Filmnørdens Hjørne
Filmnørdens Hjørne er en dansk filmpodcast med tilhørende aktivt online community. Vi udgiver podcastepisoder hver torsdag med filmanmeldelser, analyser, lister og lytterindhold i et afslappet og humoristisk format. Rigtig god fornøjelse!
info_outline
Podcast 234 (Oscaropvarmningspodcast XVI)
02/25/2025
Podcast 234 (Oscaropvarmningspodcast XVI)
Det er den tid på året igen! Oscars står for døren, og det betyder selvfølgelig, at vi samler et skarpt, passioneret og lettere kaotisk panel for at dissekere årets store filmprisuddeling. For 16. gang dykker Filmnørdens Hjørne ned i Oscar-kategorierne, oddsene, skandalerne og alt det, der gør denne tid på året til en filmhøjtid. I år har Casper Christensen allieret sig med Oscar-Rain Man Lars B. Frahm, Oscar-Gandalf Nikolaj Tarp og det uforudsigelige wildcard Oscar-Joker Nikolaj Schulz. Sammen tager de dig med på en maraton af en filmfest – fem timer spækket med forudsigelser, analyser, kærlige sidespor og overraskende anekdoter fra Oscar-historien. Hvad kan du forvente? Årets Oscar-felt – hvem vinder, og hvem bliver snydt? Vi gennemgår de vigtigste film og præstationer, og Lars fyrer op for statistikkerne, mens Tarp og Schulz smider deres kvalificerede (og indimellem stærkt subjektive) bud i puljen. Kampene bag kulisserne Hvordan har brande, politik, strejker, kommercielle flop og Hollywoods eksistentielle krise påvirket årets uddeling? Vi zoomer ind på magtspillet, PR-strategierne og de skjulte dagsordener. Oscar-katastrofer & trendsBliver showet et kalkuleret PR-stunt eller et kaotisk shitshow? Har akademiet endelig fundet opskriften på et dynamisk og seervenligt show, eller bliver det endnu en omgang gumpetung celeb-wank? Live underholdning & drukspil Den lette: Du skal drikke, hver gang vi er sikre på en vinder. Den svære: Du skal drikke, hver gang en af os siger “Emilia Pérez” og to gange, når vi siger det i munden på hinanden. Den ekstra svære: Du skal drikke hver gang Lars siger "Men man kunne jo også vælge...". Vores endelige forudsigelserVi lægger os fast på, hvem der tager hver af de 23 priser hjem, hvem der bliver aftenens store tabere og hvem der kan overraske. Her er vores bud på vinderne af Oscaruddelingen 2025: 🎞️ Visual Effects: Dune: Part Two 👗 Costume Design: Wicked – Paul Tazewell 💄 Makeup and Hair: The Substance 🎵 Original Song: El Mal fra Emilia Pérez 🎶 Original Score: The Brutalist – Daniel Blumberg 🎨 Production Design: Wicked 🔊 Sound: Dune: Part Two ✂️ Film Editing: Anora – Sean Baker 🌍 Best International Feature Film: Emilia Pérez (Frankrig) 🎭 Best Live Action Short Film: The Man Who Could Not Remain Silent 🎥 Best Documentary Short Subject: I Am Ready, Warden 📽️ Best Documentary Feature: No Other Land 📸 Cinematography: The Brutalist – Lol Crawley 📝 Original Screenplay: Anora – Sean Baker 📝 Adapted Screenplay: Conclave – Peter Straughan 🎬 Animated Short Film: Beautiful Men 📽️ Animated Feature Film: The Wild Robot 🎭 Directing: Sean Baker (Anora) 👩🎭 Supporting Actress: Zoe Saldaña (Emilia Pérez) 👨🎭 Supporting Actor: Kieran Culkin (A Real Pain) 👩🎭 Lead Actress: Demi Moore (The Substance) 👨🎭 Lead Actor: Adrien Brody (The Brutalist) 🏆 Best Picture: Anora Alt dette – og sikkert meget mere, vi ikke engang har forudset – venter dig i denne Oscar-special. Så sæt dig godt til rette, smid popcorn i mikroen, og lad os sammen gøre os klar til en af årets største filmbegivenheder. Hvis du ikke kan få nok af Oscar-snak, så skal du tjekke Oscar Redux, den nye podcast fra Nikolaj Tarp og Nikolaj Schulz! Her dykker de to filmnørder ned i Oscar-historien år for år, udfordrer de officielle vindere og diskuterer, hvilke film egentlig burde have vundet. En perfekt rejse gennem filmhistorien for alle, der elsker Oscar, film og nørderi i verdensklasse. Lyt med her: Sidst, men ikke mindst, må du ikke glemme at sætte dit bud! Filmnørdens Hjørne inviterer dig til at deltage i vores årlige Oscarafstemning, hvor vi kårer Årets Oscartyder 2025. Gæt med på alle kategorierne, dyst mod venner og filmnørder – og se, om du kan ramme plet, når statuetterne uddeles! Udfyld din stemmeseddel her: Rigtig god fornøjelse med det hele! Med venlig hilsen, Casper, Lars, Nikolaj & Nikolaj
/episode/index/show/filmnoerden/id/35419810
info_outline
Podcast 233 (Top 24 julefilm)
12/08/2024
Podcast 233 (Top 24 julefilm)
Det er alligevel utroligt, at der skulle gå 15 år, før vi besluttede os for at optage en episode, hvor vi samlede vores favoritjulefilm. Og så endte det faktisk med, at det slet ikke var os selv, der tog beslutningen. Det gjorde superlytter og til tider gæstevært Christian Thomsen fra Hvide Sande. Som Christian selv siger i episoden, er det nærmest blevet en juletradition i sig selv, at han hvert år i oktober sender en forespørgsel til redaktøren: "Skal vi ikke i år lave en Top 25 julefilm?" Og hvert år har svaret været noget i retning af "mnjaeh... tjoeh... ikke tid." Men i år blev det pludselig anderledes. Sol, måne og stjerner stod helt rigtigt, så 2024 blev året, hvor vi endelig kastede os over julefilmen i top-form. Vi har lavet en hel del top-lister gennem tiden (Top 25 gysere, komedier, filmskurke, filmmonstre, skuespillerinder osv.). Hver eneste gang har listen været på 25 film, men den højtidelige anledning taget i betragtning var der ingen tvivl blandt værterne i denne episode om, at listen denne gang naturligvis skulle bestå af 24 film. Hvordan det så alligevel endte med at gå anderledes, må du høre om i episoden. Casper Christensen er som altid fast anchorman og knap-vrider på episoden, og han flankeres – ganske som vanligt – af Jannik Hansen. Og så er der naturligvis Christian Thomsen, der uden tvivl er den største og mest julelykkelige julegris i denne episode. Men hvem skulle vi dog have æren af at invitere ind i den sidste varme podcaststol? Ærligt talt ledte vi først efter en kvinde for at skabe lidt balance i panelet. Det lykkedes, men hvad der næsten var bedre, var, at vi fandt en kvindelig Grinch! En julehader! Eller rettere, en eks-julehader med en vaskeægte rørende historie om julefrelse: Ida Rud! Ja, Ida fra Troldspejlet, P8 Jazz og alle mulige andre lækre DR-programmer runder vores julepanel af og sætter sit helt eget præg på både os andre og listen. For som altid er listen jo et øjebliksbillede. Et tværsnit gennem fire menneskers umiddelbare forhold til julefilm, som det ser ud netop nu. Det er på ingen måde en endegyldig liste over "VERDENS BEDSTE JULEFILM", men det ér en liste, hvor man både finder klassikere, som alle har set, og helt friske deep cuts, der fortjener meget mere julekærlighed, end de har fået. Processen for skabelsen af listen er på sin vis simpel nok: Hver vært sender deres personlige liste til redaktøren, og listen må være lige så lang, som man ønsker. Man må stort set også inkludere alle slags film, så længe man kan argumentere for, hvorfor netop denne film fortjener at være med på netop denne liste. "Hvad er en julefilm? Det bestemmer du selv." Ved hjælp af komplekse algoritmer tildeler redaktøren hver plads på listen en pointværdi, der stiger eksponentielt, jo højere op på listen den er. Det betyder, at hvis en enkelt vært er den eneste, der placerer en særlig film højt på sin liste (i top 6-7 stykker), så vil filmen sandsynligvis ende med at komme med på den endelige liste. Som altid er listen dermed endt som en dejlig varieret menu, hvor der både er plads til gigantiske og uundgåelige klassikere, men også mange mindre kendte og hyldede overraskelser. Nu er du måske nysgerrig, men der går noget tid, før vi offentliggør listen på skrift. Indtil i hvert fald d. 24. december kan du kun lære den at kende ved at lytte til denne episode. Så rigtig god fornøjelse med den – og glædelig jul, Hjørne-venner! Med venlig hilsen, Casper, Jannik, Christian og Ida
/episode/index/show/filmnoerden/id/34331940
info_outline
Podcast 232 (Den om Danmarks største kup(film)...)
11/05/2024
Podcast 232 (Den om Danmarks største kup(film)...)
I denne episode har vi besøg af Frederik Louis Hviid, instruktøren bag De Lydløse, som giver os et spændende indblik i sin karriere og de udfordringer, han ser i dansk filmindustri. Frederik deler sine tanker om arbejdet med suspense, og hvorfor thrillergenren har en særlig evne til at fastholde publikum på kanten af sædet. Vi kommer rundt om alt fra valg af instruktion og kameraføring til de små, præcise greb, der skaber intensitet og nerve i en historie – og hvordan man opbygger en fortælling, der virkelig holder hele vejen igennem. Men samtalen stopper ikke der. Frederik giver også sit syn på de vilkår, der præger dansk filmproduktion lige nu – alt fra finansiering og struktur til, hvordan disse forhold former både filmene selv og den måde, publikum oplever dem på. Vi taler om, hvad der sker, når det kreative arbejde møder systemet, og hvorfor nogle historier får lov til at blomstre, mens andre aldrig ser dagens lys. Og når vi har en ægte thriller-entusiast i studiet, kan vi selvfølgelig ikke lade være med at få hans personlige anbefalinger. Vi bruger derfor en god halv time på at gennemgå Frederiks liste over de tight thrillere, der har inspireret ham mest – skarpe film, som aldrig mister grebet, og som formår at fastholde spændingen til sidste sekund. Der er både klassikere og nyere perler, som hver især viser, hvordan man kan bygge en intens stemning op på film. Så hvis du vil høre en instruktørs syn på thrillere, hvad der inspirerer ham, og hvordan han tackler de store og små udfordringer i dansk film, så er der masser at hente i denne episode. Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper & Frederik
/episode/index/show/filmnoerden/id/33791667
info_outline
Podcast 231 (Den med Cinemateket Live fra Kulturnatten '24...)
10/15/2024
Podcast 231 (Den med Cinemateket Live fra Kulturnatten '24...)
I denne episode får du mulighed for at opleve hele vores liveshow, som det udspillede sig i Cinemateket under Kulturnatten '24 i København d. 11. oktober 2024. Casper Christensen og Dennis Jacob Hess Rosenfeld var været fra start til slut, kyndigt bakket op af Nikolaj Tarp efter nogle timer. Vi starter med en samtale om 'Bag facaden på DFI og Cinemateket', hvor vi får besøg af Rasmus Brendstrup, programredaktør i Cinemateket. Han deler indsigter fra sine snart 50 års (vi runder op) erfaring med filmprogrammering, festivaler og kulturelle arrangementer. Ved hans side er Sara Prahl fra DFI’s Danmark på Film, hvor hun arbejder med at formidle dansk filmarv og gøre det tilgængeligt for et bredere publikum. Sammen taler vi om DFI og Cinematekets kulturelle rolle og de spændende projekter, de har gang i. Herefter fortsætter vi med debatten om 'Dansk børne- og ungdomsfilm i krise?'. Instruktør Jonas Risvig, kendt for ungdomsserier som Salsa og senest spillefilmen Kontra, og Mariella Harpelunde Jensen, programchef for Buster Filmfestival, diskuterer dansk børne- og ungdomsfilms aktuelle tilstand. De giver deres perspektiver på, hvad der skal til for at genoplive dansk børnefilm og bringe flere kvalitetsproduktioner til det unge publikum. Midtvejs skifter vi tempo og går over til et af aftenens mere letbenede og dog tungtslående indslag: 'Stunt Grand Prix 2024'. Her træder Nikolaj Tarp til som medvært, og sammen præsenterer vi en række vilde filmstunts, som publikum stemmer om. Selvom stunts måske ikke fungerer så godt som lydoplevelse, har vi valgt at beholde det, for at I kan få fornøjelsen af de anekdoter og diskussioner, vi knytter til hvert klip. KA-POW! Vi fortsætter aftenen med 'Skab verdens bedste film!', hvor vi sammen med publikum skaber en fiktiv film ud fra elementer fra nogle af verdens mest indtjenende film. Publikum stemmer om nøgleelementer fra klassikere som Jaws, Star Wars, Avatar og mange flere, mens Nikolaj på humoristisk vis samler det hele til et pitch for den ultimative blockbuster. Herfra af bliver aftenen mere løssluppen, når vi slipper tøjlerne på diskussionen om 'Overvurderede mesterværker II' - en snak, der går fra sjov til anstrengende, fra stimulerende til pinefuld. Vi er i øvrigt imponerede, hvis du stadig hænger på. Tak til alle som deltog - gæster og publikum. Og ja, vi gør det naturligvis igen næste år! Med venlig hilsen, Dennis, Nikolaj & Casper
/episode/index/show/filmnoerden/id/33475127
info_outline
Podcast 230 (Den med Mikael Salomon..)
09/27/2024
Podcast 230 (Den med Mikael Salomon..)
IT'S ALIVE! Ja, Hjørnet lever - tro det eller ej. Tiden er knap, men ambitionerne store som altid, og således er det lykkes os at fange en af de HELT store krabater. Vi kan nemlig byde på en dybdegående og djeligt nørdet samtale med en af de danske filmkunstnere, som er blevet en regulær spiller i Hollywood – nemlig Mikael Salomon. Med en karriere, der spænder over seks årtier og tæller alt fra imponerende kameraarbejde på film som The Abyss, Far and Away og Pas på ryggen, professor! til instruktørposter på store TV-serier som Band of Brothers, er Mikael et navn, der fortjener at blive anerkendt både herhjemme og internationalt. Episoden tager dig med på en tur gennem hans karriere, hvor vi dykker ned i både de ikoniske blockbusters og de mere ukendte perler. Fra hans tidlige start som filmfotograf i Danmark til de spektakulære og teknisk komplekse Hollywood-produktioner, han senere blev kendt for, ser vi nærmere på de kunstneriske valg og tekniske præstationer, der har gjort ham til en af verdens mest respekterede filmfotografer og instruktører. Vi undersøger, hvordan Mikael navigerede overgangen fra det analoge til det digitale og formåede at fastholde sin visuelle signatur, samtidig med at han tilpassede sig et hastigt skiftende medielandskab. I begyndelsen fokusrer vi på, hvordan Mikael først gjorde sig bemærket i Danmark, inden vi følger ham over Atlanten og videre til Hollywood. Her tager vi et grundigt kig på nogle af de film og serier, hvor hans visuelle flair virkelig fik lov at skinne igennem. Det inkluderer naturligvis The Abyss, hvor hans arbejde under vandet satte nye standarder for, hvad der var muligt inden for filmfotografi, og Backdraft, hvor de intense flammekoreografier krævede ekstrem præcision og teknisk dygtighed. Vi diskuterer også Mikaels skift til instruktørrollen, hvor han blandt andet var med til at skabe og instruere en af de bedste og mest elskede mini-serier nogensinde i Band of Brothers. Her reflekterer vi over, hvordan hans baggrund som filmfotograf har påvirket hans instruktørstil og de valg, han træffer bag kameraet. Hvordan skaber man for eksempel intensitet og spænding i en TV-serie på samme niveau som en spillefilm? Og hvordan forener man sine kreative visioner med de produktionsmæssige begrænsninger, som TV-mediet ofte stiller? Selvfølgelig kommer vi heller ikke uden om at tale om de udfordringer, han har stået overfor undervejs. Det er en branche præget af store egoer og endnu større budgetter, og Mikael har måtte navigere i dette minefelt samtidig med, at han har fastholdt sin kunstneriske integritet. Han fortæller og tænker højt om, hvordan han har håndteret alt dette og alligevel formået at levere solide og visuelt spektakulære produktioner, som ikke bare har imponeret publikum, men også kollegaer og kritikere verden over. Så læn dig tilbage, gør dig klar til en rejse gennem Mikael Salomons bemærkelsesværdige karriere, og bliv klogere på en af Danmarks mest succesfulde filmkunstnere i udlandet. Vi håber, du vil nyde denne episode lige så meget, som vi har nydt at lave den, så rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper, Brie & Mikael
/episode/index/show/filmnoerden/id/33229852
info_outline
Podcast 229 (Den om filmåret 1999...)
05/28/2024
Podcast 229 (Den om filmåret 1999...)
Tag med tilbage til det magiske filmår 1999, hvor biografmørket gemte på et væld af vilde oplevelser, men VHS-båndene langsomt blev skiftet ud med DVD'er. Redaktør Casper Christensen har endnu engang Jannik Hansen, Marie Diemer Bille og Dennis Jacob Rosenfeld på besøg i studiet, og denne gang er de klar til at føre dig gennem et helt magisk filmår. Vi lægger ud med et nostalgisk tilbageblik, hvor hver vært deler deres personlige minder fra 1999, inden vi kommer til hovedretten: en kronologisk gennemgang af filmåret 1999, uge for uge. Ja, du hørte rigtigt – det bliver en af de lange, det her, for vi skal gennem hele årets premierekalender. Det er nemlig overraskende, hvor mange mindeværdige film der faktisk havde premiere uge efter uge. Der var måske ikke mange filmhistoriske mesterværker, men til gengæld væltede de frem med generelt gode film. Det bliver en fest at genopleve alt fra genredefinerende sci-fi og (overraskende mange og gode) romantiske komedier til intense dramaer og animerede eventyr. Vi ser også nærmere på, hvordan teknologiske fremskridt påvirkede filmproduktionen, hvordan filmene reflekterede samfundets bekymringer ved årtusindeskiftet, og hvorfor mange af disse film stadig holder den dag i dag. Nyd vores skarpe spørgsmål og tilhørende vævende svar: For var 1999 virkelig så enestående, eller var de omkringliggende år lige så imponerende? Hvordan havde Dogme-bølgen det i '99? Og hvordan har publikums smag ændret sig siden dengang? Så læn dig tilbage, slap af og nyd rejsen tilbage til filmåret 1999 – og vær forberedt på, at du får lyst til stoppe podcasten, for at se de film vi snakker om. Rigtig gode fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper Christensen, Jannik Hansen, Marie Diemer Bille & Dennis Jacob Rosenfeld
/episode/index/show/filmnoerden/id/31493447
info_outline
Podcast 228 (Den med Trine Dyrholm...)
04/05/2024
Podcast 228 (Den med Trine Dyrholm...)
I denne særlige udgave af Filmnørdens Hjørne har redaktøren haft den ære og fornøjelse at sidde ned med Trine Dyrholm, en af Danmarks mest anerkendte skuespillerinder for at optage en podcast med hende. I sin grundform er dette jo et interview, men i virkeligheden er det en uhæmmet samtale mellem to mennesker, der interesserer sig for film og skuespil. Det betyder også, at vi faktisk glemmer at I - lytterne - er der, hvilket jo godt kan være et problem, men samtidigt også en konsekvens af at lade samtalen være helt fri. Hvordan end du vil beskrive det, så kommer vi i hvert fald vidt omkring i løbet af de ca. 2½ time episoden varer. Med dybde og alsidighed har Trine været en central figur i dansk film og teater, og hun har beriget publikum med mange uforglemmelige præstationer. Som altid drives hele episoden frem af jeres lytterspørgsmål, og dem var der mange gode af, så vi kommer vidt omkring. Vi begynder i Odense, byen hvor Trine voksede op. Hun deler minder om sine tidlige år og hvordan de har haft indflydelse på hendes karrierevalg, og reflekterer over de oplevelser, der formede hendes passion for skuespil og musik. Vi diskuterer udførligt, hvordan hun vælger sine roller, og hvad der motiverer hendes beslutninger, herunder betydningen af instruktørens vision, manuskriptets styrke, og medspillernes samspil. Hendes metode til forberedelse af roller og hendes tilgang til skuespil, herunder brugen af forskellige teknikker, bliver også udforsket. Vi ser også nærmere på de udfordringer og triumfer, som Dyrholm har oplevet gennem hendes imponerende karriere. Hun deler sine tanker om, hvordan hun har formået at vedligeholde et højt niveau af kvalitet i sine projekter og den konstante søgen efter nye udfordringer. Hun giver sit perspektiv på at være kvinde i filmindustrien, samt sine synspunkter på de aktuelle udfordringer og muligheder i dansk film. En refleksion over, hvordan opfattelsen af visse film, som "En Soap", har ændret sig over tid, bliver der også lige tid til. Ambitioner og drømme om en international karriere bliver belyst, samt hendes syn på Mads Mikkelsens internationale succes. Hun deler også, om hun har fået muligheder for at medvirke i store internationale filmfranchiser. Afslutningsvis snakker vi om hendes fremtidige ambitioner både foran og bag kameraet, samt hendes syn på fremtidige talenter i dansk film. Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper & Trine
/episode/index/show/filmnoerden/id/30692878
info_outline
Episode 227 (Oscaropvarmningspodcast XV)
03/02/2024
Episode 227 (Oscaropvarmningspodcast XV)
Dette er IKKE et comeback. Vi er ikke "tilbage". Filmnørdens Hjørne er ikke i gang igen. Til gengæld kan vi ikke lade Oscar-sæsonen glide forbi usagt, selvom vi er på orlov. Derfor satte Casper, Jannik og Lars sig ned og brugte en dejlige, sjov, lang aften på at kværne sig gennem årets nominerede. Kort sagt er episoden delt i to. Første del, hvor vi snakker om vores oplevelser med de mest nominerede film, og del to, hvor vi gennemgår alle kategorierne og prøver at spå om, hvem der vinder hvad. Vores bud ser ud som følger: Supporting Actress: Da'Vine Joy Randolph Animated Feature: The Boy and the Heron Costume Design: Poor Things Cinematography: Oppenheimer Supporting Actor: Robert Downey Jr. Documentary Short Subject: The Last Repair Shop Documentary Feature: 20 Days in Mariupol Production Design: Poor Things Sound: Zone of Interest International feature: Zone of Interest Makeup & Hairstyling: Maestro Visual Effects: Godzilla Minus One Live action Short: The Wonderful Story of Henry Sugar Animated Short Film: Letter to a Pig Music Original Score: Oppenheimer Original Screenplay: Anatomy of a Fall Adapted Screenplay: American Fiction Original Song: What was I made For? Film Editing: Oppenheimer Best Director: Christopher Nolan Actor in a Leading role: Cillian Murphy Actress in a Leading Role: Emma Stone Best Picture: Oppenheimer Og længere er den sådan set ikke. Når episoden er færdig, kravler vi tilbage i hi og lurer på fremtidige planer, for de er der, men de tager den tid, de tager. Tusind tak for at støtte os, hvordan og hvorend du gør det ❤️ Med venlig hilsen, Casper, Jannik & Lars
/episode/index/show/filmnoerden/id/30198193
info_outline
Podcast 226 (Den om dansk krimi...)
09/02/2023
Podcast 226 (Den om dansk krimi...)
Tilbage i november 2022 optagede vi denne podcastepisode live på Vallensbæk Bibliotek i forbindelse med deres årlige krimidag. Målet var at tage på en rejse gennem dansk krimi på film og tv fra de tidligste år fra stumfilm til nutidens gigantiske seriesatsninger. Med en time til rådighed, blev det naturligvis mere til sightseeing end decideret fordybelse, men der ligger også en gevinst i at skabe sig et overblik. Udviklinger og tendenser bliver tydeligere, og sjove at spejle i andre landes historier og traditioner. Casper Christensen og Brian Iskov er værter på denne krimi-cruise gennem dansk film- og TV-historie, med bud på både tidstypiske produktioner og bemærkelsesværdige afstikkere. Vi byder på talrige klip og illustrationer undervejs, som du kan se i videoversionen af podcasten. Denne version er kun tilgængelig for dig, hvis du er en af de dejlige lyttere, der støtter os via Filmnørdens Hjørne Ekstra på Patreon (). Ellers er vi også nogenlunde gode til at huske, at vi primært har lyttere og ikke seere, så vi agerer fortællerstemme på de klip, der måtte ha' brug for det. Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Brian Iskov & Casper Christensen
/episode/index/show/filmnoerden/id/27925317
info_outline
Cinemajour 84 (TMNT: Mutant Mayhem, Viktor mod verden, m.m.)
08/11/2023
Cinemajour 84 (TMNT: Mutant Mayhem, Viktor mod verden, m.m.)
Vi er tilbage. Sådan rigtigt, tilbage. Tilbage til der, hvor vi udgiver en Cinemajour og det IKKE føles specielt. Tilbage til der, hvor vi udgiver en Cinemajour og ingen af filmene føles særligt store. Med andre ord, tilbage til normalen. Velkommen til Cinemajour 84. Casper og Jannik sidder klar i studiet med en stak dugfriske anmeldelser af Teenage Mutant Ninja Turtles: Mutant Mayhem, Viktor mod verden, Argonatuerne - Mission Olympus, Greatest Days, Haunted Mansion og lidt galde om Marvel-serien Secret Invasion. I forbindelse med premieren på TMNT: Mutant Mayhem har vi også taget en snak med dubber og dubbinginstruktør Sonny Lahey om hans arbejde med stemmerne til den danske version af filmen. Rigtig god fornøjelse med det hele, og husk et lige netop jer Patreon støtter får en separat udgivelse med en meget længere version af interviewet med Sonny inden længe. Med venlig hilsen, Jannik & Casper
/episode/index/show/filmnoerden/id/27727218
info_outline
Cinemajour 83 (Oppenheimer, Barbie, Mission: Impossible 7 - Part 1)
07/21/2023
Cinemajour 83 (Oppenheimer, Barbie, Mission: Impossible 7 - Part 1)
Blockbuster-sæsonen er på sit højeste, og et ferieramt Hjørne har ingen anmeldere til at bemande næste Cinemajour! Katastrofe… afværget! I sidste sekund er en kyndig, velformuleret og vidende vikar dukket frem af ferietågerne for at gennemføre sin debut på Hjørnet med tre af biografårets absolut største håb i hænderne. Vi har refereret til ham ofte, men ikke i kapacitet af anmelder, selvom han også gerne agerer som sådan. Vi håber I vil byde varmt velkommen til Rasmus Brendstrup - Cyklonen fra Cinemateket. Sammen med Casper C sætter han i denne episode ord på oplevelserne med tre af sommerens (hvis ikke årets) største film: Den ovenud succesfulde ‘Mission: Impossible 7’, den kønspolitiske ‘Barbie’ og Chris Nolans sønderrivende, verdensødelæggende epos - ‘Oppenheimer’. Og tillad os selv at sige det: Det er blevet PISSE godt! Rasmus er en anden slags filmnørd og formidler, end vi er vant til på Hjørnet, og snakken bliver måske en anelse mere seriøs og akademisk end normalt. Til gengæld kommer vi også langt. Ja, vi bruger næsten en halv time på hver enkelt film, men det var der ganske enkelt brug for. Derfor er dette heller ikke anmeldelser, der primært er til for at guide dig til filmene. Det er anmeldelser, der skal høres, når du selv har set dem. For vi kan jo godt afsløre, at vi mener, du bør se alle tre film - og i hvert fald to af dem er essentielle at se i biografen. Men nok om os. Vi håber I vil nyde at lytte til denne denne episode i lige så høj grad som vi nød at indspille den. Og som om 1 time og 41 minutters podcast ikke var nok, så indspillede vi også lige 25 minutters samtale om atombomben på film... ca. 2½ time mindre end vi kunne ha' brugt på det emne. Den snak er tilgængelig på Filmnørdens Hjørne Ekstra på Patreon. Du får adgang til Ekstra, når du støtter os på Patreon: . Og til jer, som allerede støtter os: Tusind tak! Det er vidunderligt at se, at I bogstaveligt talt sætter pris på vores arbejde. Jo højere pris, jo mere Hjørne får I. Det er jeres skyld, at der ikke længe til næste episode. Indtil da, god fornøjelse med denne og ses i biffen! Med venlig hilsen, Rasmus & Casper
/episode/index/show/filmnoerden/id/27527976
info_outline
Podcast 225.2 (Den om Tom Cruise...)
07/20/2023
Podcast 225.2 (Den om Tom Cruise...)
(OBS: Dette er anden halvdel af episoden. Vil du høre hele episoden ud i et (og støtte vores podcast-arbejde, så hop over på , og få adgang til den fulde episode. DU får god samvittighed OG masser af ekskulsivt ekstramateriale.) I anledning af premieren på den seneste Mission: Impossible-film kaster vi os denne gang over Tom Cruise, for at gå ham efter i sømmene og sætte ord på, hvad der gør ham til en af verdens største filmstjerner nogensinde. Casper har derfor inviteret to kyndige gæsteværter ind på Hjørnet. Du har hørt dem før, men Nikolaj Tarp og Bjarke Friis Kristensen har aldrig mødt hinanden. Nøjagtig som med en Mission: Impossible handler det dog stadig om, at samle det perfekte team, og med Nik og Bjarke på holdet er vi alle i sikre Cruise-hænder. For det skal jo handle om Tom Cruise. ALLE sider af Tom Cruise. Vi snakker hans opvækst, skuespillerkarriere, ikonstatus, Scientology-forbindelser, langtidsholdbarhed og så snitter vi lige vores holdning til Mission: Impossible – Dead Reckoning Part One. Det krydrer vi naturligvis med masser af Cruise-klip fra interviews, trailere og filmklip. Og så har vi modtaget en stak lytterhenvendelser på tekst og LYD (!), så I kommer også til at høre engagerede lyttere. Dette var en god gammel Hjørne-episode. Den føltes helt rigtig at indspille. Det er en marathon at komme igennem, men nøjagtigt som når man gennemfører en marathon, så føler man ofte en vis stolthed... afhængig af hvor lang tid, man har brugt, selvfølgelig. Men dette er Hjørnet, som de fleste af jer elsker det. Hyggeligt, detaljeret, analytisk og uden en afslutning i sigte. Rigtig god fornøjelse og tusind tak for støtten! Med venlig hilsen, Casper, Nikolaj & Bjarke
/episode/index/show/filmnoerden/id/27522912
info_outline
Podcast 225.1 (Den om Tom Cruise...)
07/13/2023
Podcast 225.1 (Den om Tom Cruise...)
(OBS: Dette er kun første halvdel af episoden. Vil du høre den hele, så hop over på , støt Filmnørdens Hjørne og få adgang til den fulde episode. Del 2 udkommer i næste uge.) I anledning af premieren på den seneste Mission: Impossible-film kaster vi os denne gang over Tom Cruise, for at gå ham efter i sømmene og sætte ord på, hvad der gør ham til en af verdens største filmstjerner nogensinde. Casper har derfor inviteret to kyndige gæsteværter ind på Hjørnet. Du har hørt dem før, men Nikolaj Tarp og Bjarke Friis Kristensen har aldrig mødt hinanden. Nøjagtig som med en Mission: Impossible handler det dog stadig om, at samle det perfekte team, og med Nik og Bjarke på holdet er vi alle i sikre Cruise-hænder. For det skal jo handle om Tom Cruise. ALLE sider af Tom Cruise. Vi snakker hans opvækst, skuespillerkarriere, ikonstatus, Scientology-forbindelser, langtidsholdbarhed og så snitter vi lige vores holdning til Mission: Impossible – Dead Reckoning Part One. Det krydrer vi naturligvis med masser af Cruise-klip fra interviews, trailere og filmklip. Og så har vi modtaget en stak lytterhenvendelser på tekst og LYD (!), så I kommer også til at høre engagerede lyttere. Dette var en god gammel Hjørne-episode. Den føltes helt rigtig at indspille. Det er en marathon at komme igennem, men nøjagtigt som når man gennemfører en marathon, så føler man ofte en vis stolthed... afhængig af hvor lang tid, man har brugt, selvfølgelig. Men dette er Hjørnet, som de fleste af jer elsker det. Hyggeligt, detaljeret, analytisk og uden en afslutning i sigte. Rigtig god fornøjelse og tusind tak for støtten! Med venlig hilsen, Casper, Nikolaj & Bjarke
/episode/index/show/filmnoerden/id/27449766
info_outline
Cinemajour 82 (Indiana Jones and the Dial of Destiny, Elemental, Extraction 2)
07/06/2023
Cinemajour 82 (Indiana Jones and the Dial of Destiny, Elemental, Extraction 2)
(OBS: På ligger Cinemajour 82 EKSTRA med næsten 40 minutters ekstra-snak om Indy 5. Støt Hjørnet og få adgang.) Gryderne koger her på Hjørnet, hvor vi mellem Filmaften-optagelse og forberedelse til både Abernes Planet-marathon og 'Den om Tom Cruise' åbenbart har fundet tid til rent faktisk også at se nogle film. Og vi er for alvor kommet ind i blockbuster-sæsonen med både Pixar og Indiana Jones repræsenteret. Vi starter med Pisneys... Disnars... Pixar og Disneys?... 'Elemental', som vi har set sammen med en repræsentant fra den yngre målgruppe. Kan de overhovedet ramme skiven efter det komplette fejlskud med 'Lightyear'? Netflix oplevede gigantisk succes med den første Extraction-film, så selvom der skal trylles lidt i manus, genopstår Tyler Rake igen, mere skydeglad end nogensinde i 'Extraction 2'. Og sidst men ikke mindst skal vi selvfølgelig sætte tænderne i Indy-film #5 - 'Indiana Jones and the Dial of Destiny', og den bruger vi naturligvis rigtig god tid på. Vi er som sagt snart på pletten med mere podcast, så kom i gang med denne Cinemajour og så høres vi ved ganske snart,. God fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper & Jannik
/episode/index/show/filmnoerden/id/27385941
info_outline
Cinemajour 81 (Toves værelse, Asteroid City, The Flash)
06/22/2023
Cinemajour 81 (Toves værelse, Asteroid City, The Flash)
Og ud af ingenting dukkede der pludselig en Cinemajour-episode op. Yes, Filmnørdens Hjørne er tilbage... igen-igen. Vi skal nok komme ind på, hvad fanden vi har (haft) gang i, men lige nu skal det bare handle om nye film og god samtale. Jannik og Casper har nemlig sat sig ned med en bette stak af aktuelle film, som de ikke kunne lade være med at vride gennem en Cinemajour. (Støt Hjørnet! Besøg , tilmeld dig et abonnement og nyd lidt EKSTRA fra Hjørnet.) I 'Toves værelse' jokker Paprika Steen og Lars Brygmann sømmet i bund på deres skuespil, og viser hvor langt ud man kan gå i dramaet, uden at miste publikum. Wes Anderson er altid sjov at snakke om, især fordi folk ser ud til at have meget forskellige og personlige forhold til hans film. Så hvor lander 'Asteroid City' henne for en mand, der ikke er særlig stor Wes-fan? Det spørger Casper Jannik om, inden de slutteligt dykker ned i den seneste superheltefilm fra DC - 'The Flash' med skandalemagneten Ezra Miller i hovedrolle(rne) med backup fra Michael Keaton tilbage som Batman. Længere er den ikke. Det var hvad vi kom for, og hvor er det dog sindssygt dejligt at være tilbage! Vi vender snart tilbage igen, for denne sommer (og egentlig resten af året) er spækket med spændende premierer. Vi ses i biffen, og vi høres ved på Hjørnet! Med venlig hilsen, Casper & Jannik
/episode/index/show/filmnoerden/id/27240612
info_outline
Podcast 224.2 (Oscaropvarmningspodcast XIV - Del 2)
03/10/2023
Podcast 224.2 (Oscaropvarmningspodcast XIV - Del 2)
(BEMÆRK! Dette er Del 2 af 2. Vil du gerne høre OG SE hele episoden i sin fulde længde uden afbrydelser, så hop ind på og bliv medlem af Filmnørdens Hjørne Ekstra. God fornøjelse!) Traditionen holdes i hævd her, hvor Hjørnet for 14. gang samler sig og ubehjælpeligt forsøger at udpege årets kommende Oscarvindere. Jannik Hansen, Lars B. Frahm og Casper Christensen lægger ud med en hemmelig gæst, diskuterer omstændighederne for årets uddeling, gennemgår alle multinominerede film og spår til sidst om vinderne. Konceptet er som sådan ganske klassisk og let at gå til. Episoden er i øvrigt optaget i biografen Grand i København. Årets oscarfelt er bedre end det har været længe, og der er ufatteligt mange gode film med i opløbet til uddelingen. Vi gør her, hvad vi kan, for at du som lytter kommer ud i den anden ende mere oplyst og vidende om Oscaruddelingen 2023... og fortælle lidt dumme jokes undervejs. Rigtig god fornøjelse med episoden og held og lykke med Oscargætterierne! Med venlig hilsen, Jannik, Lars, Anders & Casper
/episode/index/show/filmnoerden/id/26186073
info_outline
Podcast 224.1 (Oscaropvarmningspodcast XIV - Del 1)
03/07/2023
Podcast 224.1 (Oscaropvarmningspodcast XIV - Del 1)
(BEMÆRK! Dette er Del 1 af 2. Vil du gerne høre OG SE hele episoden i sin fulde længde uden afbrydelser, så hop ind på og bliv medlem af Filmnørdens Hjørne Ekstra. God fornøjelse!) Traditionen holdes i hævd her, hvor Hjørnet for 14. gang samler sig og ubehjælpeligt forsøger at udpege årets kommende Oscarvindere. Jannik Hansen, Lars B. Frahm og Casper Christensen lægger ud med en hemmelig gæst, diskuterer omstændighederne for årets uddeling, gennemgår alle multinominerede film og spår til sidst om vinderne. Konceptet er som sådan ganske klassisk og let at gå til. Episoden er i øvrigt optaget i biografen Grand i København. Årets oscarfelt er bedre end det har været længe, og der er ufatteligt mange gode film med i opløbet til uddelingen. Vi gør her, hvad vi kan, for at du som lytter kommer ud i den anden ende mere oplyst og vidende om Oscaruddelingen 2023... og fortælle lidt dumme jokes undervejs. Rigtig god fornøjelse med episoden og held og lykke med Oscargætterierne! Med venlig hilsen, Jannik, Lars, Anders & Casper
/episode/index/show/filmnoerden/id/26147460
info_outline
Podcast 223.3 (Den om stumfilm...)
02/11/2023
Podcast 223.3 (Den om stumfilm...)
(BEMÆRK! Dette er Del 3 af 3. Vil du gerne høre OG SE hele episoden i sin fulde længde uden afbrydelser, så hop ind på og bliv medlem af Filmnørdens Hjørne Ekstra. God fornøjelse!) Vi er vant til, at ting tager lang tid her på Hjørnet, men syv års ventetid på en podcastepisode er alligevel at stramme den. Ikke desto mindre er det syv år siden, at Michael Bo for første gang luftede idéen om, at vi skulle optage en episode, hvor vi kunne gå på opdagelse i stumfilmens verden med Michael som guide. Siden da har vi haft flere forberedende møder og falske alarmer, men endelig lykkedes det. I september '22 satte Michael Bo og Casper C sig ned og fik op taget Podcast 223 (Den om stumfilm...). Men egentlig er episodens titel en smule misvisende. Dette er ikke en altomfavnende episode, der tager mål af stumfilmen fra dens spæde start i 1890'erne til lydfilmens indtog i slut-1920'erne. I stedet burde episoden hedde 'Michael Bos yndlingsfilm...', for Michael har aldrig set film han bedre kunne li' end dem fra 1920'erne. Det er jo ikke hver dag, man møder et mennesker, der er SÅ glad for stumfilm, at intet andet kan måle sig med dem. Sådan en mand lyder til at være den helt rette guide til stumfilmens glæder. Som sædvanlig er Casper C novicen på skolebænken. Han er på ingen måde så velbevandret i stumfilmens verden som Michael. Derfor har han også fået lektier for. Specifikt skulle Casper inden optagelsen nå at se 'Die Nibelungen - Teil 2: Krimhilds Rache' (1924), 'The Son of the Sheik' (1926), 'Bed and Sofa' (1927), 'My Best Girl' (1927) og 'La Passion de Jeanne d'Arc' (1928). (Flere af dem kan anskaffes på bluray eller DVD, men eller er mange af dem også tilngængelige i ret fin kvalitet på YouTube.) Med afsæt i specifikt disse fem film (plus det løse), begiver Casper og Michael sig her ud på en inspirerende rejse ind i stumfilmens verden. Hver eneste films kvaliteter bliver diskuteret og perspektiveret, men også selve stumfilmen som kunstnerisk udtryksform bliver udforsket. Enkelte steder kan Michael smide en dato for en teknologisk innovation eller en bemærkelsesværdig hændelse, men derudover handler episoden egentlig ikke om filmhistorie. I stedet er fokus på filmene, glæden ved at se dem og måden hvorpå en nybegynder måske kan lære at sætte højere pris på dem. Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Michael Bo & Casper Christensen
/episode/index/show/filmnoerden/id/25897143
info_outline
Podcast 223.2 (Den om stumfilm...)
01/27/2023
Podcast 223.2 (Den om stumfilm...)
(BEMÆRK! Dette er Del 2 af 3. Vil du gerne høre OG SE hele episoden i sin fulde længde uden afbrydelser, så hop ind på og bliv medlem af Filmnørdens Hjørne Ekstra. God fornøjelse!) Vi er vant til, at ting tager lang tid her på Hjørnet, men syv års ventetid på en podcastepisode er alligevel at stramme den. Ikke desto mindre er det syv år siden, at Michael Bo for første gang luftede idéen om, at vi skulle optage en episode, hvor vi kunne gå på opdagelse i stumfilmens verden med Michael som guide. Siden da har vi haft flere forberedende møder og falske alarmer, men endelig lykkedes det. I september '22 satte Michael Bo og Casper C sig ned og fik op taget Podcast 223 (Den om stumfilm...). Men egentlig er episodens titel en smule misvisende. Dette er ikke en altomfavnende episode, der tager mål af stumfilmen fra dens spæde start i 1890'erne til lydfilmens indtog i slut-1920'erne. I stedet burde episoden hedde 'Michael Bos yndlingsfilm...', for Michael har aldrig set film han bedre kunne li' end dem fra 1920'erne. Det er jo ikke hver dag, man møder et mennesker, der er SÅ glad for stumfilm, at intet andet kan måle sig med dem. Sådan en mand lyder til at være den helt rette guide til stumfilmens glæder. Som sædvanlig er Casper C novicen på skolebænken. Han er på ingen måde så velbevandret i stumfilmens verden som Michael. Derfor har han også fået lektier for. Specifikt skulle Casper inden optagelsen nå at se 'Die Nibelungen - Teil 2: Krimhilds Rache' (1924), 'The Son of the Sheik' (1926), 'Bed and Sofa' (1927), 'My Best Girl' (1927) og 'La Passion de Jeanne d'Arc' (1928). (Flere af dem kan anskaffes på bluray eller DVD, men eller er mange af dem også tilngængelige i ret fin kvalitet på YouTube.) Med afsæt i specifikt disse fem film (plus det løse), begiver Casper og Michael sig her ud på en inspirerende rejse ind i stumfilmens verden. Hver eneste films kvaliteter bliver diskuteret og perspektiveret, men også selve stumfilmen som kunstnerisk udtryksform bliver udforsket. Enkelte steder kan Michael smide en dato for en teknologisk innovation eller en bemærkelsesværdig hændelse, men derudover handler episoden egentlig ikke om filmhistorie. I stedet er fokus på filmene, glæden ved at se dem og måden hvorpå en nybegynder måske kan lære at sætte højere pris på dem. Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Michael Bo & Casper Christensen
/episode/index/show/filmnoerden/id/25746615
info_outline
Podcast 223.1 (Den om stumfilm...)
01/14/2023
Podcast 223.1 (Den om stumfilm...)
(BEMÆRK! Dette er Del 1 af 3. Vil du gerne høre OG SE hele episoden i sin fulde længde uden afbrydelser, så hop ind på og bliv medlem af Filmnørdens Hjørne Ekstra. God fornøjelse!) Vi er vant til, at ting tager lang tid her på Hjørnet, men syv års ventetid på en podcastepisode er alligevel at stramme den. Ikke desto mindre er det syv år siden, at Michael Bo for første gang luftede idéen om, at vi skulle optage en episode, hvor vi kunne gå på opdagelse i stumfilmens verden med Michael som guide. Siden da har vi haft flere forberedende møder og falske alarmer, men endelig lykkedes det. I september '22 satte Michael Bo og Casper C sig ned og fik op taget Podcast 223 (Den om stumfilm...). Men egentlig er episodens titel en smule misvisende. Dette er ikke en altomfavnende episode, der tager mål af stumfilmen fra dens spæde start i 1890'erne til lydfilmens indtog i slut-1920'erne. I stedet burde episoden hedde 'Michael Bos yndlingsfilm...', for Michael har aldrig set film han bedre kunne li' end dem fra 1920'erne. Det er jo ikke hver dag, man møder et mennesker, der er SÅ glad for stumfilm, at intet andet kan måle sig med dem. Sådan en mand lyder til at være den helt rette guide til stumfilmens glæder. Som sædvanlig er Casper C novicen på skolebænken. Han er på ingen måde så velbevandret i stumfilmens verden som Michael. Derfor har han også fået lektier for. Specifikt skulle Casper inden optagelsen nå at se 'Die Nibelungen - Teil 2: Krimhilds Rache' (1924), 'The Son of the Sheik' (1926), 'Bed and Sofa' (1927), 'My Best Girl' (1927) og 'La Passion de Jeanne d'Arc' (1928). (Flere af dem kan anskaffes på bluray eller DVD, men eller er mange af dem også tilngængelige i ret fin kvalitet på YouTube.) Med afsæt i specifikt disse fem film (plus det løse), begiver Casper og Michael sig her ud på en inspirerende rejse ind i stumfilmens verden. Hver eneste films kvaliteter bliver diskuteret og perspektiveret, men også selve stumfilmen som kunstnerisk udtryksform bliver udforsket. Enkelte steder kan Michael smide en dato for en teknologisk innovation eller en bemærkelsesværdig hændelse, men derudover handler episoden egentlig ikke om filmhistorie. I stedet er fokus på filmene, glæden ved at se dem og måden hvorpå en nybegynder måske kan lære at sætte højere pris på dem. Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Michael Bo & Casper Christensen
/episode/index/show/filmnoerden/id/25604916
info_outline
Podcast 222 (Den med Juleshow 2022...)
12/23/2022
Podcast 222 (Den med Juleshow 2022...)
2022 har været et underligt år for Filmnørdens Hjørne. Måske er det et ekko fra corona-årene, men tingene har ikke været som de plejer. Vi har produceret en del episoder, helt klart, men vi har også haft en meget lang pause. Og så har I stort set intet hørt til de ellers faste Hjørne-værter Marie Diemer Bille, Jannik Hansen og Nikolaj Tarp, men det roder vi bod på nu. For hvad er bedre end at indhente tabt filmhygge med en fuldfed juleepisode? Derfor inviterede vi de tre Hjørne-værter forbi til glögg og æbleskiver og 2½ times ren julehygge direkte fra Hjørnets studie 7. Hele affæren blev nemlig streamet live på Facebook, men først og fremmest er dette dog en podcastepisode. Vi juler naturligvis, for netop disse tre værter har faktisk ikke været med i ret mange af vores juleepisoder. Derfor havde de også hver især medbragt juleklip, for at få jer i julehumør. Om det lykkes kan virkelig diskuteres. Men derudover er dette også bare en episode, hvor vi får snakket hele filmåret 2022 i gennem - både med hensyn til danske og internationale film. Det er råt, improviseret og møghamerende hyggeligt, og vi håber vores julehygge smitter lidt af på jer, og at vi kan inspirere til at få samlet op på nogle af de mange, mange gode film, der havde premiere i 2022. Rigtig god fornøjelse, og rigtig god jul. Med venlig hilsen, Marie, Jannik, Nikolaj & Casper
/episode/index/show/filmnoerden/id/25421916
info_outline
Podcast 221.2 (A Nightmare on Elm Street-marathon...)
12/11/2022
Podcast 221.2 (A Nightmare on Elm Street-marathon...)
(Dette er Del 2 af Podcast 221, hvor vi behandler de sidste fire Freddy-film. Få adgang til den KOMPLETTE episode allerede nu på Filmnørdens Hjørne Ekstra: ) Sidste år brugte vi et lille døgn på at kværne os gennem alle Fredag d. 13.-filmene i Podcast 210 (Den med Fredag d. 13.-marathon…). Filmene om den ustoppelige seriemorder Jason er en af 80’ernes største gyser-ikoner, men han er jo absolut ikke alene. Derfor var det ikke svært at vælge, hvad vores næste filmmarathon skulle handle om. Byd velkommen til Freddy Krueger. Freddy Krueger er hovedrollen i en lang række film med titlen A Nightmare on Elm Street. Han bruger folks drømme som genvej til deres virkelighed, hvor han så terroriserer og dræber en masse mennesker på umådeligt kreative måder. Med sin forkærlighed for en særlig handske med knive på fingrene (kombineret med den klassiske smadrede fedora-hat og rød-grøn-stribede sweater) er han let at genkende på afstand. Hvis vi skal være helt ærlige, så har A Nightmare on Elm Street-filmene egentlig ikke ret stor filmhistorisk værdi. De prøver ikke at være vigtige eller kloge eller kritiske eller noget helst andet end underholdende. Ja, de er jo ikke engang gysede. Hør her, når Marie ikke bliver skræmt en eneste gang af to Freddy-film, så er de IKKE gysede. Til gengæld er de underholdende, og hvorfor så det? Umiddelbart fordi Freddy-filmene meget hurtigt bliver til en selvbevidst franchise, der gør alt hvad den kan for at holde liv i sit centrale monster, koste hvad det vil. Freddy sælger billetter, og det skal han blive ved med, så længe som muligt. Film efter film er det sjovt at følge udviklingen og prøve at gætte på, hvilke beslutninger, der har formet filmene fra A Nightmare on Elm Street i 1984 til Freddy vs. Jason i 2003. Vi valgte i øvrigt at stoppe vores marathon med Freddy vs. Jason, fordi genindspilningen fra 2010 ganske enkelt er noget skrald, vi ikke gider bruge tid på. Hele vores marathon blev traditionen tro live-streamet på Facebook og overraskende mange besøgte os undervejs og enkelte så endda filmene “sammen med os”. Derudover valgte indtil flere lyttere at støtte vores junkfood-indsamling undervejs. HURRA! Vi bringer her en sammenklippet version af vores marathon, med alle de samtaler vi havde mellem filmene. Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper, Niels, Jannik, Marie & Freddy
/episode/index/show/filmnoerden/id/25288068
info_outline
Podcast 221.1 (A Nightmare on Elm Street-marathon...)
12/02/2022
Podcast 221.1 (A Nightmare on Elm Street-marathon...)
(Dette er Del 1 af Podcast 221, hvor vi behandler de første fire Freddy-film. Del 2 udkommer d. 10. december, hvor vi behandler de sidste fire. Få adgang til den KOMPLETTE episode allerede nu på Filmnørdens Hjørne Ekstra: ) Sidste år brugte vi et lille døgn på at kværne os gennem alle Fredag d. 13.-filmene i Podcast 210 (Den med Fredag d. 13.-marathon…). Filmene om den ustoppelige seriemorder Jason er en af 80’ernes største gyser-ikoner, men han er jo absolut ikke alene. Derfor var det ikke svært at vælge, hvad vores næste filmmarathon skulle handle om. Byd velkommen til Freddy Krueger. Freddy Krueger er hovedrollen i en lang række film med titlen A Nightmare on Elm Street. Han bruger folks drømme som genvej til deres virkelighed, hvor han så terroriserer og dræber en masse mennesker på umådeligt kreative måder. Med sin forkærlighed for en særlig handske med knive på fingrene (kombineret med den klassiske smadrede fedora-hat og rød-grøn-stribede sweater) er han let at genkende på afstand. Hvis vi skal være helt ærlige, så har A Nightmare on Elm Street-filmene egentlig ikke ret stor filmhistorisk værdi. De prøver ikke at være vigtige eller kloge eller kritiske eller noget helst andet end underholdende. Ja, de er jo ikke engang gysede. Hør her, når Marie ikke bliver skræmt en eneste gang af to Freddy-film, så er de IKKE gysede. Til gengæld er de underholdende, og hvorfor så det? Umiddelbart fordi Freddy-filmene meget hurtigt bliver til en selvbevidst franchise, der gør alt hvad den kan for at holde liv i sit centrale monster, koste hvad det vil. Freddy sælger billetter, og det skal han blive ved med, så længe som muligt. Film efter film er det sjovt at følge udviklingen og prøve at gætte på, hvilke beslutninger, der har formet filmene fra A Nightmare on Elm Street i 1984 til Freedy vs. Jason i 2003. Vi valgte i øvrigt at stoppe vores marathon med Freddy vs. Jason, fordi genindspilningen fra 2010 ganske enkelt er noget skrald, vi ikke gider bruge tid på. Hele vores marathon blev traditionen tro live-streamet på Facebook og overraskende mange besøgte os undervejs og enkelte så endda filmene “sammen med os”. Derudover valgte indtil flere lyttere at støtte vores junkfood-indsamling undervejs. HURRA! Vi bringer her en sammenklippet version af vores marathon, med alle de samtaler vi havde mellem filmene. Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper, Niels, Jannik, Marie & Freddy
/episode/index/show/filmnoerden/id/25206684
info_outline
Podcast 220.2 (Den om Wong Kar-Wai...)
11/24/2022
Podcast 220.2 (Den om Wong Kar-Wai...)
(Dette er anden og sidste del af Podcast 220. Få adgang til HELE episoden på Filmnørdens Hjørne Ekstra: ) Da Rasmus Brendstrup fra Cinemateket spurgte os, om vi ville indspille en podcastepisode om Wong Kar-Wai live i Cinemateket, var svaret prompte JA. Den hyldede instruktør fra Hong Kong har næsten skabt en filmgenre for sig selv, fyldt med drama, menneskelighed og banebrydende filmsprog. Få andre instruktører kan formidle kærlighedens smerte og lidelse lige så forførende som Wong Kar Wai. Hans film er betagende symfonier komponeret af de uudtalte følelser og skjulte ønsker, som vi gemmer dybt inde i os selv. De er historier om dødsdømte romancer, der langsomt går i opløsning mellem enspændere, drømmere og knuste hjerter. Udfordringen for den uindviede er, at Wong ikke er drevet af handling eller endda plot, men af sine karakterers egne tanker; hjemsøgt af fortiden dvæler de uendeligt ved kærligheden, minderne og tiden. For dem, der tryllebindes af hans hypnotiske filmsprog, er hans arbejde fuldstændig medrivende, men for dem, der ikke kender ham, kan han være svær at forstå. Og Hjørne-redaktør Casper kender ham stort set ikke, men hvis ikke dette var en perfekt mulighed for at lære Wong at kende, hvad er så? Wong-begynderen Casper flankerede sig derfor hurtigt med to snakkesaglige Wong-elskere - Dennis Jacob Rosenfeld og Kristoffer Hegnsvad - der hver især har et nært forhold instruktøren og hans film. Sammen begav de sig ud i den svære opgave, at prøve at favne en unik instruktør på relativt kort tid. Resultatet ligger nu klar til dig i Podcast 220. Vi starter med at grave lidt i Wongs fortid, hvilket viser sig at være både meget svært og underholdende. Dernæst sætter vi Hong Kong på filmkortet for at illustrere, præcis hvilken verden det er, at Wong Kar-Wai pludselig skiller sig ud fra. Herfter fokuserer vi på tre udvalgte Wong-film: Chungking Express, In the Mood for Love og Ashes of Time - Redux. Og slutteligt ser vi lidt på Wongs forkærlighed for restaureringer og genudgivelser. Det blev til en noget nært perfekt aften i selskab med et ekstremt veloplagt publikum. Desværre sneg der sig en gremlin ind i vores tekniske system, så Kristoffers mikrofon koksede. Derfor lyder Casper og Dennis krystalklare, mens Kristoffer lyder som om, han er igennem på en ulmende Zoom-forbindelse under en coronanedlukning. Men helt ærligt, så gør det ikke det store. Vi vil bare lige forberede jer, for så er der nemlig ikke andet tilbage at sige end: Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper, Dennis & Kristoffer
/episode/index/show/filmnoerden/id/25125060
info_outline
Podcast 220.1 (Den om Wong Kar-Wai...)
11/17/2022
Podcast 220.1 (Den om Wong Kar-Wai...)
(Dette er Del 1 af Podcast 220. Del 2 udkommer d. 24. november. Få adgang til HELE episoden på Filmnørdens Hjørne Ekstra: ) Da Rasmus Brendstrup fra Cinemateket spurgte os, om vi ville indspille en podcastepisode om Wong Kar-Wai live i Cinemateket, var svaret prompte JA. Den hyldede instruktør fra Hong Kong har næsten skabt en filmgenre for sig selv, fyldt med drama, menneskelighed og banebrydende filmsprog. Få andre instruktører kan formidle kærlighedens smerte og lidelse lige så forførende som Wong Kar Wai. Hans film er betagende symfonier komponeret af de uudtalte følelser og skjulte ønsker, som vi gemmer dybt inde i os selv. De er historier om dødsdømte romancer, der langsomt går i opløsning mellem enspændere, drømmere og knuste hjerter. Udfordringen for den uindviede er, at Wong ikke er drevet af handling eller endda plot, men af sine karakterers egne tanker; hjemsøgt af fortiden dvæler de uendeligt ved kærligheden, minderne og tiden. For dem, der tryllebindes af hans hypnotiske filmsprog, er hans arbejde fuldstændig medrivende, men for dem, der ikke kender ham, kan han være svær at forstå. Og Hjørne-redaktør Casper kender ham stort set ikke, men hvis ikke dette var en perfekt mulighed for at lære Wong at kende, hvad er så? Wong-begynderen Casper flankerede sig derfor hurtigt med to snakkesaglige Wong-elskere - Dennis Jacob Rosenfeld og Kristoffer Hegnsvad - der hver især har et nært forhold instruktøren og hans film. Sammen begav de sig ud i den svære opgave, at prøve at favne en unik instruktør på relativt kort tid. Resultatet ligger nu klar til dig i Podcast 220. Vi starter med at grave lidt i Wongs fortid, hvilket viser sig at være både meget svært og underholdende. Dernæst sætter vi Hong Kong på filmkortet for at illustrere, præcis hvilken verden det er, at Wong Kar-Wai pludselig skiller sig ud fra. Herfter fokuserer vi på tre udvalgte Wong-film: Chungking Express, In the Mood for Love og Ashes of Time - Redux. Og slutteligt ser vi lidt på Wongs forkærlighed for restaureringer og genudgivelser. Det blev til en noget nært perfekt aften i selskab med et ekstremt veloplagt publikum. Desværre sneg der sig en gremlin ind i vores tekniske system, så Kristoffers mikrofon koksede. Derfor lyder Casper og Dennis krystalklare, mens Kristoffer lyder som om, han er igennem på en ulmende Zoom-forbindelse under en coronanedlukning. Men helt ærligt, så gør det ikke det store. Vi vil bare lige forberede jer, for så er der nemlig ikke andet tilbage at sige end: Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper, Dennis & Kristoffer
/episode/index/show/filmnoerden/id/25051203
info_outline
Podcast 219 (Min verdens bedste film: Tobias Lindholm)
10/29/2022
Podcast 219 (Min verdens bedste film: Tobias Lindholm)
Velkommen tilbage til jer! Og velkommen tilbage til OS! Filmnørdens Hjørne har har holdt sin længeste pause, siden vi søsatte podcasten tilbage i 2009. Det er der en masse årsager til, som redaktør Casper Christensen fortæller meget mere om til sidst i denne spritnye episode. Her fortæller han også lidt om fremtidsplanerne, nye tiltag (såsom VIDEO-EPISODER!) og meget mere, men det er jo bare dagens dessert. Hovedretten består nemlig af en generalprøve på et nyt interview-koncept: Min verdens bedste film! Idéen er simpel. Med udgangspunkt i ti spørgsmål om filmoplevelser, fortæller en gæst om sit forhold til film gennem hele livet. Første forsøgskanin er Tobias Lindholm, og vi kunne nærmest ikke være mere heldige. Tobias er nemlig utrolig let at snakke med, og så forstår han fra første sekund præcis, hvordan dette interview-koncept skal skæres. Der er utroligt mange nyheder om Filmnørdens Hjørne, som vi kunne skrive om her, men hvis du virkelig er interesseret i at høre alle detaljerne, så bruger Casper godt og vel et kvarter på at gå i dybden med dem, efter interviewet. Lad os derfor ikke gøre andet end at ønske god fornøjelse, og SHIT, det er godt at være tilbage. Med venlig hilsen, Casper & Tobias
/episode/index/show/filmnoerden/id/24841149
info_outline
Podcast 218 (Den om Elvis...)
06/23/2022
Podcast 218 (Den om Elvis...)
Da ærkejyske gæstevært Christian Thomsen for år tilbage kom til os med idéen om en Elvis-episode fra Filmnørdens Hjørne, sad vi nok med nogenlunde samme ansigtsudtryk, som du har lige nu. For selvom Elvis Aaron Presley nok er det største kulturelle ikon, der nogensinde er kommet ud af USA, så er det begrænset, hvor stort et aftryk han satte på filmhistorien. Vi burde umiddelbart krydse en stak mere egnede podcast-kandidater af listen, inden vi kom til Elvis. Vi skrinlagde idéen. Så blev det pludselig bekendtgjort, at australske Baz Luhrmann ville komme med en stort anlagt Elvis-film. Så sagde en af landets største Elvis-nørder, Henrik Knudsen, pludselig ja til at være med. Og Henrik sagde også, at vi kunne optage episoden i det hus han havde bygget i Randers - en tro kopi af Elvis' eget hjem Graceland kaldet Memphis Mansion. Og så fik vi pludselig arrangeret, at den første officielle visning af Elvis på dansk grund ville blive i Randers, hvor vi fra Hjørnet og Henrik og hans Memphis Mafia alle gik ind og så den sammen. Og her sidder vi så, klar med en vaskeægte Hjørne-episode om Tornadoen fra Tupelo, Den vibrerende Valentino, Mr. Sideburns, Kongen - Elvis "The Pelvis" Presley! For fra en filmnørds synspunkt kan man angribe Elvis fra et utal af vinkler: Spillefilm med Elvis som skuespiller (31 film på 15 år), dokumentarer om Elvis, spillefilm om Elvis, koncertfilm med Elvis og sidst, men ikke mindst, naturligvis en laaaang anmeldelse af Buz Luhrmanns Elvis. Vi håber episoden giver bare en snært af den Elvis-oplevelse, vi har haft. Vi bliver nok aldrig helt færdige med at spejle ikonet Elvis i filmens verden, men her gør vi i hvert fald forsøget på at favne manden og filmene om og med ham fra start til slut. Rigtig god fornøjelse med episoden! Med venlig hilsen, Casper, Christian & Henrik
/episode/index/show/filmnoerden/id/23521970
info_outline
Cinemajour 80 (Top Gun: Maverick, Red Rocket, Men, A Hero...)
05/27/2022
Cinemajour 80 (Top Gun: Maverick, Red Rocket, Men, A Hero...)
Det er svært at underkende værdien af Top Gun: Maverick. En ting er filmens enorme fanbase, men noget andet er dens værdi som "biografernes post-corona-redning". Det et fire år siden den blev optaget og næsten 2½ år siden den skulle ha' haft premiere, men så kom pandemien. Den ene streamingtjeneste efter den anden tilbød Cruise & Co. milliarder for at give den en streamingpremiere, men konsekvent har Cruise & Co. sagt nej. Har det været ventetiden værd? Er denne film vitterligt biografernes redningsmand? Casper og Jannik anmelder til sidst i episoden. Inden da skal vi dog igennem en hel parade af (mestendels) seværdige film. Casper har set Downton Abbey - A New Era, Intet, Esthers Orkester, Alex Garlands nye gyser Men, mens Jannik har set Red Rocket. Sammen har de set Everything Everywhere All At Once, A Hero og Top Gun: Maverick. Rigtig god fornøjelse med Cinemajour #80! Kærlig hilsen, Casper & Jannik
/episode/index/show/filmnoerden/id/23250431
info_outline
Podcast 217 (Den med Jonas Poher Rasmussen...)
04/27/2022
Podcast 217 (Den med Jonas Poher Rasmussen...)
Støvet har for længest lagt sig efter årets Oscar-uddeling. Nogle gode film vandt, nogle dårlige film vandt, nogle danskere var i centrum, en lussing stjal opmærksomheden. Det hele er ikke gået i glemmebogen, men det ér godt på vej i arkivet. Og det var altså et særligt Oscar-år, for aldrig har så mange danske været nomineret i så mange kategorier. De vandt ikke nogen af dem, men at ærgre sig over det, er måske en smule forkælet. Eller er det? Ganske få af os ved faktisk, hvordan det er at stå midt i et Oscar-ræs. Hvordan det er pludselig at gå fra en fuldstændig anonym tilværelse på Indre Nørrebro med kone, krea-job og to unger i børneren, til pludselig at blive hyldet ved alverdens prisuddelinger, for til sidst at stå på toppen af filmbjerget med den globale presses spotlys på sig, mens man hænger ud med verdens ultimative filmelite. Og hvordan er det så at vende tilbage til livet på Nørrebro bagefter? Hvordan holder man fødderne på jorden? Kan man overhovedet stole på nogen undervejs? Hvad lærer man? Ændrer man sig af at være en hest i Oscar-ræset? Og hvordan lød den lussing på 15 meters afstand? Disse og mange, mange andre spørgsmål kommer på den ene eller anden måde i spil her, hvor Jonas Poher Rasmussen gæster Filmnørdens Hjørne... igen. Jonas var forbi os sidste år, til en hurtig snak om hans blændende film 'Flugt', men siden da blev hans liv kun vildere og vildere. Filmen blev Oscar-nomineret tre gange - en på mange måder filmhistorisk bedrift, der for en stund ændrede Jonas' liv. Dette, og meget andet, fortæller han om i denne episode, hvor vi i næsten kronologisk orden får historien om en Oscar-rejse ud over de sædvanlige. Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Jonas & Casper
/episode/index/show/filmnoerden/id/22931882
info_outline
Podcast 216 (LIVE webcast fra Oscar-uddelingen 2022)
03/28/2022
Podcast 216 (LIVE webcast fra Oscar-uddelingen 2022)
Endnu en mindeværdig Oscarnat er overstået, og endnu engang er den mindeværdig af årsager, som Oscar-komitéen nok ikke synes er skide fede. Dette var lussingens år. Will Smith's håndmad til Chris Rock fik både traditionelle og sociale medier til at koge fuldstændig sammen. Det syngende bitchslap har efterfølgende drukent al snak om resten af showet, hvilket egentlig er synd, for der var masser at både hylde og kritisere. Oscar forsøgte at forny sig. Det lykkedes og det fejlede. Redaktør Casper Christensen, Stine Teglgaard og Peter Albrechtsen var samlet til en nedskaleret Oscar-livestream efter Hjørnets standarder, men det blev til gengæld endnu mere hyggeligt end normalt. Men selv om vi havde tænkt os at hele affæren skulle være mere afslappet, så havde Oscar altså andre planer. Sjældent har vi set et Oscarshow med så mange sjove, kiksede, tåkrummende, vilde indslag, og selvom vi ved Gud sad og streamede uafbrudt i fem timer, så fløj tiden forbi. Her er det hele blevet cuttet ned til overkommelige to timer, hvor vores rød løber-opvarmning og reklame-pause-kommentarer kører ud i én lang Oscar-podcast. Rigtig god fornøjelse og ses næste år! Med venlig hilsen, Stine Teglgaard, Peter Albrechtsen og Casper Christensen
/episode/index/show/filmnoerden/id/22593872