GeekCast.dk
Geekcast.dk er en ny podcast, der handler om nørdede emner - genrerne Sci-fi, fantasy, horror og superhelte. Vi vil snakke mest om film og TV-serier, men også om spil, tegneserier m.m.
info_outline
69. Godzilla x Kong, Ghostbusters Frozen Empire, Damsel og 3 Body Problem
05/10/2024
69. Godzilla x Kong, Ghostbusters Frozen Empire, Damsel og 3 Body Problem
I denne 69. epsiode byder vi dig til velkommen til Ghostbusters: Frozen Empire, hvor vi kan hoppe til en humoristisk horror-verden, hvor spøgelser kan være både gode og onde, og en verden, hvor Dan Akroyd stadig tror han er sjov, og hvor Bill Murray dukker op en gang imellem for at gøre Bill Murray-agtige ting. Eller den fiktive Godzilla-verden, hvor der er så mange monstre, at vi endnu engang har glemt, hvem der er de menneskelige hovedroller, for det er jo kæmpemonstrene, der har de virkelige hovedroller. På tv-fronten har makkerparret bag de fleste sæsoner af Game of Thrones skiftet til science-fiction-genren med deres første sæson af serieudgaven af den kinesiske bog 3 Body Problem, hvor de endda har hevet Samwell Tarly, aka John Bradley, med sig. Og det på en streamingplatform, hvor Eleven, aka Millie Bobby Brown, er ved at blive voksen og nu skal giftes med den perfekte prins i den noget anderledes fantasyfilm Damsel. Der er med andre ord rigeligt at lytte til denne gang, udover både nørd-nyheder, nye trailere samt Meep Meep-sektionen.
/episode/index/show/geekcastdk/id/31227892
info_outline
68. Dune: Part Two Special
03/14/2024
68. Dune: Part Two Special
I denne 68. Episode gang tager vi dig med ind i biografen og ser Denis Villeneuves nyeste film, efterfølgeren til Dune fra 2021, som bare hedder Dune Part Two. Igen har vi Timothee Chalamet som Paul Atreides, Rebecca Ferguson som Lady Jessica, Pauls mor, Zendaya som Chani og Javier Bardem som Stilgar.
/episode/index/show/geekcastdk/id/30370278
info_outline
67. Drengen og hejren, Talk to me, Monarch og Echo
02/23/2024
67. Drengen og hejren, Talk to me, Monarch og Echo
Vi starter denne gang med en gyserfilm om en balsameret hånd i den australske Talk to Me af brødrene Phillipou. Vi glider videre til den sidste film af mesteren Hayao Miyazaki - denne gang skulle det være hans sidste film - Drengen og Hejren, eller som den japanske titel hedder: “Kimitachi wa dô ikiru ka” - “Hvordan lever I?”. Vi fortæller derefter om Marvel-serien Echo inden vi behandler Apple+ satsningen, den stort anlagte serie Monarch - Legacy of Monsters, der handler om organisationen Monarch, der tager sig af monstre som Godzilla og King Kong
/episode/index/show/geekcastdk/id/30085803
info_outline
66. Rebel Moon, Scott Pilgrim Takes Off, Godzilla Minus One og The Marvels
01/06/2024
66. Rebel Moon, Scott Pilgrim Takes Off, Godzilla Minus One og The Marvels
Vi optog denne 66. episode i vores juleferie, hvor spil-controllerne var opladede og konsollerne opdaterede, og vi uden dårlig samvittighed kunne synke dybt, dybt ned i sofaen for at få has på de xenomorphs, der har invaderet vores bosættelse på planeten LV-432. Vi starter podcasten ved at kaste os i armene på Zack Snyder i den første film i hans nye sci-fi-univers - Rebel Moon: Part One - Child of Fire. En film han oprindeligt prøvede at pitche til Kathleen Kennedy som en Star Wars-film, og en film der får en R-rated Director’s Cut snart. Og så vender vi tilbage til monster-rødderne med Godzilla: Minus One, der kortvarigt gik i de danske biografer. En slags reboot af den japanske version - Gojira - hvor vi er med de japanske soldater, der først støder på monsteret i de sidste dage af Anden Verdenskrig. På streamingfronten har vi set den animerede serie Scott Pilgrim Takes Off, hvor vi genbesøger historien om Scott der i sine drømmer møder Ramona Flowers - kvinden i hans liv. Problemet er bare, at for at blive kæreste med hende, skal han først besejre hendes syv onde eks-kærester. Denne gang fortalt med et helt særligt tvist. Vi runder podcasten af med vores lettere forsinkede anmeldelse af den seneste MCU-film, The Marvels, hvor Captain Marvel, Ms. Marvel og Monica Rambeau skal forsøge at koordinere deres evner for at besejre Dar-Benn, den nye Kree-leder.
/episode/index/show/geekcastdk/id/29366548
info_outline
65. The Creator, Gen V og Den
11/04/2023
65. The Creator, Gen V og Den
I sci-fi filmen af manden bag Rogue One, The Creator, har kunstig intelligens udviklet sig til en næsten selvstændig race, og har kastet en atombombe ud over Los Angeles. Det leder naturligvis til en udslettende krig mellem mennesker og AI. I den brutale The Boys-verden er Gen V en ny spinoff til den ekstremt populære tv-serie. Hvordan uddanner man sig egentlig til at blive en superhelt? Det gør man naturligvis på det mest prestigefyldte universitet for superhelte - Godolkin University. Men hvad foregår der egentlig i universitetets godt beskyttede kældre? Endelig ser vi på den syrede sci-fi tegneserieklassiker Den med nøgne muskuløse mænd og storbarmede kvinder.
/episode/index/show/geekcastdk/id/28515143
info_outline
64. Ahsoka, The Expanse: A Telltale Series og Nimona
09/17/2023
64. Ahsoka, The Expanse: A Telltale Series og Nimona
Vi starter med at anmelde den nyeste Star Wars-serie på Disney+ - Ahsoka. En serie skabt af den ultimative Star Wars-nørd Dave Filoni, som har givet os mange rigtigt fede animerede serier i Star Wars-universet og har været med til at sætte sit præg på The Mandalorian. Vi græd, da spiludvikleren Telltale Games gik konkurs i 2018, men glæden var stor da det nyrestrukturerede LCG Entertainment opkøbte alle rettighederne, og nu er der nyt fra dem. Denne gang med seje Camina Drummer fra The Expanse-universet i hovedrollen i spillet The Expanse: A Telltale Series. Kan spillet genskabe den helt særlige stemning som både tv-serien og bøgerne fremtryllede og hvordan fungerer en prequel-historie med en karakter vi ved overlever? I en helt anden boldgade har vi også set den animerede film, Nimona, på Netflix. Fortællingen om to udstødte karakterer i en sci-fi-ridderverden blev reddet af Annapurna Pictures og Netflix, da Blue Sky Studios lukkede ned som en konsekvens af Disney-opkøbet. Men kan den stå ud fra den myriade af animationsfilm som markedet spytter ud for tiden? Velkommen til denne 64. episode af Geekcast.dk, podcasten for dig der knuselsker sci-fi-, horror-, fantasy- og superhelte-genrerne med dine to værter Kasper “Thrawn” Mortensen og Matias “Beltalowda” Stuven. Tiderne i denne episode er: 0:00 Intro, nyheder og trailere 0:30 Ahsoka sæson 1 0:49 The Expanse: A Telltale Series 1:08 Nimona 1:19 Meep Meep
/episode/index/show/geekcastdk/id/28055292
info_outline
63. Indiana Jones, Jedi Survivor og The Flash
07/16/2023
63. Indiana Jones, Jedi Survivor og The Flash
I denne 63. episode af GeekCast.dk anmelder vi Jedi Survivor, et nyt Star Wars videospil, der er ude til næsten alle platforme. Vi ser også nærmere på den nyeste Indiana Jones film, der denne gang er instrueret af james Mangold. Så er der kommet en ny DC-film, The Flash, med denne lynhurtige helt som hovedpersonen, men hvor Michael Keaton også er tilbage i rollen som Batman. Vi bliver i superhelte-verdenen hvor vi ser på dokumentaren om legenden Stan Lee, der mere end nogen anden er ansigtet på Marvel. Tiderne er 2:50 Nyheder og trailere 26:30 Star Wars: Jedi Survivor spillet 54:45 The flash 1:14:00 Indiana Jones 1:35:15 Stan Lee dokumentar
/episode/index/show/geekcastdk/id/27480099
info_outline
62. Guardians 3, Spider-Man: Across the Spider-Verse, Star Wars: Visions
06/11/2023
62. Guardians 3, Spider-Man: Across the Spider-Verse, Star Wars: Visions
I denne 62. episode af Geekcast.dk, får vi, som et sidste farvel til Marvels Cinematic Universe, den tredje fortælling om Guardians of the Galaxy af skaberen James Gunn, inden han hopper over til konkurrenten DC for at få styr på det univers. Det er seks år siden hele holdet var med i deres egen film, men de har haft mange gæsteoptrædender i adskillige MCU-film siden da, og senest fik de deres helt egen Holiday Special. I en anden afkrog af Marvels spraglede multivers finder vi Spider-Man, denne gang i en opfølger til den fuldkommen fantastiske animerede Spider-Man: Into the Spider-Verse fra 2018. Spider-Man Across the Spider-Verse Part One er den mundrette titel på denne toer, og den opmærksomme lytter skal lægge mærke til Part One i titlen, selvom det er fjernet i markedsføringen af filmen. Endelig runder vi af med alternative visioner af Star Wars-universet, når vi ser på de to sæsoner af Star Wars Visions, hvor forskellige animationsstudier fortolker 46 års Star Wars i deres egne, korte fortællinger. Derudover er der nyheder, trailere og Meep Meep-sektionen, som altid.
/episode/index/show/geekcastdk/id/27108516
info_outline
61. Dungeons & Dragons, Mandalorian og Retrohjørnet
05/03/2023
61. Dungeons & Dragons, Mandalorian og Retrohjørnet
Denne gang ser vi på fantasy-storfilmen Dungeons & Dragons, der er baseret på tabletop-rollespillet af samme navn, som har fået et comeback efter at mange har set det blive spillet i Stranger Things. Tidligere forsøg er ikke gået godt, men nu har Paramount satset hårdt på en succes med Christ Pine og Hugh Grant på rollelisten. The Mandalorian er vendt tilbage med en tredje sæson. Kan serien, der gav mange troen på Star Wars tilbage og var med til at sikre Disney Plus' succes holde dampen oppe?
/episode/index/show/geekcastdk/id/26738163
info_outline
60. Marit Nim interview, Last of Us, Ant-Man and the Wasp: Quantumania
03/10/2023
60. Marit Nim interview, Last of Us, Ant-Man and the Wasp: Quantumania
Verdens ældste tegneseriebutik, Fantask, er igen i fare for at lukke, denne gang med baggrund i reglerne for coronastøtte og moms. Vi satte derfor ejeren, Marit Nim, i stævne i nørdbutikkens første sal for at høre mere om hendes historie, og om hendes fremtidsdrømme for den 51-årige butik. Vi har også fået set første sæson af endnu en tv-serie med vores man-crush, chilenskfødte Pedro Pascal, og unge Bella Ramsey - serieudgaven af spillet The Last of Us, et spil der ofte udråbes til at være det bedste spil nogensinde er udgivet. Kan tv-serien måle sig med spillet? I superhelte-genren er vi nu nået til den 31. film i Marvels Cinematic Universe med Peyton Reeds tredje film om myremanden og hvepsen - Ant-Man and the Wasp: Quantumania. Vi har været i biografen for at se, om superskurken Kang, som vi sidst så i Loki tv-serien, er en god modpol til de lalleglade myre- og hvepse-helte, om om MCU stadig er et interessant koncept. Tider 00:00 Intro, nyheder og trailere 00:28 Last of Us sæson 1 00:48 Ant-Man and the Wasp: Quantumania 01:04 Interview med Marit Nim, Fantask 01:27 Meep Meep, kommende og outro
/episode/index/show/geekcastdk/id/26188056
info_outline
59. God of War: Ragnarok, Willow og Shrouded Destiny
02/09/2023
59. God of War: Ragnarok, Willow og Shrouded Destiny
Vi lægger ud med det nyeste spil i God of War-serien, Ragnarok. Kratos fortsætter sin kamp mod de nordiske guder, hvor han nu er oppe mod Odin og Thor, mens hans søn Atreus vil vide mere om sin baggrund og hvorfor han bliver kaldt Loke. Så ser vi på den nye fantasy-serie på Disney Plus, Willow, der er opfølgeren til den elskede film af samme navn fra firserne. Endelig er der for en gangs skyld dansk Star Wars på tapetet, når vi anmelder fanfilmen Shrouded Destiny med Lars Mikkelsen. Tider - 2:37 Nyheder og trailere 17:00 God of War Ragnarok spilanmeldelse 52:20 Willow 1:07:00 Shrouded Destiny
/episode/index/show/geekcastdk/id/25881021
info_outline
58. Andor, Avatar The Way of Water og Barbarian
12/26/2022
58. Andor, Avatar The Way of Water og Barbarian
Velkommen til årets sidste episode af Geekcast.dk, podcasten for dig der knuselsker science-fiction-, horror-, fantasy- og superheltegenrerne. I denne juleferie-udgave har vi tre lækkerier med i gavesækken. Vi lægger an med den første helt-nede-på-jorden Star Wars tv-serie nogensinde. Væk er jedier, sith-lords, lyssværd og den udvidede Skywalker-familie. Vi følger i stedet Andor Cassian i årene op til Rogue One-filmen i tolv episoder, hvor han langsomt bliver den rebelske oprører som vi kender fra filmen. Vi forbliver i science-fiction-genren med den stærkt ventede opfølger til den bedste indtjenende film nogensinde - Avatar fra 2009. I Avatar Way of the Water følger vi igen eks-militærmanden Jake Sully og høvdingens datter Neytiri, hvor de skal beskytte planeten fra en ny trussel. Vi runder podcasten af med et besøg i den mere forladte del af Detroit, hvor Tess har lejet et hus, da hun skal til jobsamtale i byen dagen efter. Huset viser sig at være i en forladt del af byen, hvor der er meget mørkt om aftenen. Og da hun ankommer er der en mand i huset, der også har booket stedet.
/episode/index/show/geekcastdk/id/25430547
info_outline
57. House of the Dragon, Rings of Power og She-Hulk
11/08/2022
57. House of the Dragon, Rings of Power og She-Hulk
I denne 57. udgave af Geekcast.dk, får I anmeldelserne af de to meget ventede fantasy-satsninger på henholdsvis Amazon Prime og HBO Max - Rings of Power og House of the Dragon. I begge universe skal vi langt tilbage i forhold til deres primære forlæg, i Tolkien-universet et par tusinde år, mens det i George R.R. Martins univers er et par hundred år. Vi dækker dog også superhelte-genren denne gang, dels med DC-filmen Black Adam, hvor Dwayne Johnson endelig får sin helt egen superhelt - eller… måske er han ikke så meget en helt. Dels med She-Hulk, advokaten Jennifer Walters, der får grønne superkræfter efter at have blandet blod med sin fætter, Bruce Banner, aka Hulk.
/episode/index/show/geekcastdk/id/24939402
info_outline
Prey, Light & Magic, Nope og Ms. Marvel
09/24/2022
Prey, Light & Magic, Nope og Ms. Marvel
Vi er tilbage i denne 56. episode med den nye Predator-film Prey, der kun er udkommet på streamingtjenesten Disney+, hvor skuespilleren Amber Midthunder i skikkelse af en Comanche-indianer i det 17. århundrede er oppe imod samme slags rumvæsen som Schwarzenegger var i 80’erne. Biografens mørke danner ramme for vores næste anmeldelse, når Jordan Peele’s nyeste film, Nope, skal analyseres - er det en ny Get Out eller Us? Og så laver vi en lille genre-breaker, når vi besøger dokumentarserien Light and Magic, der fortæller historien om det innovative effektfirma Industrial Light and Magic, der blev skabt til at lave den første Star Wars-film. Endelig slutter vi, som lovet, af med en anmeldelse af Marvel-serien Ms. Marvel, hvor Kamala Khan, en ung pige fra et pakistansk miljø i New York, pludselig får nogle underlige superhelte-evner. Velkommen til en time og 17 minutters nørderi i dine øregange - denne gang med bedre lydkvalitet :)
/episode/index/show/geekcastdk/id/24476961
info_outline
55. Thor: Love and Thunder, Resident Evil serien og MCU-planer
08/15/2022
55. Thor: Love and Thunder, Resident Evil serien og MCU-planer
Det er geekcast.dk's fem års fødselsdag og den fejrer vi ved at se på fremtidsplanerne for Marvels film og serier, anmelde den seneste Thor-film og se på Resident Evil-serien, der spreder zombiegys på Netflix og er baseret på videospillene af samme navn. Tider: 3:00 Nyheder - Marvelfilm og -serier 37:30 Andre nyheder og trailere 56:00 Thor love and thunder 1:09:30 Resident Evil serien 1:24:00 Meep Meep Der er desværre en summelyd på en del af eisoden.
/episode/index/show/geekcastdk/id/24057687
info_outline
54. Obi-Wan Kenobi, The Boys sæson 3 og Star Wars produktioner på vej
07/12/2022
54. Obi-Wan Kenobi, The Boys sæson 3 og Star Wars produktioner på vej
Sommerferien nydes bedst med halvanden times nørderier i dine øregange. I denne 54. episode af Geekcast.dk byder dine to faste nørdværter dig på anmeldelser af den nye Obi-Wan Kenobi tv-serie, der prøver at binde Episode III endnu bedre sammen med A New Hope. Vi dykker også ned i tredje sæson af det supervoldelige superhelte-univers The Boys, skabt af tegneserie-forfatteren Eric Kripke. Endelig giver vi dig et indblik i hvilke film og tv-serier der er på vej i Star Wars-universet.
/episode/index/show/geekcastdk/id/23717471
info_outline
53. Dr Strange, multiverser og Love, Death and Robots
06/04/2022
53. Dr Strange, multiverser og Love, Death and Robots
I denne nye episode fokuserer vi på multiverser, dels med en anmeldelse af den nye Dr. Strange film, men også med et tema i vores sektion Nørdhjørnet. Så er det også tid til endnu en sæson af den skæve, animerede antologiserie Love, Death and Robots
/episode/index/show/geekcastdk/id/23325101
info_outline
52. Moon Knight, HALO, Morbius og tidsrejser
04/26/2022
52. Moon Knight, HALO, Morbius og tidsrejser
UPDATE! Nu med den rigtige lydfil. I denne 52. episode starter vi i tv-serieland, hvor vi har været i selskab både med egyptiske guder i Marvel-universet og rumvæsener der vil destruere menneskeheden på en ny streaming-tjeneste. Det er naturligvis Moon Knight med Oscar Isaac i hovedrollen og HALO på Paramount+ med Pablo Schreiber som Master Chief vi refererer til. Efter at have drønet forbi vores sektion med korte anmeldelser, Meep Meep, bider vi os fast i Morbius, vampyren i Sony’s sære Marvel-univers, spillet af Jared Leto. Men vi ender i det actionfyldte og filosofiske hjørne, hvor vi dels ser på to 90’er-klassikere - Dark Angel og Timecop - inden vi diskuterer hvorfor tidsrejser egentlig er så interessante som et plot-element.
/episode/index/show/geekcastdk/id/22919834
info_outline
51. Peacemaker, The Batman og andre podcasts
03/23/2022
51. Peacemaker, The Batman og andre podcasts
Efter i en årrække at have stået i skyggen af Marvel-universet, står DC nu stærkt. Denne gang ser vi på TV-serien Peacemaker, der er en spionoff til The Suicide Squad og selvfølgelig den helt store biografpremiere - The Batman. I Nørdhjørnet kigger vi på andre podcasts derude.
/episode/index/show/geekcastdk/id/22547165
info_outline
50. Nightmare Alley, Guillermo del Toro, Book of Boba og The Day the Earth Stood Still
02/20/2022
50. Nightmare Alley, Guillermo del Toro, Book of Boba og The Day the Earth Stood Still
Wow! Så runder vi den 50. episode af Geekcast.dk, hvor vi introducerer en ny sektion - Nørdhjørnet. Denne gang dykker vi ned i Guillermo del Toros bagkatalog af film, ansporet af vores anmeldelse af hans nyeste film, Nightmare Alley, der lige er havnet i biograferne. Vi tager også et nørdet blik på den første sæson af Book of Boba, hvor dusørjægeren prøver at gøre Jabba the Hutt kunsten efter som crime lord på Tatooine sammen med Fennec Shand. Endelig ser vi 71 år tilbage i tiden i Retrohjørnet, hvor science-fiction klassikeren The Day the Earth Stood Still fra 1951 tages under kærlig, nørdet behandling.
/episode/index/show/geekcastdk/id/22192574
info_outline
49. Spider-Man: No Way Home, Hawkeye, Matrix 4 og Wheel of Time
01/11/2022
49. Spider-Man: No Way Home, Hawkeye, Matrix 4 og Wheel of Time
Vi nåede lige at se Spider-Man: No Way Home i en fuld biograf, hvor der blev klappet, hujet, grint og grædt i kor undervejs, inden biograferne lukkede ned. Den har vi selvfølgelig fokus på, men også den nye Matrix Resurrections og fantasy-serien Wheel of Time.
/episode/index/show/geekcastdk/id/21744659
info_outline
48. Foundation, Eternals og Venom 2
11/28/2021
48. Foundation, Eternals og Venom 2
I Foundation tv-serien på AppleTV er vi ikke blot ude i det yderste af galaksen, på planeten Terminus, men også så langt ude i fremtiden, at Jorden og menneskenes oprindelse er en mytologisk godnathistorie for børn. Serien er, naturligvis, baseret på den mangfoldige science-fiction forfatter Isaac Asimovs bøger af samme navn, og har været længe ventet blandt fans. I den tredje film i Marvels omfattende Cinematic Universe fase 4, og den 26. film i hele MCU-serien, følger vi ti nye karakterer der kan leve evigt - de såkaldte Eternals, hvilket også er navnet på filmen. For 7.000 år siden kom de til Jorden for at beskytte den mod Deviants, monstre som menneskene ikke selv kan bekæmpe. Vi runder af med anden runde med rumvæsenet Venom, der som en parasit har tilknyttet sig til journalisten Eddie Brock. I denne opfølger er symbioterne Venom og Eddie oppe mod en anden symbiot - Carnage, der er smeltet sammen med seriemorderen Cletus Kasady. Velkommen til denne 48. episode af Geekcast.dk
/episode/index/show/geekcastdk/id/21300239
info_outline
47. Dune, Suicide Squad og Shang-Chi
10/24/2021
47. Dune, Suicide Squad og Shang-Chi
Denne gang ser vi på det store science fiction-brag Dune, superskurkefilmen The Suicide Squad, Witcher-tegnefilmen Nightmare of the Wolf og den nye Marvel-film Shang-Chi.
/episode/index/show/geekcastdk/id/20917226
info_outline
46. Black Widow, Loki og Free Guy med Paul Markham som gæst
08/29/2021
46. Black Widow, Loki og Free Guy med Paul Markham som gæst
Det har været en dejlig sommer med masser af nørdaktiviteter i bagagen, men vi har virkelig savnet at nørde igennem i æteren. Vi er nu tilbage i fuldt firspring med denne 46. episode af Geekcast.dk, podcasten for dig der elsker horror-, fantasy-, superhelte- og science-fiction-genrerne. Men denne gang har vi inviteret en nørdet gæst ind i studiet, Paul Markham. I dag vil Paul sammen med os se på første sæson af Loki, tv-serien på Disney+, der endnu en gang vender op og ned på Marvel Cinematic Universe. Paul vil også give sit besyv med når vi dykker ned i Black Widow-filmen, hvor den ikoniske karakter endeligt får sin egen film. Vi bliver i biografens dejlige mørke, når vi havner i den humoristiske ende af filmskalaen i filmen Free Guy, hvor Ryan Reynolds er en computerfigur, der ved mødet med den fantasiske Jodie Comer, begynder at bryde med sin programmering i det GTA-agtige computerspil han er en NPC i. Intro, nyheder og trailere: 0.00 - 0.19Black Widow: 0.19 - 0.36Loki: 0.36 - 0.50What if: 0.50 - 0.580.58 - 1.06: Free Guy1.06 - 1.18: Meep Meep1.18 - 1.21: Afslutning
/episode/index/show/geekcastdk/id/20297351
info_outline
45. Shadow and Bone, Love Death and Robots og Superman and Lois
07/11/2021
45. Shadow and Bone, Love Death and Robots og Superman and Lois
I denne episode ser vi nærmere på tre tv-serier og et massivt konsolspil. Vi starter med Shadow and Bone, hvor den forældreløse Alina Starkov bliver kastet ud i et farligt eventyr i landet Ravka. Dernæst ser vi på anden sæson af den animerede sci-fi antologiserie Love, Death & Robots.
/episode/index/show/geekcastdk/id/19770059
info_outline
44. Godzilla vs Kong, Love and Monsters og Falcon and the Winter Soldier
05/24/2021
44. Godzilla vs Kong, Love and Monsters og Falcon and the Winter Soldier
Velkommen til den 44. episode af Geekcast.dk, hvor vi har set monsterkampen Godzilla vs Kong på det store lærred, men Matias har også set Chaos Walking med Daisy Ridley, Tom Holland og Mads Mikkelsen, der alle er havnet på en planet uden kvinder, og hvor alles tanker er synlige for andre. Tiden siden sidste episode har vi dog også fordrevet foran husalteret, hvor vi både har set den Oscarnominerede Love and Monsters og en lille håndfuld nye tv-serier. I Marvel-universet er det første sæson af Falcon and the Winter Soldier, hvor de to mindre kendte helte må kæmpe med efterdønningerne af The Blip, hvor halvdelen af af Jordens befolkning forsvandt i fem år. I den animerede Invincible følger vi den unge superhelt af samme navn, hvis superheltefar muligvis har massakreret det stærkeste superhelteteam Jorden kan byde på. Og i Solar Opposites lander en familie af rumvæsener på Jorden efter deres planet er eksploderet, og vi følger dem i deres forsøg på at leve sammen med menneskerne i fordragelighed - spoiler, det kan de ikke! 0.00 - Intro, nyheder og trailere 0.22 - Godzilla vs Kong 0.32 - Chaos Walking 0.40 - Falcon and the Winter Soldier 0.56 - Meep Meep 1.05 - Love and Monsters 1.15 - Invincible 1.25 - Solar Opposites 1.32 - Afslutning
/episode/index/show/geekcastdk/id/19216175
info_outline
43. Zack Snyder's Justice League, Wonder Woman 1984 og Snowpiercer s2
04/10/2021
43. Zack Snyder's Justice League, Wonder Woman 1984 og Snowpiercer s2
Denne gang taler vi om to DC superheltefilm - Zack Snyder's Justice League og Wonder Woman 1984. Vi fortsætter med at se på Monster Hunter, en gammel Dracula-film og anden sæson af Snowpiercer på Netflix.
/episode/index/show/geekcastdk/id/18672818
info_outline
42. Archive, Expanse s5 og Wandavision
02/22/2021
42. Archive, Expanse s5 og Wandavision
I denne 42. episode af Geekcast.dk ser vi på den store satsning fra Disney+, der for første gang officielt udvider Marvel Cinematic Universe til hjemmebiografen - Wandavision. På scifi-fronten kaster vi os over femte sæson af The Expanse, hvor vores helte er spredt ud over hele solsystemet, da en tragisk terrorhandling splintrer freden. Vi bliver indenfor scifi-temaet med den lille indie-film Archive, hvor en robotbygger prøver at genskabe sin afdøde kone i en AI. Endelig har vi afprøvet det virtuelle brætspil Dawn of the Zeds. Her er tider for episoden: Intro, Nyheder og Trailere: 0.00 -> 0.26Archive: 0.26 -> 0.35Wandavision: 0.35 -> 0.46Meep Meep: 0.46 -> 0.57The Expanse sæson 5: 0.57 -> 1.09Dawn of the Zeds: 1.09 -> 1.14Afslutning: 1.14 -> 1.17
/episode/index/show/geekcastdk/id/18045821
info_outline
41. Cyberpunk 2077, Mandalorian S2 og His Dark Materials S2
01/17/2021
41. Cyberpunk 2077, Mandalorian S2 og His Dark Materials S2
Denne gang ser vi på det længe ventede spil Cyberpunk 2077, Mandalorian sæson 2, His Dark Materials sæson 2 og Netflix-filmen Midnight Sky.
/episode/index/show/geekcastdk/id/17581328
info_outline
Geekcast.dk episode 40
12/12/2020
Geekcast.dk episode 40
Bytte-krop-film har vi haft mange af, men sammen med Vince Vaughn skal vi i biografen og se, hvordan det ser ud, når en bestialsk seriemorder bytter krop med en teenagepige i filmen Freaky. Efter i lang tid at have stået i skyggen af computerspil, har brætspil gjort et stort comeback i de senere år. Vi har talt med Lars Wagner Hansen, der har været brætspilsekspert på DR og som lige om lidt får udgivet sit første spil selv. Vi hopper over tusind år ud i fremtiden med tredje sæson af Star Trek: Discovery, inden vi tager en afstikker til En Galakse Langt, Langt Borte… I den animerede del af Star Wars-universet har vi nemlig besøgt både syvende og sidste sæson af Clone Wars og LEGO Star Wars Holiday-special-filmen, som parodierer den oprindelige Star Wars: Holiday Special. I en helt anden boldgade har vi, inspireret af en top-25 Fantasy Film podcast, kastet os over to dragefilm, henholdsvis Dragonslayer fra 1981 og Dragon Heart fra 1996 med Sean Connerys stemme til dragen, Draco. Endelig runder vi af med en hyggelig omgang britiske spøgelsesjægere med makkerparret Nick Frost og Simon Pegg i tv-serien Truth Seekers. Intro og nyheder: 0.00 - 0.14 Freaky (Biograf): 0.14 - 0.23 Lars Wagner Hansen (Interview): 0.23 - 0.47 Star Trek Discovery s3 (Streaming): 0.47 - 1.01 Star Wars: Clone Wars s7 (Streaming): 1.01 - 1.16 Meep Meep: 1.16 - 1.26 Dragonslayer og Dragonheart (Leje): 1.26 - 1.37 Truth Seekers s1 (Streaming): 1.37 - 1.44 LEGO Star Wars: Holiday Special (Streaming): 1.44 - 1.51 Afslutning: 1.51 - 1.55
/episode/index/show/geekcastdk/id/17165207