Konserveringspodden

This is the podcast for, about, and with conservators. It is made for those who are conservators or are interested in and want to learn more about conservation. We will highlight current cultural heritage issues from the perspective of conservators and give them a voice. På svenska: Det här är podden för, om och med konservatorer. Den är till för dig som är konservator eller är intresserad av och vill veta mer om konservering. Vi kommer belysa aktuella kulturarvsfrågor utifrån konservatorers perspektiv och låta konservatorerna själva få höras.

Emergency Preparedness in Icelandic Museums (in English) 06/29/2025

Vad tjänar en konservator egentligen? 06/11/2025

Jubileumsåret del 2: Så ser utbildningen ut idag 05/18/2025

Konservatorsprogrammet fyller 40 år! 🎉 04/07/2025

Direktrapport från JAAP-konferensen på Rijksmuseum 04/04/2025

Big New Research Project – Noëlle Streeton on POLYCHROME! 03/14/2025

Kvalitetssäkring i kyrkan och en utredning 12/15/2024

Syskonen Bothén - en fortsättning! 11/11/2024

The End of Conservation (in English) 10/08/2024

Profilen Hans Peter Hedlund 08/31/2024

Kulturarv i rörelse - rapport från Art in Transit 07/29/2024

Konservering i Danmark! Grön omställning och bokrecension 06/21/2024

Konservering i Danmark! Grön omställning och bokrecension Häng med till Danmark och Koncerveringscenter Veijle. Vi pratar med Lise Ræder Knudsen och Michael Højlund Rasmussen om centrets verksamhet och lågenergimagasin där samlingar från en mängd museer samsas under samma tak. De berättar också om Danska museers initiativ för att driva på en miljövänlig omställning, Museernes grønne akademi. Danska ord som kan vara bra att ha med sig när man lyssnar är: Amt kan på svenska översättas till län eller region. Bang betyder rädd eller orolig.Fälles betyder gemensamt och fällesmagasin är det samma som gemensamma magasin. Vidareutdannelse betyder fortbildning eller vidareutbildning. Bärdygdighet betyder hållbarhet. Längst ner i den här texten är intervjun transkriberad på danska för att göra det lättare att hänga med. Länkar: Artikel om national undersøgelse af alle danske museers magasiner: fremlagt på ICOM-CC’s møde i Valencia 2023. Artikel om danske lav-energimagasiner: Konserveringscenter Vejle: Boken som Nina recenserar: Cultural Heritage Microbiology Musik: Marcus Frenell Transkribering av intervjun (notera att transkriberingen är gjord i ett verktyg så den är inte perfekt): Jeg hedder Mikael Højlund Rasmussen, og jeg er uddannet konservater, bachelor i konservering fra 1986 og kandidat i 2001. Jeg har arbejdet det mest af mit liv her på Konserveringscenter Vejle, dog afbrugte en periode på 9 år i et andet konserveringscenter, der ligger i Vestjylland, og det er i dag, at konserveringscenteret lå i sin tid under de danske amter, men de blev jo nedlagt i 2006 og i en lang periode på ca. 10 år, hvor vi så finansierede af staten. Men det stoppede sig, og vi blev privatiseret, så nu fungerer vi på Vilko, som et privat virksomhed, men er egentlig organiseret som en, det man i Sverige vil kalde en, stiftelse. Jeg har så været leder af den her konserveringscenter i Ølgod i de her 9 år, og nu er jeg tilbage på min gamle arbejdsplads og fungerer som almindelig konservater. Mit speciale er papirkonservering, men i dag laver jeg projekter af alle mulige slags, hvor jeg er venlok som slags projektleder på mange af dem. Og så har jeg arbejdet en hel del med preventiv konservering i forbindelse med vores magasinvirksomhed her på stedet. Så underviser du på det grønne akademin her? Ja, jeg skal være med til et af kurserne her på det grønne akademi, og det er ud over, så underviser jeg også på UDMS efteruddannelse. Jeg har et fast kursus om ringgøring på museerne. Så har jeg en periode veret formand for den danske afdeling af nordisk konservatorforbund i cirka 10 år, tror jeg det var. Og jeg har også siddet i bestyrelsen i organisationen Danske Museer i en period. Og det skyldes al sammen en meget målrettet ide om, at vi vil prøve at søge politiske indflydelse til fordel for vores farvelighed, fordi det havde vi ikke rigtig gjort før. Og det var noget jeg gik ind i i slutningen af 1990'erne, 90 årne. Og det har haft, det har været godt for faget, tror jeg. Jeg synes ikke altid, at vi får så meget ud af det, men vi bliver da kendt og hørt. Og det er vigtigt for alle professioner i virkeligheden. Jeg hedder også Lisa Redder Knudsen, og jeg er uddannet Kulturhistorisk Konservator i 1986. Og jeg har så siden hentaget en PhD, hvor jeg arbejde med archéologisk textil. Og jeg har først været 10 år på Silkeborg Museum, hvor jeg var den eneste Kulturhistorisk Konservator, og hvor det var et mindre museum, men med mange besøgene, hvor jeg har lavet udstillinger. Og jeg har haft ansvar for at lave en udsting, for eksempel fra Lætland, lige da der blev åbnet efter Murans fald. Så det var rigtig spændende, hvor jeg havde en helt flok ledder over og samarbejde med at lave udstillinger. Det er et stort kongeslåt fra El Gamel, som ligger ved Kolding, syd for Vejle. Og der er vi så flyttet af flere omgange, fordi der var ret dårlig arbejdsmiljøforhold og dårlig forhold til at have et konserveringscenter. Så den meget kortige historie er, at vi i 2003 flyttede her til konserveringscenter Vejle på Maribowvej, der ligger i et industrikvarterer nord for Vejle. Det ligger tæt op af motorvej E-45, der går nord og syd, men også E-20, der går øst-vest. Og det vil sige, at der er rigtig mange museer, som har nemt ved at komme hotel. Og allerede dengang i 2000. Ja, det var faktisk, da vi skulle flytte. Da vi kom fra det, der var der nogle store bygninger ved siden af, hvor Amtsborg Mesteren spurgte mig om jeg kunne bruge dem til noget. Og jeg sagde, at museerne har rigtig dårlig magasiner, det er jeg sikker på, at vi kan bruge til magasiner. Og det var så gamle bygninger, som var brugte til psykisk handicapede personer, hvor det var værelser. Og det gjorde det meget svært at anvende til magasiner. Så sammenlignede vi dem med andre typer magasiner, man kunne lave. Og så blev det faktisk til, at vi begyndte at arbejde på at lave et nybygget magasinhåb. Og der sagde jeg, at det var et armtid, der var der syv kulturhistoriske museer. Det var dem, vi arbejde for dengang. Og jeg spurgte dem, hvis vi kan skaffe penge til at bygge et nyt magasin, hvor mange har så lyst til at være med i det. Og det var der mange, der havde. Vi troede, vi kunne skaffe penge til det. Det viser, at den her bavside af museerne, som magasinerne er, det viser ekstremt svært at skaffe penge til. Folkene ville ikke give til det. Men vi arbejde på det på andre måde, og det endte med, at vi fik finansieret, så vi kunne bygge 5.000 m2. magasin i første omgang. Så det var det, og det er det fortfarende. Men det var et magasin for flere museer. Det er et fælles magasin. I begyndelsen var der 16 bruger, der nu er nogen af 20 museer og andre kulturarvstillusioner, arkiver, kirker, andet, hvor vi har i magasinet. Hvorfor gjorde man så? Hvad var det for, at man havde dårlig magasin Men det blev også meget transporter. Men det var enda en fordel at gøre så? Ja, det var en stor fordel. Med de kulturhistoriske museer er der ikke så voldsomt brug af deres samlinger. I begyndelsen var det noget, hvor man var bange for, hvad ville det betyde med den transporttid. Men det har viset, at det er ualmindeligt fornuftigt. Vi begyndte allerede dengang, da vi lavede et stort arbejde for, at det skulle blive så energie neutralt som muligt. Der begyndte vi at udvikle på det der. Vi fik kontakt med en ingenjør, som lavede POD om passive klimatisering af gamle bygninger. Han så på gamle bygninger, blandt andet skog Kloster slott i Sverige. Kælderen under Domkirken i Kølen har en helt fantastisk opbevejskvalitet. Den har en naturligt godt opbevejsklima for kulturhavn. Det ville han gerne undersøge. Hvad var det, der gjorde det i byggematerielerne Hvordan kunne man overse det til moderne byggematerielerne? Han fandt ud af, at det var, blandt andet, rigtig tykke mure i teil. Det gjorde, at det blev en meget langsom klimaforandring herover. Temperaturen varierer langsidigt? Det holdede ned og lovfolkigheden hjem. Så var det virkelig vigtigt, at guldvægene ikke var isoleret, men at de var tætte. Det betyder, at jorden er 8-9 grader rundt. Når du ikke har isolering i guld, så er guldet de der 8-9 grader. Det betyder, at du har en kæmpestor varmeflade, når det er koldt om vinteren, og en kæmpestor køleflade om sommeren, hvilket gør, at temperaturen bliver jævnet ud. Til en rolig kurve, der ud i magazinet går fra omkring 8-9 grader, når det er koldt om vinteren, og så omkring en 15-16 grader. Og så kan vi med en ganske lille affolkning holde til lovfolkigheden på det, vi ønsker. Der har vi i rum, der er 40 % lovfolkighed, og i rum, der er 50-50 %. Det er bra, at det siger 50. Men har ni successivt uddørket storleken på magazinen? Ja, og vi har jo også blivet lagt sammen. Vores to konserveringscenter er nu 23 ansatte. Vi er 23 ansatte nu, hvor de 20 er konservatorer, og så har vi et administrative medarbejder, og vi har to medarbejder i magazinet, som er forvældre. Og er det fortfarende, er det flere museer ansløg? Ja, og vi er rigtig mange museer nu. Vi har fast samarbejdsaftale, hvor vi i deres bevaringsaftaling får 22 museer, og så har vi yderligere 8 museer i magazinet, som udover. Så vi arbejder for med fast aftale for omkring 30 museer. Og det vil sige, at i Danmark er det her med statsanarkendelse og statsanarkendte museer. Der findes 97 statsanarkendte museer og 6 statslige museer. Og vi arbejder for de der omkring 30 museer, der er statslige eller statsanarkendte. Og det betyder, at det er næsten en tredje del af museerne i Danmark, vi arbejder for. Men findes det ikke den riske at have så mykke på et sted? Jo, det var også en issue dengang, da vi skulle sætte det i gang. Det var noget, man tænkte over, hvor man netop var bekymret for, at hvis det brænder, så er det hele. Men det visste sig, at genstandene kom fra så dårlig magasiner, og der var så lidt styr på brændalarmer og alt muligt andet. Og vi har gjort alt, hvad vi kan for, at det ikke brænder forbygelser på alle leder, plus at vi ligger, vi har lagt sted, så det kun er 4 km fra brændstationen, og vi laver for eksempel termofografering af vores elinstallationer i magasinet hver dårl, som man kan se, hvis der er ledninger, der begynder at blive lidt varme. Det er det, det starter med. Og der er slukket i magasinerne, når det er nat, så der ikke er strøm på, og så videre. Så der er gjort mange ting, for at det ikke er et problem. Jeg fortalte om, at vi havde bygget det her magasin i 2003, i 2010 begyndte vi at skulle udvidde det, og jeg fik så et samarbejde i gang med Danmarkstechniske Universitet, hvor jeg fik fat i nogle folk, som var virkelig dygtige til at lave simulering af bygningsklima. Og det de gjorde, var, at jeg havde et fantastisk magasin i forvejen, som var ikke så særlig bekostligt at bygge, og som havde meget høj kvalitet i opbevejring, og som havde meget lavt energiforbrug. Men der vil jeg gerne have alle de ting, vil jeg gerne have bedre endnu, så det spurgte jeg om, vi kunne få. Og der endte vi med at få en nyt byggekoncept, som er baseret på betong, og på, at der ikke er isoleret i guldet også, men også på tættigheden af bygningen. Og på det tidspunkt, da vi byggede det, der var det Danmarks tætteste hus. Og i det gamle magasin, da er vi nede på at bruge 1,5 kW per kubikmeter magasin per år. I det nye er vi helt nede på 0,4 kW per kubikmeter per år. Og i et konventionelt klimastyrret magasin, der må man regne med, at det er omkring 3 kW per kubikmeter per år. Og det betyder faktisk, at vi kan have en meget høj kvalitet i bevaringen samtidig med, at det er billigt at bygge, og samtidig med, at vi spare over 98% af den energi andre bruger. Det vil sige, at vi bruger kun 2% af det andre bruger. Det er helt ekstremt, det vi spare. Og det har vi skrevet om internationelt. Derfor så, når der skal bygge snydt magasin i England eller i Meldbøren eller i Turku i Finland, så kommer de her besøg og ser det her magasin, fordi vi kan gøre det super godt for kulturarvn og billigt samtidig. Og så spares CO2. Men det er jo på baggrund af byggeriet, der lavede betong og med stålplader uden på. Og det er super CO2 neutralt i forhold til driften, men jo ikke i forhold til byggeriet. Og det, vi så har søgt penge om og fået gang i, det er at udvikle det byggekoncept, så vi kan gå i gang med at se på, kan vi finde nogle materialer, som man kan erstatte betong med, kan vi finde noget, der er en måde at bygge på, så vi får alle de gode kvaliteter fra det gamle magasin, men at det bliver mere CO2-neutræt. Nu er jeg her et nordiske snak, vi har her. Så kan jeg jo fortælle, at sådan en sted som anno-museerne i Norge, det er der hvor Hammer og Elvorm, det ligger i Elvorm, der har de kommet her, så vil de gerne have et tilsvarende bevaringscenter, som vi har. Og det har de fået bygget, jeg tror, de var her fire gange. Ja, de har været her og se og snakke om, hvordan de kunne bygge det. Og de vil gerne have noget, der var man til vores, men de vil gerne bygge det i tre. Det var jo en lov. Det var jo en lov, så det skulle være tre. Ja, så det er bygget på samme prinsiper, men i træer. Ja, de har prøvet at bygge i træ. Ja, det passer i Sverige også. Ja, det kunne man snil gøre. Men det er det, vi arbejder på nu her, og er i fuld gang med at prøve at finde ud af, hvad er der af alternative byggemateraler, og hvordan har det sammenhængt med den risikovodering, som konservatorer tager af alle de skader, der kan ske på genstanden i et museumsmagasin. Og hvordan hænger det så sammen med den måde, vi bygger det på? Hvordan kan vi få det samme gode klima- og opbevejningsforhold, som i et magasin og beton? Dels har vi totalt det om, hvilke type museer der var med. I starten var kunstmuseerne ikke så interesseret i det, der er det her med, fordi de bruger deres samlinger meget, og det vil sige, de ville være meget opsatte på, at have samlingerne tæt på museet, altså med en integreret del af museet. Men der er flere af dem, der også har indset, at der var fordel forbundet med at have det i et fælles magasin. Der er jo flere kunstmuseer i de senere år, end vi havde, da vi startede. Det synes vi jo selvfølgelig er spændende og udfordrende, men det er også et udslag af, at vi kan levere noget, både sikringsmæssigt og klimamæssigt, som de ikke selv er i stand til, i samme grad i hvert fald, at have. Vi kan gøre det billigt, og vi kan gøre det godt, og det er en museer, jeg har brug for. Vejlen, men jeg sagde, at det ligger næra store vægar. Det var dært, at jeg var opfattet. Men hvor ligger det? Hvilken ø ligger det? - For det ligger ikke på... - Det ligger i Jylland. Rigt tæt på der, hvor brugene går over til fyn. - Ja, okay. - Lidt over for. - Ved fjorden er de fjorde, der går ind opgangs Jyllands østkyst, og der er vejle en af de fjorde, der går ind. - Hvilken er største, nærmeste stade? Der ligger vejle, og så ligger der Kolding, som er kendt, og Fredericia. Så tager det en hård som ser, så er der en time mod nord, der ligger Aarhus, som er den næste største by. Ja, jeg tænker, at det kan være bra at nemnes, at man kan orientere sig. Den her grønne omstillingen, som man har gjort i Danmark over de her museernas grønne akademi, hvad kan I berætte om det? Hvad er bakgrunden her til, og når startede den? Jeg sidder i organisationen Danske Museers Bestyrelse og har gjort det en del år, og der har vi jo dels den politiske organisation, som arbejder for, at museerne får gode forhold til det politiske system. Blandt andet er der lige nu en meget stor sag i gang, som handler om, at den måde statstilskudnet til museerne bliver givet på, at det skal laves helt om, der ligger en masse gamle måder at gøre det på, som handler om amterne, fyldgerne, da de bliver nedlagt, og den måde til at komme. Amterne, det er myndighed. En kommune er den lille størrelse, og staten er den store, og før var amterne i mellem, men i 2007 blev amterne nedlagt i Danmark, men strukturerne, derfra, hænger her stadigvæk med hensyn til økonomien. Det er noget af det, der virkelig er vigtigt i Danmark for tiden, det er, at statstilskudet bliver lavet om, og nogen museer står til at meste rigtig mange penge, og andre står til at få penge, og der er diskussion om det lige nu. Men det sidder jeg selvfølgelig tæt på, når jeg sidder i organisationen Danske Museers Bestyrelse, og vi forkorter jo organisationen til ODM, Organisationen Danske Museer. Og udover det politiske interessebarer-talse, så har vi i ODM kursusvirksomhed, hvor vi har Danske Museers efteruddannelse, hvor vi har alle mulige kurser, og det er der Mikael blandt andet har underviser i ringgøring på museerne. Men det er jo et vigtigt isjue i forhold til bevaring, fordi med et dårligt ringgøring kan man udlægge rigtig meget på et museum. Så det med at få ringgøringsfolk til at tænke på den rette måde, og gøre rent på, og tænke på med hensyn til ringgøring af genstanden, det er virkelig vigtigt for bevaringen. Eller at få museerne til at prioritere ringgøring også på magasinerne? Det fannes en politisk vilje her. Ja, men det jeg egentlig ville sige, det var, at der er de to dele, og der har der så faktisk været, vi har haft forskellige grønne temer på vores landstækende møder flere gange, og så kom der den her ide om at søge midler til at lave et grønt akademi for museerne. Og der har vi en fondt, Augustinusfonden, som har virkelig mange midler, og som synes, at det var en interessant ide. Så der blev udviklet på, hvordan man kunne arbejde med at gøre museerne mere grønne, og hjælpe til det kollektivt. Og der kom så faktisk en bevilling på 5 millioner, og jeg tror den er stedet til 5,6 millioner kroner. Og der er en lang række initiativer, som kører igennem de her 3 år, hvor det er en del af det. Vi skal måske lige sige, at grunden til, at vi som konservatorer, og indvalveret i organisationen Danske Museet, skyldes, at vi fra start af, har været medlemmer af organisationen, og haft Lise, har faktisk været med til at skabe denne organisation på baggrund af, jeg tror det var 3 oprennelige museumsorganisationer, der blev fusioneret sammen tilbage i 2005. Og fordi hun var så deltog så meget af det, så er det oplagt, at vi har såd for at få konservatorerne med hele tiden. Og vi har også på det orienteringsmæssige og faglige plan igennem mange år været tilknytte, i hvert fald en af de her tidligere museumorganisationer, så det var naturligt, at vi knytte an til organisationen Danske Museet, og har den var igennem selvfølgelig søgt at vare til hele bevaringesområdet, eller samlingsvaretelsesområdet i Danmark. Jeg siger det fordi det er ikke en almindelig organisation, for jeg tror ikke det er det samme svære, og i hvert fald ikke noget. Konservatorer har ofte rigtig svært ved at få den indflydelse, som vi gerne vil på den gode bevaring, og der hvis vi kan komme ind og påvirke lovgivningen, og den måde man arbejder overordnet på museerne, så er der rigtig meget, der kan lade sig gøre. Den her grønne omstillingen af museerna, det er ikke bare konservatorer, antag jeg, som del af det. Det som rør konservatorer, eller er så klart bevarendet med en effektiv magasin, effektivt på grønt sätt, og de metoder, man anvender for bevarendet. Finns det noget mere at sige om det? Der er lavet sådan et charter for den grønne omstilling af danske museer, og det er, at det er, at museernes grønne akademi begynder at prøve at få så mange som muligt, at museerne, til at blive satificeret med en green key ordning.... /episode/index/show/konserveringspodden/id/31770661

Konservering i Norge! Klima-MOV och bokrecension 05/24/2024

Kulturarvets tillstånd i Palestina och Gaza 04/21/2024

Privat finansiering av kulturarvet 02/28/2024

Inspiration från ICOM-CC 2023 01/26/2024

Säsong 4 är här! 12/08/2023

Konservering i litteraturen - Omsorgslabyrinten 12/08/2023

Vilka var syskonen Bothén? 06/04/2023

Kyrkans konservatorer 04/02/2023

Stenkonservering - en profession på utdöende? 02/26/2023

Konservatorers referenssamlingar 01/22/2023

Arkeologisk konservering och Moxy 12/11/2022

CHARTER - Kompetenser inom kulturarvssektorn 11/13/2022

Rapport från Metal 2022-konferensen och bokrecension 10/09/2022

Rapport från Metal 2022-konferensen och bokrecension Det är dags för första avsnittet av säsong 3 och det släpps förstås på Konserveringens dag 2022. I det här avsnittet pratar vi om: Nyheter i podden och vad vi kommer att få höra under säsongen Rapport från Metal 2022-konferensen Bokrecension - Handbook - Greener solvents in conservation: An introductory guide De föredrag från Metals 2022 som nämndes i avsnittet var: Elyse Canosas presentation: Monitoring of Metal Sculptures and Their Environment in Art Museums in Sweden. Stavroula Golfomitsou Konserveringens Indiana Jones: Development of Mexican Bell Documentation Tools and Methodologies, J. Contreras Vargas, D. Lira Pacheco, Á.E. García Abajo, F. Llop Álvaro, F. Llop I Bayo, F. Magaña Nieto Konservering av relikskrin: Discovery of a 12th-Century Enamelled Reliquary Pendant: Elemental Analysis and Content Visualisation Using Prompt Gamma Neutron Activation Analysis and Neutron Tomography Rymddräktskonservering: A Review of Treatments of Magnesium Alloy Objects at the National Air and Space Museum, K. Wilcox, M. Sweeney, L. Horelick One Small Step: Challenges to Conserving and Displaying Spacesuits at the Smithsonian National Air and Space Museum. Lisa Young (invited speaker, talk about conservation of space suits) Building an Ironclad System: A Quarter-Century of Innovation in the Conservation of USS Monitor. Erik Farrell (presentation about conservation of 19th century ship wreck artifacts in Virginia, dissemination of the project to the public) Corrosion Detection by Color Change Using Crowdsourced Photographs. Preliminary Results of the MIPAC Project. Blanca Ramírez Barat (presentation about using photos from the public to document changes in metal objects) Reflectance Transformation Imaging Feature Maps for Visual Documentation of Metal Objects. Amalia Siatou (presentation about imaging technique to document surface changes of objects) Boken som Nina läste är: Vi som gör podden är konservatorerna Maria Franzon, Alissa Andersson, Nina Olivier och för produktionen står jag Teres Hallman som är journalist och podcast producent. Musik: Marcus Frenell /episode/index/show/konserveringspodden/id/24618486

Bonus: Kris- och krigsberedskap 04/21/2022

Bonus: Interview with Ukrainian conservator Anastasiya Serdyukova 03/29/2022

Virtuell kurir här för att stanna? 03/17/2022

Vad händer med de etiska reglerna? 02/17/2022

Att doktorera och forska som konservator 01/20/2022

Konserveringspodden

TOPICS