Strategisk byledelse
Strategisk byledelse er for dig, der arbejder professionelt med udvikling og ledelse af byer – og dig, der er nysgerrig på, hvordan der ser ud i byplanlæggernes maskinrum. Sammen med eksperter diskuterer vi byers udvikling. Hvad skaber reelle resultater, og hvordan tackler byer aktuelle udfordringer som klimaforandringer, demografiske forandringer, samskabelse og arkitektonisk kvalitet? Ja, hvordan sikrer vi i det hele taget rammen for det gode liv? Gå ikke glip af din vigtige dosis fagligt indspark med podcastserien Strategisk Byledelse.
info_outline
Hvad kan vi lære af kriser og katastrofer?
09/19/2024
Hvad kan vi lære af kriser og katastrofer?
Vi kan vist alle huske vinteren, hvor nyhedsmedierne var fyldt med overskrifter om den nært forestående miljøkatastrofe i Randers Kommune. Store mængder forurenet jord begyndte at skride og var ikke kun i fare for at forurene det lokale vandmiljø, men også for at jævne landsbyen Ølst med jorden. På et splitsekund blev kommunens ledelse tvunget til at til at handle hurtigt og træffe afgørende beslutninger. Det var på samme tid en forfærdelig situation, men også en fantastisk mulighed for at lære noget om ledelse. For hvad karakteriserer den gode kommunale organisation, der er i stand til at håndtere kriser effektivt, når de opstår? Det spørgsmål stillede vi til Jesper Kaas Schmidt, kommunaldirektør i Randers Kommune, og professor Kristian Cedervall Lauta, som forsker i kriser og katastrofer ved Københavns Universitet.
/episode/index/show/strategiskbyledelse/id/33119747
info_outline
Hvem skal lede vandet?
08/20/2024
Hvem skal lede vandet?
Eftertiden vil dømme beslutningstagerne hårdt, som de sidste 20 år igen og igen har besluttet at bygge huse og veje på arealer som man længe har vidst var alvorligt truet af oversvømmelser. Det er et af de brutale udsagn i denne podcast, som griber fat i et af de helt store bystrategiske temaer i de kommende år: Hvordan vi i de kommende år tackler markant mere vand – oppefra, nedefra og fra siden. Vi har talt med Henrik Vejre, der er professor i landskabsforvaltning på Københavns Universitet og ekspert i kommunernes klimaindsatser, og med Mikkel Henriques, der er projektchef i Realdania og har arbejdet med byudvikling og byplanlægning i 20 år, ikke mindst med fokus på klimatilpasning. Til en samtale om hvad fremtiden kommer til at byde danske husejere og kommuner, hvordan vi skal tackle problemerne og hvem der skal sørge for at det sker. Hvem skal lede vandet?
/episode/index/show/strategiskbyledelse/id/32651237
info_outline
Er der en politiker til stede?
06/27/2024
Er der en politiker til stede?
Hvorfor bliver der bygget kedelige og ringe bygninger, som skaber dårlige bymiljøer og skuffer både borgere og de politikere som har godkendt byggerierne? Hvem har ansvaret, og hvordan kan vi undgå, at det går galt? I DRs populære serie ”Er der en arkitekt til stede?” dykker arkitekt og TV-vært Ane Cortzen ned i byggesager og byudvikling, som er endt med noget helt andet end det borgere, politikere og planlæggere forventede. Hvem har ansvaret, når byggerier og byudvikling går galt, og det ender med dårlige resultater? Og hvordan kan politikerne undgå at tage beslutninger, der ender med skuffelser? Det har vi talt med Ane Cortzen og Lars Autrup om. Lars Autrup er direktør i Arkitektforeningen, og medvirker i Anes programmer, og har både masser af viden og holdninger om kommunernes arbejde med arkitektur og byudvikling.
/episode/index/show/strategiskbyledelse/id/31911082
info_outline
Bestemmer politikerne for meget?
02/09/2024
Bestemmer politikerne for meget?
Kommunale beslutningsprocesser er vildt spændende og vigtige, for de påvirker vores allesammens hverdag. Beslutningerne bliver truffet af demokratisk valgte byrødder som per definition er lægmænd uden forudgående ekspertise i de fagområder de skal træffe beslutninger om. Men rådgivet af embedsfolk der har faglig ekspertise til at kunne give politikerne den viden, de efterspørger. En god model. Eller hvad? Virker det? Bliver der taget gode beslutninger med faglig dybde kvalitet til at stå sig over tid? En del politikere har skarpe meninger om embedsmændenes plads som neutrale uden en egen mening. Men andre politikere efterspørger embedsmænd der netop bruger deres faglige indsigt til at brænde igennem. I denne samtale med Eik Møller, kommunaldirektør i Ballerup Kommune og Christine Brochdorf, tidligere kommunaldirektør i Egedal Kommune, diskuterer vi embedsmændenes rolle ift. politikerne.
/episode/index/show/strategiskbyledelse/id/29871043
info_outline
Kan man værdisætte bynatur?
10/26/2023
Kan man værdisætte bynatur?
Bynatur er for alvor kommet på dagsordenen her i Danmark, og det er et af de helt varme temaer i den kommunale planlægning. Vi vil ikke længere kun have naturen tæt på vores byer. Nej, vi vil have den helt ind i gaderne. Kommuner og politikere er ved at falde over hinanden med løfter om mere og bedre natur helt tæt på alle. Men bynatur koster penge og er i konkurrence med kernevelfærdsområder. Green Cities Europe har lanceret et nyt redskab til at beregne den økonomiske gevinst af bynatur. Det er måske et skridt på vejen til at forankre bynatur stærkere i den strategiske og politiske prioritering. I dette afsnit har vi har snakket med Lars Holte, kommunaldirektør i Høje Tåstrup Kommune, Susanne Grunkin, Kreativ leder i Arkitema og Kristel Helena Jelstrup Hansen, Fredensborg Kommune. Tre personer der arbejder konkret, analytisk og strategisk med bynatur.
/episode/index/show/strategiskbyledelse/id/28428764
info_outline
Hvem har magten - politikerne eller embedsmændene?
10/04/2023
Hvem har magten - politikerne eller embedsmændene?
Rune Bønnelykke er politiker i Vejle byråd og Michael Sloth er direktør i Vejle Kommune. De er rigtig glade for samspillet mellem politikere og embedsværk i Vejle. Der er gensidig tillid og et fornuftigt rum til at få fagligheder og synspunkter i spil. Dét skal man ikke tage for givet, for det er langt fra tilfældet i alle kommuner. En del steder er der mistillid og handlingslammelse. Så hvad er den gode opskrift på samspillet mellem byrådspolitikere og ledelse? Det emne har vi kredset om i denne episode af podcasten, hvor Vejle er det gode eksempel. Her er gode tip til andre kommuner, der gerne vil styrke den politiske og faglige kultur.
/episode/index/show/strategiskbyledelse/id/28220561
info_outline
Turismeerhverv i ledelsesmæssigt vakuum
08/30/2023
Turismeerhverv i ledelsesmæssigt vakuum
Turismeerhvervet omsætter for 116 mia. kr. årligt og har stor betydning for økonomien både i byerne, kysterne og på landet. Og turisme er også med til at skabe grundlag for kultur, oplevelseserhverv. Og for positiv effekt på naturpleje og adgang til naturen. Og for lokal identitet og stolthed og fysisk og mental sundhed. Og for nogle kommer er turismeerhvervet altafgørende for økonomien. Alligevel er turismeerhvervet omfattet af en noget flagrende politisk opbakning i landets kommuner, en begrænset forståelse for at turismens betydning udover de nemt målbare: overnatninger og døgnforbrug. Vi har talt med Anna Porse Nielsen, direktør i og med Tonny S. Thorup, direktør i . For at forstå problemet og hvad der kan gøres for at arbejde bedre og mere strategisk med turisme i det kommunale ledelsesrum. er en podcast produceret af . Dine værter er Lars Fjendbo Møller og Bjarne E. Jensen. Alle podcastepisoder kan høres .
/episode/index/show/strategiskbyledelse/id/27890619
info_outline
Kan man organisere sig til bedre bæredygtige beslutninger?
08/15/2023
Kan man organisere sig til bedre bæredygtige beslutninger?
Hvordan kan du som kommune tackle vilde problemer? Den normale udvalgsstruktur giver ringe rammer for at arbejde sammenhængende på tværs af udvalg og fagligheder, og det er også vanskeligt at frigøre langsigtede, strategiske diskussioner fra akutte sager og kortsigtede beslutninger. I Kolding har politikere og embedsmænd siden sidste valg arbejdet med en ny organisering og proces som skaber bedre forudsætninger for løse problemet. I denne udgave af Strategisk byledelse har vi talt med Merete Due Paarup, som er byrådspolitiker og formand for udvalget Bæredygtig Vækst og Merete Dissing, som er by- og udviklingsdirektør. Lyt med og hør dem dele ærligt ud af deres erfaringer fra Kolding og anbefalinger til andre kommuner. er en podcast produceret af . Dine værter er Lars Fjendbo Møller og Bjarne E. Jensen. Alle podcastepisoder kan høres .
/episode/index/show/strategiskbyledelse/id/27757515
info_outline
Må embedsmænd have holdninger?
06/23/2023
Må embedsmænd have holdninger?
Embedsmænd forventes at være politikernes neutrale rådgivere og sparringspartnere. Men byudvikling er ikke en eksakt videnskab, og det kan være svært at skille faglige vurderinger fra personlige holdninger. Må embedsmænd have holdninger og kan det overhovedet lade sig gøre at rådgive objektivt om byudvikling? Denne balance og samspillet mellem embedsmand og politiker er emnet i denne episode af podcasten, hvor vi møder Eik Møller, som er kommunaldirektør i Ballerup Kommune og aktuelt formand i kommunaldirektørforeningen og Christine Brochdorf, som indtil for nylig var kommunaldirektør i Egedal Kommune. Denne episode er en del af podcastserien som er produceret af . Dine værter er Lars Fjendbo Møller og Bjarne E. Jensen. Alle podcastepisoder kan høres .
/episode/index/show/strategiskbyledelse/id/27243330
info_outline
Arkitekturpolitik er ikke kun et storbyfænomen
12/19/2022
Arkitekturpolitik er ikke kun et storbyfænomen
Arkitektur er mere end vægge og tag over hovedet; det er vigtigt for menneskers trivsel og for steders attraktivitet. Men hvad med steder, hvor der er længere mellem husene og byerne er mindre? Er det relevant at tale om arkitekturpolitik der? Ja, siger Faaborg-Midtfyns borgmester, Hans Stavnsager, og direktør i Arkitektforeningen, Lars Autrup. Og en arkitekturpolitik kan være et effektivt strategisk greb til at skabe kvalitet, identitet og stolthed. Og til at holde på gode medarbejdere i kommunen. Hør pointerne her. Denne episode er en del af podcastserien som er produceret af . Dine værter er Lars Fjendbo Møller og Bjarne E. Jensen. Alle podcastepisoder kan høres .
/episode/index/show/strategiskbyledelse/id/25371159
info_outline
Giftes eller solo? Om selskaber i byudviklingen
06/13/2022
Giftes eller solo? Om selskaber i byudviklingen
Flere og flere kommuner etablerer arealudviklingsselskaber, og går dermed i partnerskab med en privat aktør om byudviklingen. Men er det ikke bedre at kunne styre udviklingen selv? Eller er det en fordel for kommunen at være i formel relation med en markedsdrevet aktør? Advokat Rikke Søgaard Berth og teknisk direktør i Randers Kommune, Jens Heslop, giver deres perspektiver på, hvornår giver det mening at indgå i et selskab med en privat aktør om byudviklingen, og hvad skal man som kommune være opmærksom på.
/episode/index/show/strategiskbyledelse/id/23409218
info_outline
Hvem har magten i byudviklingen?
05/11/2022
Hvem har magten i byudviklingen?
Hvem bestemmer over byernes udvikling? Formelt set er det selvfølgelig politikerne, men hvordan er det i praksis? Er det embedsmændene med deres sagsfremstillinger og rådgivning? Eller er det investorerne og kapitalen? Eller er det græsrødderne, foreningslivet eller fremtrædende borgere? Hør Mette Højborg, Jette Runchel og Ole Stillings perspektiver på dette, som undervejs trækker på deres direktørerfaringer fra Holstebro, Albertslund og Hørsholm.
/episode/index/show/strategiskbyledelse/id/23074286
info_outline
En by skifter identitet
10/15/2021
En by skifter identitet
Kan store byudviklingsprojekter bruges som løftestang til at styrke en hel bys identitet? I denne udgave af podcasten besøger vi Randers, som efter mange år i dvale er gang med et meget stort byudviklingsprojekt, som både favner befolkningsvækst, infrastruktur, klimatilpasning og bedre bykvalitet. Og måske også store forandringer i selvforståelsen. Vi taler med to indfødte randrusianere: Randers’ borgmester, Torben Hansen, og Roger Buch, kommunalforsker ved Danmarks Journalisthøjskole.
/episode/index/show/strategiskbyledelse/id/20827415
info_outline
Hvordan får vi kommuner og byudviklere til at bygge bedre by?
09/14/2021
Hvordan får vi kommuner og byudviklere til at bygge bedre by?
For højt. For tæt. For grimt. For ens. For dårligt. Ny byudvikling bliver ofte kritiseret. Men hvilke greb skal der til for at skabe byer af god kvalitet? Og hvordan får vi kommuner og byudviklere til at bygge bedre?
/episode/index/show/strategiskbyledelse/id/20467442
info_outline
Kunstigt åndedræt til døde bymidter
06/24/2021
Kunstigt åndedræt til døde bymidter
Butiksdød og affolkede bymidter. Det gør ondt på handelsdrivende og butiksudlejere, og for borgere og besøgende giver det en deprimerende stemning i gaden. Men der er håb forude.
/episode/index/show/strategiskbyledelse/id/19589528
info_outline
Smeltedigel på vågeblus
01/06/2021
Smeltedigel på vågeblus
Hvad skal der til for at rykke for en by, der er klar til en bedre fremtid? Tilbagegang skal veksles til fremgang, og der er stærke kræfter bag ambitionerne. Vi møder Tim Jeppesen som er leder af Nakskov 2030 og Mette Rix Krabbe som er lokal ildsjæl og erhvervsdrivende og spørger dem, hvad en stærk udviklingsplan og donation på 150 mio. kr. egentlig batter for en by som Nakskov? Og dine podcastværter giver deres bud hvad der er fup og hvad der er fakta – og på hvad andre byer kan lære.
/episode/index/show/strategiskbyledelse/id/17444048
info_outline
Arkitekturens virkemidler: Fra værdiløs til attraktiv bydel
11/26/2020
Arkitekturens virkemidler: Fra værdiløs til attraktiv bydel
Hvordan kan arkitektur skabe livskvalitet og påvirke menneskers adfærd? Og hvordan gør du en værdiløs industrigrund til et af landets mest vellykkede boligområder? Det undersøger vi i Sluseholmen i Københavns Sydhavn, hvor vi har talt med daværende stadsarkitekt Jan Christiansen, projektchef Claus Ravn og med Stine Blegvad, som har boet i Sluseholmen i 13 år.
/episode/index/show/strategiskbyledelse/id/16964858
info_outline
Strategisk forskelsbehandling
10/22/2020
Strategisk forskelsbehandling
Man skal turde at gøre forskel. Forskellige byer og landsbyer har forskelligt potentiale. Men hvordan kan man som kommune arbejde strategisk med forskelsbehandling af kommunens byer og landsbyer? Hvilke redskaber, processer og kompetencer kræver det – og hvordan bliver det mødt i landsbyerne og blandt borgerne, når der forskelsbehandles?
/episode/index/show/strategiskbyledelse/id/16502612
info_outline
Borgersamling: Et nyt beslutningsværktøj?
09/11/2020
Borgersamling: Et nyt beslutningsværktøj?
Antallet af opgaver og graden af kompleksitet er steget i kommunerne. Men nu kan en helt ny metode kaldet Borgersamling, være med til at kvalificere de store, svære beslutninger. Hvordan virker det, hvad kan det, og hvornår er det relevant? Det forklarer og diskuterer demokratiekspert Zakia Elvang og vicedirektør i Københavns Kommune Karsten Biering Nielsen.
/episode/index/show/strategiskbyledelse/id/15971489
info_outline
Sådan ligger landet
09/11/2020
Sådan ligger landet
Penge, politik og planlægning: Hvorfor er der forskel på vækst- og levevilkårene i byerne og på landet? Hvordan har forholdet mellem by og land udviklet sig, hvad er der på spil, og hvad er kommunernes fremtidsudsigter i den stigende konkurrence mellem byerne? Vi har talt med politolog Ove Kaj Pedersen.
/episode/index/show/strategiskbyledelse/id/15971453
info_outline
Om at sætte retning
09/11/2020
Om at sætte retning
Danmarks udvikling bestemmes i de enkelte byråd, og kvaliteten af deres ledelse er afgørende for vores lands fremtid. Men hvad skal der til for at sætte retning for kommunernes udvikling? Det svarer ledelsesguru Steen Hildebrandt og stadsdirektør i Odense, Stefan Birkebjerg Andersen, på i denne første episode.
/episode/index/show/strategiskbyledelse/id/15971450