Glyptotekets podcast
Kathrine og Sander fejrer valgdagen med en episode om Athens demokrati. Hvordan fungerede en stat, hvor tusinder af borgere samledes i folkeforsamlingen og traf beslutninger ved håndsoprækning? Hvorfor blev valg i mange tilfælde betragtet som en mindre demokratisk metode end lodtrækning? Kan man sige, at vores moderne demokrati stammer fra Athen? Episoden begynder med en statue af Demosthenes, den store athenske taler, der advarede mod makedonernes voksende magt i nord. NB: Da 'Mennesket i marmor' udfolder flere voldsomme historier er podcasten ikke egnet for børn. Om Mennesket i...
info_outlineGlyptotekets podcast
Troede de gamle grækere på et liv efter døden? Spørgsmålet har længe optaget forskere uden at give ét entydigt svar. I denne episode nærmer Sander og Kathrine sig temaet gennem myten om Persefone, der bortføres til dødsriget af Hades og tvinges til at leve mellem to verdener. Med udgangspunkt i den homeriske hymne til Demeter fortæller Sander og Kathrine historien om gudindens forsvinden, moderens sorg og den ordning, der deler året mellem sommer og vinter. Samtidig ser de nærmere på de eleusinske mysterier – den berømte religiøse kult, som lovede sine...
info_outlineGlyptotekets podcast
I denne episode dykker vi ned i en af antikkens mest berømte skulpturtyper: Venus pudica. Den let foroverbøjede gudinde, der forsøger at dække sin nøgenhed, kom til at danne forlæg for århundreders forestillinger om kvindelig skønhed. Vi fortæller historien bag skulpturen og dens græske ophav, den knidiske Afrodite, som i midten af 300-tallet f.v.t. blev den første monumentale fremstilling af en nøgen kvindekrop i græsk kunst. Hvordan kunne billedhuggeren Praxiteles fremstille en gudinde uden klæder – og hvordan reagerede samtidens beskuere? Det undersøger vi...
info_outlineGlyptotekets podcast
Prinsessen ligger på alteret. Alt er rede. Agamemnon vender kniven i hånden. At dræbe sin datter er utænkeligt, men alternativet er at stå i Artemis’ ugunst. Uden ofret kommer grækerne ikke til Troja. Kongen af Mykene trækker vejret dybt. I samme øjeblik hans arm spænder, og kniven sættes i bevægelse, gribes hans hånd fra oven. Med ét kastes pigen væk fra alteret, og en hind føres ind i hendes sted. Denne episode tager udgangspunkt i en af Glyptotekets smukkeste statuer og fortællingen om ofringen i Aulis før krigen mod Troja. Vi taler om mytekredsen omkring...
info_outlineGlyptotekets podcast
Hvordan skaber man en atletisk krop i en verden uden fitnesscentre, proteinpulver og sportsvidenskab? I denne episode ser vi nærmere på, hvordan grækerne trænede kroppen. I denne episode samler vi op, hvor afsnittet om antikkens OL slap, og går i dybden med den fysiske træning, der lå bag de olympiske præstationer. Vi ser nærmere på grækernes træningsformer. Løftede man vægte? Trænede man udholdenhed? Intervaltræning? Hvad bestod en atlets kost af? Samtidig møder vi antikkens superstjerner: berømte atleter som Milon fra Kroton og Kleomedes fra Astypalaia, hvis...
info_outlineGlyptotekets podcast
I denne episode dykker vi ned i antikkens olympiske lege og den religiøse festival, som konkurrencerne var en del af. I den græske sommervarme boede deltagerne i telte, der blev drukket igennem, stænket med blod fra offersvin og ofret enorme mængder okser til ære for den olympiske Zeus. Samtidig var legene en intens konkurrence mellem de stridslystne græske bystater om, hvem der kunne fremvise de største og stærkeste atleter. Mange af de discipliner, vi i dag forbinder med atletik, har deres rødder her: brydning, spydkast, sprint, boksning og meget mere. I episoden...
info_outlineGlyptotekets podcast
Hvilken kraft bobler under huden på menneskedyret? I denne episode nærmer vi os svaret, når vi lader os rive med af Dionysos – vinens gud, teatrets gud og ekstasens gud. Hør grækernes farverige myter om, hvordan Dionysos som barn bliver flået ud af sin brændende mors mave og syet ind i sin fars lår. Om hvordan han opfinder vinen og skænker denne guddommelige gave til menneskeheden. Og om den årlige Dionysos-festival i Athen, hvor der drikkes igennem, bæres på kæmpefallos og afholdes tragediekonkurrencer. Til sidst lytter vi til et af disse skuespil – en...
info_outlineGlyptotekets podcast
I denne episode: Hvad vil det egentlig sige at være en helt i antikken? Og hvorfor lever Herkules uden problemer videre som forbillede, selv efter mord, raseri og ødelæggelse? I denne anden episode om Herkules bevæger vi os væk fra selve myten og ser nærmere på det religions- og kulturhistoriske verdensbillede, den udspringer af. Her undersøger vi, hvordan grækernes forhold til helte og guder adskiller sig markant fra moderne forestillinger om den retskafne, moralsk uangribelige helt. I antikken fungerede religionen i høj grad som en beskrivelse af verden, ikke som en moralsk...
info_outlineGlyptotekets podcast
Episodebeskrivelse: Herkules er den antikke verdens mest berømte helt. Men bag de ikoniske muskler og de heroiske bedrifter gemmer sig en langt mørkere historie. I denne episode fortæller vi hele Herkules-myten, sådan som den er overleveret hos Pseudo-Apollodorus: fra den guddommelige fødsel og den katastrofale familietragedie til de tolv umulige arbejder, mødet med monstre og guder, og den voldsomme død, der ender med hans ophøjelse til gud. Det er historien om en mand, der både er beskytter og ødelægger, helt og katastrofe – og om, hvordan vold, lidelse og storhed...
info_outlineGlyptotekets podcast
Episodebeskrivelse: Hvor meget af historien om Nero er egentlig sand? Og hvor meget er politisk propaganda, skrevet af hans fjender efter hans død? I denne episode vender vi tilbage til Suetons fortælling og skiller den ad. Vi undersøger, hvilke elementer i Nero-myten der kan have et historisk grundlag, og hvilke der snarere skal forstås som led i den nye flaviske kejserfamilies behov for at fremstille den tidligere hersker som et monster. Episoden handler om magt, historieskrivning og om, hvordan et menneskes eftermæle kan formes af dem, der skriver historien. Nero bliver...
info_outlineI denne podcast kan du høre den feministiske aktivist og debattør Emma Holten og komponist og performer Jeanett Albeck i en samtale om at finde og skabe sig selv – som menneske, debattør, kunstner – og kvinde.
Samtalen udspringer af særudstillingen om den franske kunstner Suzanne Valadon, hvis karriererejse fra fattig nøgenmodel til anerkendt kunstner på den parisiske kunstscene i begyndelsen af det 20. århundrede er opsigtsvækkende, fordi hun både trodsede sin sociale klasse og sit køn, og med sine markante nøgenstudier af kvinder banede nye vegne for kunsten.
Ført an af journalist Alberte Clement Meldal reflekterer Holten og Albeck over deres egne karrierer set gennem Valadons liv og værk.
Podcasten er baseret på et arrangement, der foregik i Glyptotekets Festsal den 28. maj 2022.
Optagelser, lyddesign og klip af Weronika Andersen. Speak og tilrettelæggelse af Mette Kruse.