#5 Winnie Harder Evaldsen, 32 år - job, børn, bio og kaffemik
Release Date: 03/29/2019
#24 Vil bryde tabu om selvmord
Grønlandske Livshistorier
Lena Ravn Davidsen er lærer i Ilulissat. Hun sidder i kommunalbestyrelsen og er engagereret i frivilligt arbejde både lokalt og på landsplan. Hendes ønske om at hjælpe andre bunder i, at hendes storebror hængte sig, da hun var 14 år. Hun hjalp sin far med at skære rebet over. Både hendes forældre, hendes søster og hun selv var i sorg, men på hver sin måde, og de formåede ikke at tale om det eller række ud til hinanden. Lenas mor druknede sorgen i alkohol, men kom efter fire år i behandling – og først der fik de hjælp til at bearbejde selvmordet – behandlingen...
info_outline
#23 Mærker fordomme
Grønlandske Livshistorier
Paornánguaq Helene Kleist er journalist og har blandt andet været kommunikationschef for henholdsvis Mittarfeqarfiit og for Naalakkersuisut. I 2019 flyttede hun til Danmark med sin familie og arbejder i dag som selvstændig journalist - dog mest for grønlandske medier blandt andet som redaktør for Kvindemagasinet Arnanut, der udgives af Mediehuset Sermitsiaq.AG. Hun og familien har mødt fordomme mod grønlændere, men siger, at det langtfra er alle danskere, der har fordomme. ”Jeg plejer at sige, at vi skal være som teflon, at vi ikke skal tage det til os, for det er ikke os, det...
info_outline
#22 Fotograf, lærer, musiker og mytologien
Grønlandske Livshistorier
Inuuteq Bidstrup, 37 år, er multi-kreativ. Han var lærer på Nuuk Internationale Friskole, da Grønlandske Livshistorier talte med ham, men kort efter forlod han lærerjobbet for at leve af at fotografere og lave musik. Efter et halvt års tid som freelance-fotograf har han valgt at fortsætte sin karriere i skoleverdenen, hvor han vil udvikle sin faglighed som viceforstander på Efterskole Villads Villadsen i Qasigiannguit. Han har dybe rødder i den grønlandske mytologi, men er også kristen og tror på det. Inuuteq er født i Upernavik, uddannet matematik- og musiklærer på...
info_outline
Uddannelse - vejen til selvstændighed
Grønlandske Livshistorier
Nuka Kleemann er rektor på Socialpædagogisk Seminarium, Ilulissat. Uddannelse er vejen frem for Grønland og for grønlændernes stadig bredere selvstændighed, fortæller han i denne podcast episode.
info_outline
#20 Mørket og lyset over Ilulissat
Grønlandske Livshistorier
Der er en tradition i Ilulissat. To datoer, som har betydning for årets gang. Den 28. november, er den dag solen går ned, og så den 13. januar, som er den dag, hvor byen hilser solen tilbage. Den 13. januar samles det meste af byen på toppen af klippen Holmens Bakke for at se de spæde solstråler i få minutter, det sollys som varsler lysere tider.
info_outline
#19 Studievejlederen: Lyt dybere
Grønlandske Livshistorier
Elisa Evaldsen Christensen er engageret studievejleder og adjunkt ved gymnasiet i Aasiaat.
info_outline
Paula fra musikkens børnehjem
Grønlandske Livshistorier
Paula Jane Sakæussen er 18 år og en gymnasieelev, som skiller sig noget ud blandt de andre studerende på GUX Aasiaat. Hun er blevet skolens musikalske centrum med sit klavermusik, og ikke mindst sin gamle runde inuittromme, som hun rytmisk banker på, mens hun synger og danser. Paula har taget trommedansen op, og hun har også lært sig strubesang. Det var via besøg på hendes børnehjem i Uummannaq, at hun lærte at bruge stemmen og struben både musikalsk og som en slags konkurrence.
info_outline
#17 Majken Djurhuus Poulsen, rubin-forsker i Nuuk
Grønlandske Livshistorier
Som barn i Nanortalik samlede Majken Djurhuus Poulsen på forskellige sten. Nu er hun ph.d.-studerende i Nuuk med speciale i østgrønlandske rubiner. Hun fortæller om at forlade familien for at læse i Danmark, om sin fascination af sten, og at nogle af verdens ældste bjergarter findes i Grønland og dermed er med til at fortælle Grønlands geologiske historie.
info_outline
#16 Birte Olsen, universitetsstuderende i Nuuk
Grønlandske Livshistorier
Birte Olsen læser kultur- og samfundshistorie på Grønlands Universitet, serverer på cafe og laver 3D-billeder på Nationalmuseet.
info_outline
#15 Eleonora Johansen, gymnasielærer i Nuuk
Grønlandske Livshistorier
Eleonora Johansen underviser i grønlandsk og i kulturfag på GUX, gymnasiet i Nuuk. Hun elsker det job, og de unges nysgerrighed og interesse for sprog og kultur. Hun udarbejder sit eget kompendie for at målrette undervisningen på grønlandsk.
info_outlineEt helt almindeligt hverdagsliv i Nuuk med otte til fire job, børn og kaffetræf. Sådan betegner Winnie Harder Evaldsen sin hverdag. Da hun var 24 fik hun kræft og rejste gennem flere år hver tredje måned til København for at blive behandlet.
Winnie Harder Evaldsen er ansat som aviskoordinator i Brugseni – den grønlandske afdeling af Coop. Hun har ansvaret for Brugsenis tilbudsaviser. Der er en tilbudsavis til de større byer, hvor Brugseni er så stor, at der er plads til at have en slagterafdeling. Her er samme slags medister, kalvekoteletter og hakket fars som i enhver dansk Coop-butik. Men i tilbudsaviserne til de mindre byer og bygder er der kun frossen kød, fordi de ikke har egen slagter.
Selv om de fleste varer er de samme som i en dansk Coop-butik, så har Brugseni sit helt eget grønlandske islæt. Der kan være tørrede amasetter, tørret torsk, rensdyrkød og skibskiks på forsiden.
Når Winnie får fri fra sin arbejdsplads, der ligger midt i Nuuk, går hun fra kontoret og hjem til sit hus. Afstanden er ikke så stor. Hjemme har hun ansvaret for sine to drenge. Drengen på fire går i børnehave, og drengen på otte går i skole. De tager i svømmehal, ser YouTube og meget andet.
- Vores hverdag ligner meget en dansk hverdag, siger Winnie, men tilføjer:
- Forskellen er, at mine børn ved, hvad sortebær er, og at man godt kan spise sæl, selv om den ser sød ud.
Lige da Winnie havde fået sin første dreng, fik hun konstateret modermærkekræft på anklen. Hun blev undersøgt på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk, men fluks sendt til København for at blive opereret.
Da det var godt overstået, måtte hun til kontrol på Rigshospitalet hver tredje måned. Hver gang betød det først en times flyvetur til Kangerlussuaq, dernæst fire en halv time med fly til København. Her kunne hun bo på Det Grønlandske Patienthjem. Besøget hos lægen tog mellem et kvarter og en halv time, men selve rejsen tog tre dage. Oftest brugte hun sine fridage på turen.
Efter to et halvt år kunne hun nøjes med en tur hver halve år, og efter fem år blev hun erklæret helt rask og har ikke været til kontrol de seneste tre år.
Da Winnie var 16 år forlod hun Nuuk for at blive udvekslingsstudent hos en katolsk familie langt ude på landet i Canada, og hun har stadig kontakt med familien. Hun sluttede sit ophold med at tage en canadisk studentereksamen. Derefter rejste hun tilbage til Nuuk for at arbejde, men hurtigt gik turen til byen Marstal på øen Ærø, hvor hun arbejdede på hotel. Senere tog hun en uddannelse som grafiker på Syddansk Erhvervsskole og rejste derefter tilbage til Nuuk.
Her kunne hun ikke få arbejde som grafiker, men arbejdede i stedet i en butik, i et køkken og på et advokatkontor som advokatsekretær, inden hun for tre et halvt år siden fik jobbet som aviskoordinator for Brugsenis tilbudsaviser.