loader from loading.io

Episode 1. Når en kaper går i land

GENFORTALT

Release Date: 08/12/2022

Genfortalt Halland - frihed & forløsning (episode 2) show art Genfortalt Halland - frihed & forløsning (episode 2)

GENFORTALT

Den danske forfatter Maja Elverkilde har i 10 år været i gang med et “livstils-eksperiment”. Det foregår i Sverige - og det er der en række meget vigtige grunde til. Det handler blandt andet om at begrænse den plads, man tager, for at få mere af den. Vi udforsker Majas liv og hvordan hendes kunst påvirkes af hendes svenske liv. Vi taler om at sætte spor eller ej. Vi taler om svenskernes syn på hendes livsstil Og så taler vi om kampen mellem nationalstater.  Det er hvad vi undersøger i Genfortalt Halland -  frihed & forløsning. Og på vejen besøger vi et af de steder,...

info_outline
Genfortalt Halland - fremmedgørelse & flugt (episode 1) show art Genfortalt Halland - fremmedgørelse & flugt (episode 1)

GENFORTALT

I de her år finder man, især i den sydlige del af Sverige en særlig form for dansk undergrundsbevægelse. Det er mennesker, der på forskellige måder har slået op med hamsterhjulet, og som eksperimenterer med en anden måde at leve på. De er en ny slags emigranter, der ligesom tidligere tiders udvandrere fra Sverige mod Amerika og Danmark, har ét brændende ønske: Frihed til at gøre noget andet. De skaber og fornyer også de stærke bånd, der altid har været mellem vores lande.  Én af dem er den danske forfatter Maja Elverkilde. For 10 år siden rammer Maja et lavpunkt i sit...

info_outline
Prolog show art Prolog

GENFORTALT

Den her podcast handler om en af de vildeste perioder i vores historie: En tid hvor selveste Kongen var dybt involveret i omfattende sørøvervirksomhed. Og trak tusinder af helt almindelige mennesker med sig. Det er også en historie, der udspiller sig i et af de vildeste områder i Danmark. Et ørkenlandskab, præget af dyb, dyb fattigdom, hvor kun de allersejeste kunne overleve.  Hør hvordan vi har gjort her. 

info_outline
Trailer. Når en kaper går i land show art Trailer. Når en kaper går i land

GENFORTALT

Den unge nordmand, Peter Jakob Larssen, er lige blevet forfremmet til kaptajn for en farlig mission: Han skal lede en konvoj, der sejler korn fra Danmark til Norge. Året er 1808, Englandskrigen raser, og Norge er på hungersnødens rand. Missionen ender helt galt, og Peter Jakob beslutter sig for at tage hævn over de mennesker, der har ydmyget ham og hans land. Hævntogtet ender et sted, som ingen på forhånd kunne have gættet!    Episoden er den første i serien Genfortalt Nordjylland, der er baseret på de sande beretninger om nordjyske kapere, strandinger og menneskeskæbner i...

info_outline
Episode 1. Når en kaper går i land show art Episode 1. Når en kaper går i land

GENFORTALT

Peter Jakob Larssen, en ung, ambitiøs nordmand fra en velhavende skipperfamilie, er lige blevet forfremmet til kaptajn på en farlig mission: Han skal lede en konvoj, der sejler korn fra Danmark til Norge. Året er 1808, Englandskrigen raser, og Norge er på hungersnødens rand. Missionen ender helt galt, og Peter Jakob beslutter sig for at tage hævn over de mennesker, der har ydmyget ham og hans land. Hævntogtet ender et sted, som ingen på forhånd kunne have gættet!  Episoden er den første i serien GENFORTALT - Nordjylland, der er baseret på de sande beretninger om nordjyske...

info_outline
Trailer. James Macdonald - reddet af fjenden show art Trailer. James Macdonald - reddet af fjenden

GENFORTALT

Under en iskold novemberstorm i 1808, strander James MacDonald med skibet The John ud for Skagen. Han er eneste passager på skibet, siger, han kommer fra Skotland, og at han er præst. Men kan man stole på, hvad han fortæller? For hvad laver en præst fra England i Danmark midt under Englandskrigen?  For James MacDonald bliver strandingen ved Skagen begyndelsen på en dramatisk, ydre såvel som indre, rejse.  Serien Genfortalt Nordjylland er baseret på de sande beretninger om nordjyske kapere, strandinger og menneskeskæbner i tiden omkring Englandskrigen i 1807. Podcasten...

info_outline
Episode 2. James Macdonald - reddet af fjenden show art Episode 2. James Macdonald - reddet af fjenden

GENFORTALT

Under en iskold novemberstorm i 1808, strander James MacDonald med skibet The John ud for Skagen. Han er eneste passager på skibet, siger, han kommer fra Skotland, og at han er præst. Men kan man stole på, hvad han fortæller? For hvad laver en præst fra England i Danmark midt under Englandskrigen?  For James MacDonald bliver strandingen ved Skagen begyndelsen på en dramatisk, ydre såvel som indre, rejse.  Serien GENFORTALT - Nordjylland er baseret på de sande beretninger om nordjyske kapere, strandinger og menneskeskæbner i tiden omkring Englandskrigen i 1807. Med...

info_outline
Trailer. James Macdonald - reddet af fjenden II show art Trailer. James Macdonald - reddet af fjenden II

GENFORTALT

Den skotske præst James MacDonald er på vej ned gennem Nordjylland. Året er 1808 og James er engelsk krigsfange efter at han i november strandede ved Skagen med det skib, han var passager på.  James har mistænkeligt mange forbindelser blandt samfundets spidser i Danmark. Er han bare dygtig til at få venner, eller kan der være noget helt andet på spil?  Men selv for en mand af James MacDonalds kaliber er det en barsk og ikke mindst livsfarlig omgang at skulle rejse ned igennem Nordjylland på vejen mod Krigsretten i København.  Serien Genfortalt Nordjylland er baseret...

info_outline
Episode 3. James Macdonald - reddet af fjenden II show art Episode 3. James Macdonald - reddet af fjenden II

GENFORTALT

Den skotske præst James MacDonald er på vej ned gennem Nordjylland. Året er 1808 og James er engelsk krigsfange efter at han i november strandede ved Skagen med det skib, han var passager på.  James har mistænkeligt mange forbindelser blandt samfundets spidser i Danmark. Er han bare dygtig til at få venner, eller kan der være noget helt andet på spil?  Men selv for en mand af James MacDonalds kaliber er det en barsk og ikke mindst livsfarlig omgang at skulle rejse ned igennem Nordjylland på vejen mod Krigsretten i København.  Serien GENFORTALT - Nordjylland er baseret...

info_outline
Trailer. Strandinger er liv show art Trailer. Strandinger er liv

GENFORTALT

Niels Lindgaard er en vigtig mand på Læsø. Han er leder af Læsøs frivillige kystmilits, der, her på kanten af Englandskrigen, står til at få en vigtig rolle. Men han er også strandingskommissær, og tager sig af, at alt går rigtigt til, når et skib strander ved Læsø. Det sker heldigivis tit - for på Læsø er strandinger liv. De giver penge i kassen - og nyt blod til øen....Men de giver også mange forviklinger! En novembernat i 1803 strander 14 skibe på én gang rundt om Læsø. Det sætter gang i en kæde af begivenheder, der fletter Niels Lindgaards skæbne sammen med den...

info_outline
 
More Episodes

Peter Jakob Larssen, en ung, ambitiøs nordmand fra en velhavende skipperfamilie, er lige blevet forfremmet til kaptajn på en farlig mission: Han skal lede en konvoj, der sejler korn fra Danmark til Norge. Året er 1808, Englandskrigen raser, og Norge er på hungersnødens rand.

Missionen ender helt galt, og Peter Jakob beslutter sig for at tage hævn over de mennesker, der har ydmyget ham og hans land. Hævntogtet ender et sted, som ingen på forhånd kunne have gættet! 

Episoden er den første i serien GENFORTALT - Nordjylland, der er baseret på de sande beretninger om nordjyske kapere, strandinger og menneskeskæbner i tiden omkring Englandskrigen fra 1807-1814.

Med som gæst i denne episode er Jan Hammer Larsen, marinarkæolog og historiker fra Nordjyllands Kystmuseum.

Facts eller fake news? 
Alle GENFORTALT - Nordjylland episoderne er baserede på sande beretninger. Vi har brugt en række historiske kilder for at finde frem til vores historier, og du kan selv være med på faktajagten!

Episoden om Peter Jakob Larssen er - udover vores samtaler med eksperter fra Nordjyllands Kystmuseum - blandt andet baseret på bøger som “Historien om en kaperkaptajn - i krig og kærlighed” af Inger Grund Petersen, Anders Bloksgårds artikel om “Statsautoriseret sørøveri i Vendsyssel” i Vendsyssel Årbog, 2000, “Nordjylland under Englandskrigen” af blandt andre Henrik Gjøde Nielsen fra Nordjyllands Kystmuseum samt “Sørøvere på Kongens bud” af Niels Bjørn Hansen. Alt sammen læseværdige og underholdende sager. 

Tag på podwalk 
I episoden fortæller vi om steder, der havde betydning for Peter Jakob Larssens historie. Flere af dem findes stadig i dag, og her kan du selv finde spor af historien. Tjek blandt andet de her steder: 

  • Sæby kirke: Kirken er i høj grad præget af Peter Jakob Larssen og hans familie. Nogle af hans sønner står for eksempel bag det fine træskib, der hænger i loftet og på en af de gamle træbænke kan du med lidt tålmodighed finde Peter Jakobs ældste søn Jakob Edler Larssen, der har ridset sit navn blandt mange andre. Tip: Kig i højre side! 
  • Åhavnen: Tag en tur langs den meget fine å, der løber gennem byen. Og forestil dig så, at der ved åens munding myldrede med kaperbåde og andre skibe på den tid. Sæbys åhavn var længe en af de bedste i området.
  • Algade: Gå en tur og fornem stemningen af fornemme købstadsfolk- god glem ikke at passere “Retfærdigheden” i nummer 14, kronen i Peter Jakobs livsværk.
  • Gå også gennem Strandgade, hvor fiskerne huserede med det oprindelige rådhus i Strandgade 1.
  • Barbras Allé hvor Peter Jakob drev købmandsgård)
  • Sæby Museum, der ofte har særudstillinger eller foredrag om tiden.
  • Understed Kirke, hvor Peter Jakobs “magnet”, Laurenze, voksede op. Kirken er helt anderledes end Sæby Kirkes næsten katolske udtryk og har en meget smuk beliggenhed.
  • Krudtårnet i Frederikshavn, som er den sidste rest af Citadellet i Fladstrand, hvor hele Peter Jakobs ulykke begyndte.
  • Merdøgård, Peter Jakobs barndomshjem, som i dag er museum