BFA Industris Podcast
BFA Industriens podcast sætter fokus på arbejdsmiljø i industrien med temaer, der spænder fra sikkerhed og samarbejde til forebyggelse og trivsel. Gennem forskellige episoder formidles viden, erfaringer og værktøjer, der kan bruges direkte i det daglige arbejdsmiljøarbejde. Podcasten henvender sig til ledere, mellemledere og arbejdsmiljørepræsentanter i industrien – og alle andre med interesse for et sikkert, sundt og bæredygtigt arbejdsliv. Podcasten udgives af BFA Industri, som er industriens parters samarbejdsforum for udvikling og formidling af initiativer, der styrker virksomhedernes arbejdsmiljøindsats. På bfai.dk findes supplerende vejledninger, værktøjer og information om kommende arbejdsmiljøaktiviteter.