TI Pod
TI Pod holder juleferie. Derfor har vi fundet et tidligere afsnit frem med gæst Janne Persson, så du kan blive klogere på, hvordan du sikrer dig, at du finder den rette kandidat til jobbet. Ifølge hende kan interviewet ses som omdrejningspunktet for hele rekrutteringsprocessen. Derfor er det vigtigt at have styr på din interviewteknik. Lyt med og få tips til, hvordan du opnår det bedste match mellem kandidat, stilling og organisation. Gæst: Janne Persson Vært: Eva Frisdahl Staal
info_outlineTI Pod
Indbakken er fuld. Notifikationerne tikker ind. Slides, Beskeder, opslag. Briefings, præsentationer. Vi bliver bombarderet med kommunikation hele dagen, men vi glemmer ofte én ting - at vi selv er en del af støjen. Vi sender også mails og slår op på SoMe og afleverer tekster til en kollega. Dagens episode handler om, hvordan du trænger igennem i det her hav af skriftlig kommunikation, som du også selv er en del af. Dette er anden episode af to, hvor Thomas Westh giver dig i alt 8 essentielle skriveredskaber. God fornøjelse. Gæst: Thomas Westh Vært: Anette Lilleøre
info_outlineTI Pod
De fleste tekster bliver ikke læst. De bliver skimmet, skannet eller slettet. Og hvis du tror, at det skyldes dovne læsere, så tager du fejl. Det skyldes dig og mig, fordi vi skriver, som vi har lært på uddannelsen. Lidt for langt. Lidt for klogt. Måske lidt for ligeglad med modtageren. Men der er heldigvis hjælp at hente. I dette og det næste afsnit af TI Pod skal Thomas Westh nemlig gøre os klogere på, hvordan man skriver en god tekst. Gæst: Thomas Westh Vært: Anette Lilleøre
info_outlineTI Pod
På papiret lyder det godt. En arbejdsplads, hvor man tager sig tid til at støtte og inspirere hinanden, hvor man undgår bebrejdelse og sætter arbejdets mening og trivsel først. Men helt ærligt, fungerer det i den virkelige verden? Er mennesker ikke så styret af egen vinding og dovenskab, at højt tempo og pressede deadlines er et nødvendigt onde for et produktivt arbejdsmiljø? På ingen måde, lyder svaret fra forskningen. Hvordan det hænger sammen skal erhvervspsykolog og underviser Ebbe Lavendt gøre os klogere på i dette afsnit. Gæst: Ebbe Lavendt Vært: Anette Lilleøre
info_outlineTI Pod
Automatiseringsnørder kalder Microsoft Power Automate for 'the best kept secret' inden for automatisering. De fleste virksomheder har nemlig allerede licensen som en del af Microsoft 365. Alligevel sidder mange stadig og laver manuelle klik-opgaver dagen lang. Dagens gæst har gjort det til sin mission at lære helt almindelige danskere at forstå og anvende digitale teknologier til hverdag. Lyt med, når Anders Jensen gør os klogere på RPA. Gæst: Anders Jensen Vært: Anette Lilleøre Kontakt TI Pod på mail: kurser@teknologisk.dk eller læs mere på teknologisk.dk/podcast
info_outlineTI Pod
75% af virksomheder kæmper med at finde de rette kandidater, og rekrutteringsansvarlige bruger op til en tredjedel af deres tid på screeninger. Det er stort spild af ressourcer. Men her kan AI faktisk gøre en enorm forskel. Det taler vi om i denne episode af TI Pod. Lyt med, og bliv klogere på, hvordan AI kan hjælpe jer med jeres rekrutteringsproces. Gæst: Christian Sylvester Vært: Anette Lilleøre Kontakt TI Pod på mail: kurser@teknologisk.dk eller læs mere på teknologisk.dk/podcast
info_outlineTI Pod
Som leder kan det være udfordrende at stille sig op foran et publikum og levere en stærk præsentation. Heldigvis er præsentationsteknik et håndværk, som alle kan lære. I denne episode deler tidligere verdensmester i roning og ekspert i præsentationsteknik, Mette Bloch, sine bedste råd til at tage scenen med selvtillid og autenticitet. Du får konkrete tips til at fange publikum fra start, skabe engagement med billeder og eksempler og afslutte med et brag. Mette fortæller også, hvordan du kan bruge nervøsitet som en styrke, og hvorfor det er vigtigt at kende din målgruppe. Lyt med...
info_outlineTI Pod
De fleste af os har efterhånden prøvet at fodre fx ChatGPT eller lignende med et par linjer og få et svar retur på få sekunder. AI-agenter er næste niveau. Med Microsoft Copilot Studio går man fra en enkelt interaktion til at bygge sin egen intelligente kollega, der selv kan finde dokumenter, svare på beskeder og dukke op direkte i Teams. Med andre ord, en agent der konstant arbejder for dig i baggrunden. Men hvordan kommer man i gang, og hvad er potentialet? Det er det dagens gæst, Anders Jensen, skal gøre os meget klogere på i dag. Gæst Anders Jensen Vært: Anette Lilleøre...
info_outlineTI Pod
Mens TI Pod stadig holder sommerpause, kan du nyde dette afsnit fra arkivet om den gode jobsamtale med Janne Persson. Janne deler sine bedste råd til, hvordan du forbereder dig, gennemfører og følger op på jobsamtalen. Få inspiration til at håndtere den ofte nervepirrende situation, og bliv klogere på, hvad der kendetegner en vellykket jobsamtale. Gæst: Janne Persson Vært: Eva Frisdahl Staal Kontakt TI Pod på mail: kurser@teknologisk.dk eller læs mere på teknologisk.dk/podcast
info_outlineTI Pod
TI Pod holder sommerferie og genudsender udvalgte episoder fra arkivet de kommende uger. I dette afsnit deler Charlotte Bæk Risbjerg sine råd om at tage den svære samtale på arbejdet. Nogle samtaler er nemlig ekstra udfordrende, især når der er meget på spil for de involverede parter – for eksempel ved svær feedback, opsigelser eller andre følsomme emner. Få inspiration til, hvordan du kan tage disse samtaler på en ordentlig måde. Gæst: Charlotte Bæk Risbjerg Vært: Eva Frisdahl Staal Kontakt TI Pod på mail: kurser@teknologisk.dk eller læs mere på teknologisk.dk/podcast
info_outlineKonflikter koster virksomheder millioner af kroner årligt. Og hertil kommer så de menneskelige omkostninger.
Sådan lyder det på dagens gæsts hjemmeside. Og netop med den motivation er hun begyndt at beskæftige sig med den form for konfliktløsning, som vi skal handle i dette afsnit, nemlig mediation.
Lyt med, og bliv klogere på mediering i konfliktsituationer.
Gæst: Charlotte Risbjerg
Vært: Anette Lilleøre
Kontakt TI Pod på mail: kurser@teknologisk.dk eller læs mere på teknologisk.dk/podcast