Byen forfra
Der er forskellige veje, man kan gå, når det kommer til at varetage de bygninger, der allerede er bygget. For nemheds skyld kan vi dele perspektiverne op i to muligheder: Bygninger, der har en særlig arkitektonisk eller kulturhistorisk værdi kan blive fredet, så man kan fastholde form og udtryk – og så er der de bygninger, der kan få nyt liv ved at blive transformeret. Her kan man benytte eksisterende byggerier til at skabe helt nye værker med de materialer, som allerede er i bygningen. Og bevaringsdagsordenen er de sidste år buldret derudaf. Fx i diskussionerne om den...
info_outlineByen forfra
Tiden kalder på et grundigt opgør med flere normer i byggebranchen, ellers er den ikke værd at bevare. Altså hele branchen. Det mener forfatterne bag manifestet ’Bevaringsværdig Byggebranche’ som kommer fra Lærlinge for bæredygtighed og Den Grønne ungdomsbevægelse. Den unge generation af lærlinge og aktivister går sammen i en fælles kritik af hele branchen, som vil gøre op med både byggeriets ressourceforbrug, arbejdsforhold, økonomi, uddannelser, og i det hele taget nybyggeri. Kan det blive en realitet? Og hvad kræver det af os nu, hvis vi skal lykkes med at skabe en...
info_outlineByen forfra
Den oprindelige Fingerplan med byudvikling langs infrastrukturen i fem retninger og grønne kiler imellem er blevet gentænkt. Arkitektforeningen har for nylig gennemført en åben konkurrence om Fingerplanens fremtid, hvor tegnestuen Vandkunsten løb med sejren. Deres forslag bygger videre på Fingerplanens oprindelige mobilitetsstruktur, men vil gøre satellitbyerne mere attraktive. I denne episode af Byen Forfra diskuterer vi: Er det overhovedet realistisk med de nye tanker? Og hvordan gør vi det attraktivt at bygge mere og bedre længere ude i fingrene, når folk nu flytter mere og mere...
info_outlineByen forfra
Koncertsalen i DR, supersygehusene og Niels Bohr-byggeriet, der stod færdigt i efteråret 2024. Det er alle sammen eksempler på kæmpe store byggerier, der er blevet voldsomt meget dyrere end planlagt og gået rigtig meget over tid. I denne episode af Byen Forfra diskuterer vi: Hvad er det, der gør det så svært at lykkes med de store byggerier – og hvor stiller det os ift. byggeriets store nye opgaver, hvis vi ikke bliver meget bedre til at håndtere dem? Medvirkende: Christian Thuesen, lektor på Danmarks Tekniske Universitet og Gyrithe Saltorp, direktør i...
info_outlineByen forfra
DTU kom i efteråret med en rapport, der viser, hvor omfattende ødelæggelser tre udvalgte byer vil blive udsat for, når klimaforandringer får isen til at smelte, og havene til at stige. Vi har også de seneste år været vidner til stormfloder, der er betegnet som 100 års hændelser. Flere kommunerne kæmper i øjeblikket med at få etableret kystsikringer og garderinger mod stigende grundvand, men det er utrolig dyrt for kommunekassen. I denne episode af Byen Forfra diskuterer vi: hvordan beslutter vi, hvilke områder der skal prioriteres? Skal kommunerne have flere penge...
info_outlineByen forfra
For første gang siden 1940’erne er den unge generation dårligere stillet økonomisk end deres forældre. Og de unges drøm om at købe deres egen bolig er derfor blevet en fjern realitet, fordi tårnhøje priser gør det tæt på umuligt for mange at finde deres vej ind på boligmarkedet, især i de store byer. Det har fået ungdomsorganisationen SAGA til at kaste en ny idé på bordet: Lad de unge bruge deres egen pensionsopsparing som indskud til et boliglån. Hvad er konskvenserne ved sådan et forslag? Findes der andre muligheder? Og er det overhovedet vigtigt for vores samfund, at...
info_outlineByen forfra
Hvorfor glipper hensynet til de menneskelige behov gang på gang, når vi designer vores byer? Og er det overhovedet muligt at skabe byer for alle, når menneskers præferencer, ønsker og oplevelser er helt forskellige? Det undersøger vi til denne MorgenDAC, hvor vi har inviteret urbanist og bystrategisk rådgiver Niels Bjørn, der er aktuel med bogen ’Det Menneskelige Habitat’, der udfolder, hvordan vi påvirkes af de byer og bygninger, der omgiver os. Og Rune Kilden, der står bag flere store byggerier på Aarhus Ø - et område, der både er blevet kritiseret for at være...
info_outlineByen forfra
Borgerne har altid haft meninger om deres by, og forskning viser, at allerede i 1700-tallet brokkede og klagede københavnerne over store og små ting. I dag klager vi mere end nogensinde, og borgernes opråb, indsigelser og protester kan være et vigtigt redskab til at skabe et bedre samfund. Men når debatten bliver skarp og følelsesladet, kan den også være ukonstruktiv og ubehagelig for omgivelserne. Så hvordan sikrer vi, at borgernes klager bidrager positivt til byernes udvikling? I dette afsnit af Byen forfra undersøger vært Lars Fjendbo Møller klagekulturens udvikling fra...
info_outlineByen forfra
Flere markante stemmer kalder på et byggestop pga. klimakonsekvenser, ressourcemangel, og endda som kritik af den masseproducerede moderne arkitektur. Så er det egentlig realistisk at stoppe helt med at bygge nyt – og har vi råd til at blive ved? I denne episode af Byen Forfra ser Lars Fjendbo Møller, nærmere på argumenterne for og imod byggestop sammen med Søren Nielsen, professor ved Arkitektskolen Aarhus, Mette Mogensen, by- og boligudviklingschef i Domea, og Kent Martinussen, direktør i Dansk Arkitektur Center. Byen forfra er optaget til live-event, , som er for...
info_outlineByen forfra
Arkitekternes bud på nye boligformer tegner stregerne til en livsstil med lav CO2-udledning, stærke naboskaber og høj livskvalitet. Men danskerne bor stadig større og større, så skal der tilbydes helt nye boligkoncepter til at vende den tendens? I denne episode af Byen forfra spørger vi, om psykologien kan bidrage med bud på, hvordan vi kommer til at knytte et mindre boligforbrug til forestillingen om livskvalitet og det gode liv. Sofie Rasmussen spørger Simon Elsborg Nygaard, der er Ph.d. i bæredygtig trivsel og bæredygtighedspsykologi og Mette Nymann, stiftende partner og...
info_outlineChristiania er en unik bydel i København. I modsætning til traditionelle byudviklingsprojekter, der drives af private investorer, boligselskaber eller fonde, er fristaden skabt og organiseret af beboerne selv, baseret på deres initiativer og drømme.
Christiania har bevaret sin særegne identitet og fungerer for mange som et frirum i byen. Området har dog også været genstand for en del debat, særligt nu hvor bydelen står over for store forandringer. Pusher Street er lukket og skal omdannes til nye byfunktioner, og der skal udarbejdes en ny lokalplan, som giver mulighed for at opføre almene boliger. Disse omfattende ændringer kræver, at det uformelle møder det formelle og at beboerdemokratiet møder systemet.
Det gav anledning til en spændende samtale om fremtidens Christiania med Mette Prag, arkitekt og talsperson for Christiania, Line Barfod, teknik- og miljøborgmester og Andreas Høegh, projektchef hos Liljeborg Aktieselskab og ekspert i brugerdrevet byudvikling. Dagens vært Lars Fjendbo Møller spurgte bl.a.: Hvad kommunen og Christiania kan lære af hinanden om planlægning og byudvikling? Kan man regulere Christiania uden at kvæle stedets ånd? Og kan man inddrage noget af denne ånd i den formelle byudvikling?
Byen forfra er optaget til Dansk Arkitektur Centers live-event, MorgenDAC, som er for dig, der vil have et nuanceret indblik i byens udvikling og arkitektur. Podcasten er produceret af Dansk Arkitektur Center og redigeret af Munck Studios.