Elsker The Beatles
Kærlig podcast om The Beatles . Rundt i, og omkring The Beatles fanbasen i Danmark. Samtaler, musik og masser af kærlighed til The Beatles
info_outline
164.Peter Nedergaard Tholstrup elsker The Beatles. På auktion med Beatles.
02/07/2026
164.Peter Nedergaard Tholstrup elsker The Beatles. På auktion med Beatles.
I denne episode skal vi på auktion med The Beatles – eller rettere høre om den auktion der i februar 2026 blev afholdt af Bruun Rasmussen auktioner. En stor samling bl.a. med en såkaldt modermatrice, masser af singler, boxe og andre lækre ting, blev afholdt online. Peter Nedergaard Tholstrup var med til at facilitere auktionen. Det var ham, der skabte overblikket over den flotte samling efter Arne Terkelsen – og ham, der fik en vellykket auktion over stregen. Podcasten handler om forløbet omkring salget af de mange effekter – men også om Peters egen historie med The Beatles. En kærlighedshisorie der har varet i 60 år.
/episode/index/show/vielskerthebeatles/id/40027935
info_outline
163. Jeppe Skærlund Svendsen elsker The Beatles
01/24/2026
163. Jeppe Skærlund Svendsen elsker The Beatles
Er der håb for fremtiden når det kommer til The Beatles? Vil dem født efter år 2000 overhovedet gide høre på dem - og er der en fremtidig fanbase for verdens bedste gruppe? Når du har tilbragt episoden her med nu 22-årige Jeppe Skærlund Svendsen, er der god grund til at bevare optimismen. Jeppe samler på vinyl - og han elsker The Beatles. Han ankom til optagelsen af episoden en efterårsdag i hjembyen Helsingør, med alle sine Beatles-pladerplus det løse. Det inspirerede til en spontan "ranking"-episode, hvor Jeppe gav sin mening om sine elskede Beatles-plader til kende. Samtidig med, fik han fortalt sin historie som Beatlesfan. Og så fik vi også berørt Radiohead, der tager en stor plads i Jeppes hjerte (De har lånt fra "Sexy Sadie" på "Karma Police", afsløres det). Jeppe er musiker. Han spiller trommer og percussion og går lige nu på den rytmiske højskole i Vig. Han drømmer om at leve af musikken og har allerede optrådt meget med forskellige bands. Og så har han samme frisure som John Lennon i 1969.
/episode/index/show/vielskerthebeatles/id/39860865
info_outline
162. The Beatles Anthology Collection - 2025. Med Søren Mathiesen og Claus Nielsen
01/10/2026
162. The Beatles Anthology Collection - 2025. Med Søren Mathiesen og Claus Nielsen
The Beatles Anthology er tilbage og i denne episode handler det om de opdaterede versioner, udgivet i efteråret 2025. Anthology blev oprindeligt udgivet i midten af 1990´erne, men er nu tilbage med en ekstra triple-LP samt restaureret og redigeret video-side. Elsker The Beatles jubilar, Søren Mathiesen - tillykke med de 25 episoder Søren!!! - og podcastens trofaste tema komponist, Claus Nielsen, mødtes en snefyldt aften i januar for at tale om de nye udgivelser. Der er 13 helt nye numre på ”Anthology” 4 der gennemgåes. Derudover har episoden en længere snak om udgivelses-strategien for The Beatles. Hvordan går det - og hvad kunne man gøre anderledes? Og hvad sker der mon i fremtiden med verdens bedste musikkatalog? Søren Mathiesen har også taget et grundigt kig på den nye ”Anthology 2025” serie, og kommer med skarpe synspunkter om den nye version. God fornøjelse - og godt nytår! http://earwicker.com/beatles-anthology-diffs/#
/episode/index/show/vielskerthebeatles/id/39681800
info_outline
161. Wonderful Guzektime med "Spørg Arno"
12/23/2025
161. Wonderful Guzektime med "Spørg Arno"
Glædelig jul og godt nytår fra "Elsker The Beatles" til dig. Mens du venter, eller når det hele er overstået, kan du hygge dig med den traditionsrige "Spørg Arno"- episode. Arno Guzek - chefen for Beatles Again gennem mange år - svarer på alt mellem julehimmel og frossen jord. Vi taler bl.a. om retsager, sagsanlæg, The Who, Stones, bøger, plader og selvfølgelig The Beatles. Episoden er ment som supplement til dig der har lidt tid til overs i juledagene. Og så er det jo et nik til julesinglerne med The Beatles. De sendte syv styks ud til deres fanklubmedlemmer. Vi er nu oppe på det samme antal. Og der kommer flere. Elsker The Beatles er tilbage den 10/1 2026 hvor Anthologys lydside tages under behandling. https://hakon-holm.dk/shop/elsker-the-beatles/
/episode/index/show/vielskerthebeatles/id/39517500
info_outline
160. Toppermost: The Beatles/The White Album - side 4. Med Nikolaj Muldkjær
12/13/2025
160. Toppermost: The Beatles/The White Album - side 4. Med Nikolaj Muldkjær
Vores lange odysee med "The Beatles", også kendt som "The White Album" fra 1968, står overfor sit endelige mål. Vi kan skimte slutningen hvor vi alle bliver puttet i seng af Ringo. Men først skal vi heldigvis grueligt meget igennem – ikke mindst to timers podcast. Side 4 er dér, hvor tingene bliver alvorlige, smukke, grimme, uhyggelige og søde. Det er der hvor enderne mødes og der hvor rejsens endelige mål blotlægges. Toppermost formatet taler om musikken sang for sang, på Beatles-pladerne (også solo...). Efter tre sider med mange interessante afstikkere, er det nu ”Serious Business”. For hvad er det egentlig med den der revolution? Og er der overhovedet nogen der lytter til ”Revolution 9”? Nikolaj Muldkjær gør. Han har forberedt sig grundigt, bl.a. med en tegning af en mand i en galge, en stemt Martin D28 guitar, og med en stadigvæk helt ren ”White Album" plakat - med tekster - på sofabordet. Nikolaj afspiller hele "The White Album" hver gang han har fødselsdag, og han kender pladerne bedre end de fleste. Det kan man godt mærke her hvor det bliver alvorligt. Der er en del spørgsmål der rejser sig: Hvorfor har Yoko en båndoptager med i studiet? Er ”Honey Pie” granny shit? Havde Eric Clapton virkelig en slikpose på sin guitar? Hvorfor er det godt at The Beatles ikke spillede Blues? Hvilket track hører ”Can You Take Me Back” til? Kan en pick up holde til at køre baglæns? Og kan ens ører holde til at redigere ”Revolution 9”? Og hvorfor presser tårene sig på, når vi runder af med ”Good Night”? To timer til dig fra os.
/episode/index/show/vielskerthebeatles/id/39391620
info_outline
159. Toppermost: The Beatles/The White Album - side 3. Med Nikolaj Muldkjær
11/29/2025
159. Toppermost: The Beatles/The White Album - side 3. Med Nikolaj Muldkjær
En ny plade er blevet hevet ud af The White Albums toploader. Det sorte inner sleeve klæder det hvide cove. Der står side 3 på det grønne æble-label. Og nu skal der rockes. The White Album tager mange spændende drejninger, og på den tredje side skal der spilles igennem. Med to undtagelser er det rock-bandet The Beatles der er på tallerknen. Nikolaj Muldkær har fortsat sin Martin guitar på skødet og klaveret i nærheden og tager lytteren i hånden gennem sangene, en for en, som Toppermost formatet foreskriver. Der tales om mange interessante temaer undervejs: Hørte The Beatles Cliff Richard? Kan fætter Eskild spille Blues? Er der en anden del af ”The Fool On The Hill”? Burde man forbyde brandklokker i studiet? Var The Beatles for gavmilde med Peter Sellers? Kan man være for skråsikker når man omskriver mange års enighed om hvem der spiller bas på et nummer? Kan man gemme en smuk, smuk sang for langt væk? Episoden starter dog med et kærligt livtag med "Hey Jude". Gigant-singlen der blev indspillet undervejs i 1968. Lyt med. Vi er på vej mod revolutionen – men side 3 ligger klar, hvis man vil blæses igennem. ELSKER THE BEATLES BOGEN KAN ERHVERVES HER: https://hakon-holm.dk/shop/elsker-the-beatles/
/episode/index/show/vielskerthebeatles/id/39203575
info_outline
158. Toppermost: The Beatles/The White Album - side 2. Med Nikolaj Muldkjær
11/15/2025
158. Toppermost: The Beatles/The White Album - side 2. Med Nikolaj Muldkjær
Æblet på tallerknen er nu hvidt, og vi skal i gang med at lytte til, tale om og nyde side 2 af det legendariske dobbeltalbum fra 1968. Med de ni numre er side 2 usædvanlig i sin form, og det er også en side der bringer lytteren vidt omkring: Fra det der måske er en ode til en hund, over desperation i Rishikesh, en solsort med tung betydning, en tur i en overført grisesti, et western drama med piano på speed, en sang der var seks år undervejs, en hyldest til hygge på vejen, en kærlighedssang der fandt vej til Niolajs bryllup, til den rørende, tindrende smukke Julia. Side 2 af "The White Album" er virkelig dér dobbelt-albummet folder sig ud, og Toppermost-formatet bliver udfordret - for der er virkelig meget at forholde sig til. Varighedsmæssigt er episoden her længere end en fodboldkamp – men det er heldigvis tilladt at pause og fordøje undervejs – måske vil du opdele episoden i to halvlege. Nikolaj Muldkær er fortsat medlytter, på trods af han er en travl mand som musikformidler, sanger og musiker. Det hele var i spil med bandet Something, som optrådte i København for nylig. Nikolaj elsker The Beatles – og i høj grad har han stor kærlighed til "The White Album". Det kan virkelig høres i denne episode. Find "Elsker The Beatles" - bogen her:
/episode/index/show/vielskerthebeatles/id/39043715
info_outline
157. Toppermost: The Beatles/The White Album - side 1. Med Nikolaj Muldkjær
11/01/2025
157. Toppermost: The Beatles/The White Album - side 1. Med Nikolaj Muldkjær
Efter indledende øvelser med Birthe i Roskilde, Andreas Smedegaard i Indien og en hård landing i London, er vi nu klar til at dykke ned i det musikalske endeprodukt af rejsen: "The Beatles" måske bedre kendt som ”The White Album”. Dobbelt LP´en fra 1968 rummer 30 numre, så vi har valgt at dele denne ”Toppermost” op i fire episoder – een pr side. Nikolaj Muldkjær har lavet kaffe, taget guitaren på skødet og åbnet låget til klaveret – og så er der afgang: Hele vejen fra flyverne på ”Back In The U.S.S.R. til det afrundende trommerul på ”Happiness Is A Warm Gun”. Prudence, Bungalow Bill og den grædende guitar står i kø for at blive kælet for og gennemtalt. Og er det virkelig rigtigt at et dobbelt-album har brug for mundrensere? Og skulle Chris Thomas holdes hemmelig? Nikolaj Muldkjær er sanger, musiker og musikformidler – og i denne sammenhæng fast, herlig bidragsyder til ”Elsker The Beatles”.
/episode/index/show/vielskerthebeatles/id/38872370
info_outline
156. Prolog: Toppermost – The Beatles “AKA” The White Album. Med Nikolaj Muldkjær.
10/18/2025
156. Prolog: Toppermost – The Beatles “AKA” The White Album. Med Nikolaj Muldkjær.
The Beatles kom hjem fra Indien som et forandret band. I perioden fra midten af april til slutningen af maj 1968, hvor indspilningerne til ”The Beatles” begyndte, ændrede deres dynamik og fælles verden sig på mange, afgørende måder. Apple selskabet begyndte for alvor at få luft under vingerne, hverdagen kom tilbage og John Lennon proklamerede at han var Jesus Kristus. Og så fandt Lennon sammen med Yoko Ono, der fysisk eller psykisk ville være med ham resten af livet. Læg dertil George Harrison med depression, McCartney som businessman og ivrig ”player” samt Ringo Starr der kæmpede med at færdiggøre "Don´t Pass Me By". Verden var også at lave: Vietnam krigen kom for alvor ind i folks stuer, studenteroprøret tog fart og Sovjet Unionen raslede med sablerne overfor Østeuropa. Med andre ord: Pladerne bevægede sig i den store verden udenfor The Beatles-land. Og hvad med musikken: Beatlerne sad sammen på en gigantisk skat af sange fra Indien, der voksede videre efter hjemkomsten til England. Der blev lavet demoer i Esher hos Goerge Harrison – med kurs mod indspilningen af ”The Beatles”, "The White Album", "Det hvide dobbeltalbum" – kært barn har mange navne… Nikolaj Muldkjær er igen med opdagelsesrejsende i 1968 – og lad os være ærlige: Denne episode skulle have været den første i ”Toppermost” om ”The Beatles”-albummet, men der er SÅ MEGET at vende, som har afgørende betydning for pladernes endelige udtryk. Derfor denne prolog.
/episode/index/show/vielskerthebeatles/id/38628630
info_outline
155. The Beatles i Indien (2.del). Med Andreas Smedegaard og Nikolaj Muldkjær
10/04/2025
155. The Beatles i Indien (2.del). Med Andreas Smedegaard og Nikolaj Muldkjær
Anden del af Elsker The Beatles odysse til Indien starter hvor første del slap. Vi er nået til februar 1968 og vores helte er draget til Indien for at fordybe sig mediation, Maharishi og for nogens vekommende, musik. I episoden tager vi til The Ashram med gruppen og deres følge. Med nysgerrigheden som guide kommer vi rundt om og ned i, hvad der egentlig foregik i Indien. Hvordan tog de enkelte medlemmer af The Beatles imod meditationen og hvordan påvirkede opholdet deres indbyrdes relationer? Hvem tog hjem først, hvorfor tog de hjem – og var der virkelig Baked Beans i Ringos kuffert? Og havde Maharishi gang i mere end meditation? Andreas Smedegaard er podcastens version af en guru i denne dobbelt-episode, for han er dybt inde i sit stof. Der falder mange interessante facts, observationer og analyse af når Andreas er ved mikrofonen. Sådan er det heldigvis altid når han er med i podcasten. Nikolaj er ”Elsker The Beatles” medrejsende i 1968, og kommer til bordet med stor viden, entusiasme og musikalsk nysgerrighed der udfordrer vores fælles guru. Nikolaj har ofte de skæve spørgsmål, men samtidig også en dejlig ”grounded” tilgang til tingene. Iøvrigt: Røgelsespinde, indisk mad og skumring er en skøn cocktail! Og så i det her selskab!
/episode/index/show/vielskerthebeatles/id/38463920
info_outline
154. The Beatles og Indien. Med Andreas Smedegaard og Nikolaj Muldkjær
09/20/2025
154. The Beatles og Indien. Med Andreas Smedegaard og Nikolaj Muldkjær
Hvordan havnede The Beatles egentlig i Indien? I Februar, 1968 drog først George, John, Paul og Ringo - med følge - til Indien. Nærmere betegnet Rishikesh hvor de i forskellige grader skulle bruge tiden på at lære meditationens kunst. Guruen var Maharishi Mahesh Yogi der havde bjergtaget The Beatles siden sommeren 1967. Populært sagt var det en forandret gruppe der kom tilbage til England. Og muligvis var opholdet i Indien en udslagsgivende faktor i opløsningen af The Beatles - måske mere end de grunde der altid hives frem når bruddet diskuteres. I denne første del af to dykker vi ned i vejen til Indien. En vej der starter helt tilbage på Arnold Grove i Liverpool, hvor George Harrison allerede før fødslen måske blev påvirket af den indsiske musik og dermed mystik. Vi skal forbi optagelserne til "Help"- filmen, vi skal dybt ind i skabelsen af "Within You Without You", og med til Bangor hvor nyheden om manager Epsteins død skabte en helt ny virkelighed for The Beatles. Og kan det virkelig passe at Paul McCartney også kunne lide indisk musik, og kan det passe at et flyselskab videresolgte Beatlernes pladser i et fly fra Indien til London? I et mørkt rum med røgelse, godt mætte af indisk mad og med en stemningsfuld skumring som kulisse, mødtes Nikolaj Muldkjær og jeg med vores guru for en aften, Andreas Smedegaard for sammen at blive klogere på Indiens rejsen - på vejen mod "The White Album". Andreas og Nikolaj er kendte deltagere i "Elsker The Beatles" - og heldigvis for det. Andreas har jeg kendt i snart 35 år, og det antal timer vi har spillet, talt om og optrådt med Beatles sange kan ikke gøres op. Det er mange - og det er jeg lykkelig for. Andreas er vidende, men også en vidende og underholdenede kommunikator. Nikolaj er sammen med mg, Niels Harild, opdagelsesrejsende i 1968 dette efterår. Vi er på en fælles mission, der til tider kan udvikle sig til særdeles tidskrævende læsning, lytning og læring. Og så er han jo en formidabel musiker og musikformidler - bl.a. med "Sangskatten" og flere fine udgivelser bag sig. buymeacoffee.com/elskerthebeatles
/episode/index/show/vielskerthebeatles/id/38289000
info_outline
153. Birthe og Beatles. Live fra Ragnarock i Roskilde
09/06/2025
153. Birthe og Beatles. Live fra Ragnarock i Roskilde
Man kan ikke lave en podcast The Beatles i Danmark uden at tage livtag med "Birthe og og Beatles". Den fantastiske udstilling på Ragnarock i Roskilde der handler om unge Birthe Skrydstrup. Birthe fra Sønderjylland havde været optaget af The Beatles i flere år inden hun lavede drømmen om til virkelighed ved at rykke til London som au pair. Udstillingen viser både Birthes liv før London odysseen, og i særdeleshed de mange ting hun fik med hjem fra området omkring Abbey Road og 7 Cavendish Avenue, hvor Paul McCartney holdt til. Episoden her er en live optagelse fra den 3. september 2025 i Roskilde. Vi havde besøg på scenen af Rasmus Rosenørn og Emilie Arleth Vork der kunne løfte sløret for udstillingens tilblivelse og give publikum en masser detaljer om overvejelser og anekdoter på vejen mod "Birthe og Beatles" som den står i dag. Vi fik også besøg af Gunner Gamborg der kastede lys på Beatlernes tilgængelighed i slut-60´erne og Søren Mathiesen der satte os ind i værdien på nogle af de udstillede effekter. Og så spillede Poul Vincent en flot og herlig melodika - for der er også lagt et par sange ind i episoden. 1968 var et år der ændrede The Beatles som band, og måske kastede dem mod opløsning. Det skal vi blive klogere på i dette efterår. Nikolaj Muldkjær har indvilliget i at være trofast rejsefølgesvend i 1968 landskabet. Nikolaj som du kender fra en del andre episoder i "Elsker the beatles"- podcasten har taget sin tropehjelm på for at begive sig ind i en jungle, der rummer en masser spændende facetter. Nikolaj Muldkjær kender du også fra "Sangskatten" og flere fine soloudgivelser. buymeacoffee.com/elskerthebeatles
/episode/index/show/vielskerthebeatles/id/38112305
info_outline
152. BREAKING: The Beatles - Anthology 2025. Med Søren Mathiesen - og Arno Guzek
08/25/2025
152. BREAKING: The Beatles - Anthology 2025. Med Søren Mathiesen - og Arno Guzek
Det vælter med BREAKING nyheder i Beatles-land. Således kommer den anden episode i sæson 6 også til at være med helt friske nyheder. Efter en kort indflyvning blev der i sidste uge annonceret en opdateret version af "The Beatles Anthology", der indbefattede et ekstra album med 3 Lp´er/2 cd´er. De er ude den 21/11 ligesom at en restaureret version af "Anthology"- filmen også er udvidet med en ekstra episode. Sidstnævnte streamer på Disney+ fra 26/11. Søren Mathiesen, fast Elsker The Beatles medvært, trådte til som "Breaking" makker og hjalp med at levere overblikket over de nye udgivelser - både med holdninger og fakta. Ligesom at Beatles Again redaktør, Arno Guzek efterfølgende er på "Breaking" banen med meninger om de kommende udgivelser. buymeacoffee.com/elskerthebeatles
/episode/index/show/vielskerthebeatles/id/37953345
info_outline
151. BREAKING: John & Yoko/Plastic Ono Band: Power To The People. Arno guider om boxen
08/14/2025
151. BREAKING: John & Yoko/Plastic Ono Band: Power To The People. Arno guider om boxen
Elsker The Beatles afbryder ferien for en stund, med en Breaking/Extra udgave, hvor Arno Guzek tager den netop annoncerede box med John & Yoko under behandling. Der venter gennemgang af indholdet i boxen, samt perspektivering: Er det en god at blande "One To One" koncerterne med næsten hele "Some Time In New York City" albummet? Derudover sendes der kærlige ord og tanker til Robert Mulder, fantastisk bassist i Rubber Band og Repeatles gennem mange år, der døde alt for tidligt, i starten af august Der kigges også frem mod Elsker The Beatles live-podcast der afholdes den 3.september på Ragnarock i Roskilde: Emnet er "Bag om Birthe og The Beatles" Husk du kan støtte podcasten med en kop kaffe: buymeacoffee.com/elskerthebeatles
/episode/index/show/vielskerthebeatles/id/37816490
info_outline
150. Hyldest til Brian Wilson med Chief 1 + Jubilæum med Harild søstrene
07/18/2025
150. Hyldest til Brian Wilson med Chief 1 + Jubilæum med Harild søstrene
Brian Wilson var en mand med en mirakuløs, musikalsk gave som han gavmild gav til fans af The Beach boys og lyttere af musik som sådan. Hans produktion er fyldt med gyldne musikalske momenter, og med en musikalsk originalitet, der vakte beundring, også hos Paul McCartney. Der var en konstant gensidig beundring mellem McCartney og Wilson. De konkurrerede på en kærlig måde om at flytte og udvikle musikken, kulminerende i 1967 med "Sgt. Pepper" og det kuldsejlede album "Smile". Brian Wilson døde den 11 juni, 82 år gammel. Han efterlader et tomrum, men også en musikalsk arv som vi alle kan varme os ved i mange år. Chief 1 skrev en smuk hilsen til Wilson på dødsdagen - en hilsen der emmede af en oprigtig og dybfølt kærlighed til geniet fra The Beach Boys. Med afsæt i det, syntes jeg at det var naturligt at hylde Brian Wilson sammen med Chief 1. For her har vi med en virkelig superfan at gøre. Episoden handler om Wilson, men også om Chief 1s tætte forhold til Wilsons musik. Det er en rørende og berigende udlægning fra Chief, der lige har travlt lige nu med at opsætte en helt ny og original musical i Fredericia. "What Is Love" har premiere den 20. september og er en ambitiøs forestilling med afsæt i 90´ernes musik. Sanger, komponist, artist og produceren er i maskinrummet på musialen. Det bliver helt sikkert virkelig godt: Som en bonus rummer episoden her også en personlig tur "Down Memory Lane". Dette er nemlig epsiode nummer 150 og den perfekte anledning til at opsøge "The Harild Sisters" og deres bud på hvad der egentlig skete da jeg blev Beatles fan som to årig på Bornholm. Mette Marie Harild og Kirsten Sonne Harild har klare hukommelser og leverer levende vidneberetninger fra tiden da danske Beatles presninger, måtte lade livet på et toilet i Nexø. Støt podcasten her med en kop kaffe - hvis du har lyst: coff.ee/elskerthebeatles
/episode/index/show/vielskerthebeatles/id/37462520
info_outline
149. Kristian Sandorff elsker The Beatles - Ringo Starr 85 år!
07/07/2025
149. Kristian Sandorff elsker The Beatles - Ringo Starr 85 år!
Ringo Starr fylder 85. Kæmpe tillykke og hurra for det. I sig selv en stor mærkedag for en herre, der fortsat turnerer, sender plader ud og laver englehop på scenen. Ringo er på mange måder "The Greatest", og han fortjener en episode hvor spotlight er på ham. Den perfekte gæst til den episode er Kristian Sandorff. Han er selv trommeslager - en virkelig god en - og så er han livslang Beatles fan. Han har en stor passion for trommegear og er vidende om den historie Ringo Starr har med sine forskellige sæt. Kristian spiller i bandet "Hola Ghost". Et band der selv betegner deres genre som "Psychotic Flamencore". Da undertegnede så bandet for nylig var jeg imponeret over et tæt sammenspillet band der blander psychobilly, surf, mariachi, og ja såmænd; Beatles harmonier i en smuk eksplosiv gryderet. Tidligere har Kristian spillet trommer i Schwarzwald Library. Et band der udgav tre albums og bl.a. spillede Roskilde Festival 1995 og som var på omfangsrige turneer i Tyskland, Irland og UK. Sammen med sin bror Peter har han også spillet i Nekromantix. To albums og en liveplade blev det til med dem. De turnerede også meget i udlandet; Europa, Japan og USA. I Los Angeles indtog de bl.a. Beatles-relaterede steder som Amoeba Records og Troubadour (der har Lennon "optrådt"). Kristian er Cand. Theol og en strålende samtalepartner. Episoden her er en rejse gennem hans Beatles-passion, men også en gedigen fejring af 85 års fødselaren.
/episode/index/show/vielskerthebeatles/id/37303535
info_outline
148. It Was 50 Years Ago Today. The Beatles i 1975, anden del. Med Søren Mathiesen og Claus Nielsen
06/28/2025
148. It Was 50 Years Ago Today. The Beatles i 1975, anden del. Med Søren Mathiesen og Claus Nielsen
Vi fortsætter rejsen tilbage til 1975, hvor fokus er på Paul, George og Ringo. For Paul McCartney bød året på en "svær toer", albummet "Venus And Mars" der skulle opfylde megasuccesen "Band On The Run". Wings rykkede til USA hvor de i New Orleans og Los Angeles arbejdede de første måneder af året. George Harrison drog også til Californien hvor det gjaldt "Extra Texture - read all about it". Samtidig åbnede han døren til den fantastiske Monty Python verden og Oliva Arias der skulle blive hans ledsager resten af livet. Ringo Starr købte lejlighed i Monte Carlo. Og festede. Søren Mathiesen og Claus Nielsen har igen åbnet historiebøgerne og er guider på rejsen rundt i det spændende Beatles-univers. Du er i gode hænder, når de to er i ørerne på dig. Lyt gerne til første del før denne episode. Giver mest mening.
/episode/index/show/vielskerthebeatles/id/37201285
info_outline
147. It was 50 Years Ago Today. Beatles i 1975. Med Søren Mathiesen og Claus Nielsen
06/21/2025
147. It was 50 Years Ago Today. Beatles i 1975. Med Søren Mathiesen og Claus Nielsen
I 1975 fik Danmark Anker Jørgensen som statsminister og Gasolin toppede hitlisterne med "GAS 5". Gerald Ford var i gang med sin korte tid som amerikansk præsident, mens Bay City Rollers sang "Bye Bye Baby". 1975 var også et begivenhedsrigt år The Beatles land. Lennon blev far, McCartney familien blev stoppet med en joint i bilen, Harrison gik soul-vejen, mens Ringo Starr høstede og drak frugterne af sin succes. Og så var der lige albums som "Rock ´n`Roll", "Venus And Mars", "Extra Texture", "Blast From Your Past" og "Shaved Fish". Der var masser af gode historier, masser af Beatles-relaterede begivenheder som tages under behandling af Søren Mathiesen og Claus Nielsen. Det ultra-kompetente panel, som igen og igen hjælper med at lave nærværende podcast. På hver deres måde tager de livtag med den fascinerende historie og giver perspektiv, når det stikker af for værten, Niels Harild. "It Was 50 Years Ago Today" er en serie i "Elsker The Beatles" og det er din helt egen historiefortælling om en tid, hvor der stadigvæk var masser at fortælle om The Fab Four. Episoden her er første del af to om 1975.
/episode/index/show/vielskerthebeatles/id/37097110
info_outline
146. Per Wium: Med Beatles i bakspejlet
06/07/2025
146. Per Wium: Med Beatles i bakspejlet
Episoden har både været munter og vemodig at producere. Munter fordi Per Wium er en notorisk strålende fortæller. Vemodig fordi et skønt kapitel afsluttes. Per kan i den grad noget med ord – ligesom han i mange år har kunnet noget, ja meget, med Beatles-kataloget. Han har gennem mange år turneret Danmark tynd med sine velforberedte, spændende og underholdende musikforedraget, hvor kunsten har været at formidle om The Beatles og deres musik. På den måde har Per været med til at holde liv i faklen der brænder for The Beatles her i landet, og hvis man oven i det lægger mange koncerter med bandet ”Something”, flere bøger om Beatlerne og en Beatles-kærlig virksomhed i DR, tegner dig sig et billede af en mand der har været vigtig for os elskere af verdens bedste band. Men den epoke slutter nu. Per Wium har besluttet at stoppe med sine musikforedrag om The Beatles, ligesom han har trukket sig tilbage fra bandet Something. Episoden her er faktisk optaget på dagen, hvor Per for sidste gang kørte på motorvejen for at fortælle om The Beatles. Men som du skal høre er det en afklaret mand, der med stil sætter et punktum. Som du kan høre på fuglekvidderen var vi i kolonihaven velsignet med smukt vejr, og lun luft. Og bare rolig; Per Wium kommer fortsat til at give os masser af kompetent musikformidling i fremtiden – bare ikke med helt så tung vægt på The Beatles.
/episode/index/show/vielskerthebeatles/id/36900145
info_outline
145. Instant reaction: "One To One: John and Yoko". Med Henrik Irgens
05/24/2025
145. Instant reaction: "One To One: John and Yoko". Med Henrik Irgens
John og Yokos tidlige tid i New York har altid stået som en helt speciel periode for det stormombruste par. De to engagerede sig i politik, avantgarde, kunst og selvfølgelig tv-kigning - det sidste i timevis i deres lille lejlighed i Greenwich Village. Det har været en ret veldokumenteret periode - men nu er 1971/72 taget op til et helt nyt niveau. "One To One: John and Yoko"-filmen har i løbet af foråret haft premiere over hele verden. Således også Danmark og den løfter virkelig historiefortællingen om den vilde tid i new York til nye højder. Kevin McDonald har med ambitiøse formgreb, en masse flue-bestillinger og stribevis af tv-reklamer og ikke mindst telefonsamtaler, åbnet døren helt ind til det liv John og Yoko blev bjergtaget af i New york. De blev simpelthen suget ind i metropolen. Med andre ord: "One To One: John and Yoko" er simpelthen en "must-see" film, som Henrik Irgens og jeg var så heldige at introducere i to biografer: Atlas i Rødovre og Humlebio i Humlebæk. To korte "talks" hvor vi forsøgte at skabe præmissen og stemningen for publikum forud for den hæsblæsende film. Episoden her er en "instant reaction" samtale, lavet kort efter mødet med "One To One". Henrik Irgens er super veloplagt og har stribevis af gode pointer og betragtninger om filmen. Episoden er måske lidt kortere end normalt, til gengæld er den helt frisk og aktuel. Henrik er en travl mand. På episodens udgivelsesdato spiller han med Natalie Imbruglia i England. Han har også spillet, turneret, skrevet og indspillet med folk som Sir George Martin, Take That, Jason Mraz og Ed Sheeran. Han har et nyt album på vej - Stars And Time, hvor bl.a. Rusty Anderson fra Paul McCartneys band medvirker.
/episode/index/show/vielskerthebeatles/id/36697275
info_outline
144. Toppermost: With The Beatles - 2. Med Søren Koch
05/10/2025
144. Toppermost: With The Beatles - 2. Med Søren Koch
Anden del af "Toppermost" om "With The Beatles" fra 1963 er klar. Med andre ord: Pickuppen, nålen eller stiften er tilbage i pladen fra november 1963 og Søren Koch er igen sprængfyldt med anekdoter, musikeksempler, begejstring, hovedrysten og bare ren kærlighed til The Beatles. Episoden åbner hvor første del slap. Midt på side 1 og med George Harrisons første udgivne rigtige sang ( ja ja; han var medkomponist på Cry For A Shadow), og midt i en træt forkølelsesrus ryger George ind på en legendarisk plade med "Don´t Bother Me"! Og der er mange spørgsmål der kalder på svar i denne episode. Eksempelvis: Kan man godt synge om en "Little Child" i 2025? Kan man tillade sig at gå ind på et teenageværelse for at høre Paul McCartney? Løftede The Beatles "Please Mr. Postman"? Hvorfor blev George mindre og mindre synlig i den vokale forgrund? Er der virkelig dødt løb mellem to Beatles-sange? Og kan både The Beatles og Rolling Stones være i een taxa? Søren Koch kan du høre meget mere om i første episode som du bør høre før denne.
/episode/index/show/vielskerthebeatles/id/36516485
info_outline
143. Toppermost: With The Beatles. Med Søren Koch
04/26/2025
143. Toppermost: With The Beatles. Med Søren Koch
Beatlernes andet album “With The Beatles” udkom I slutningen af 1963, hvor de havde lagt Storbritannien ned. Alle talte om The Beatles, hitlisterne var fulde af dem, og bandet turnerede de britiske landeveje tynde. Mere og mere populære, mere og mere og mere eftertragtede, og da Daily Mail den 21. oktober døbte fænomæenet ”Beatlemania”, var det fastslået at en stor og voldsom musikalsk epidemi havde spredt sig. ”With The Beatles” blev udsendt den 22. November i tid til julesalget og med over 300.000 forudbestillinger var det naturligt at LP´en skubbede ”Please Please Me” af førstepladsen på hitlisten. Coveret blev en klassiker, flere sange fik samme status og i virkeligheden var pladen med til at manifistere at næste mål for The Beatles var USA og resten af verden. I denne ”Toppermost” - epsiode dykker Søren Koch og Niels Harild sammen ned i albummet. Dets forhistorie, dens hyppigt dobbelt-trackede produktion, dens spændende instrumentering – og selvfølgelig alle sangene. Som altid er ”Toppermost” - formatet delt i to episoder, for der er nok at snakke om. Og så er selskabet godt! Søren Koch har heldigvis været med i podcasten før – og også i to tidligere "Toppermost" og så har han et stærkt CV når det kommer til selv at spille musikken. The Zombies, Colin Blunstone Tim Christensen, Michael Falck, Marie Frank, Boatman Love og Nikolaj Muldkjær har blandt mange andre nydt godt af Sørens evner som guitarist, bassist og sanger - lige som at Beatophonics selvfølgelig skal med på listen – et band der er fuldstændig uundgåeligt, hvis man elsker The Beatles og er fan af Sørens sang og sangskriving. I episoden kan du høre mere om Sørens planer for den nærmeste fremtid på scenerne i Danmark, Europa og såmænd også i USA. Og husk også lige Sørens "Pigtråd og blomsterpistoler - not to be missed:https://foredragsportalen.dk/foredrag/pigtraad-og-blomsterpistoler/
/episode/index/show/vielskerthebeatles/id/36320595
info_outline
142. Lars Thiesgaard elsker The Beatles
04/12/2025
142. Lars Thiesgaard elsker The Beatles
Manden med de 1000 stemmer, eller som McCartney synger på "The Fool On The Hill": Man Of The 1000 Voices. Det er den perfekte beskrivelse af Lars Thiesgaard, der gennem mange år har leveret stemmer til tegnefilm - eller "dubbet" som det hedder. Figurer som Grisling, Sorteper, Scooby-Doo, Yoda, Jokeren, Pumba, Dexter, Johnny Bravo, Mumi og Don Karnage har alle fået et dansk liv gennem Lars og hans magiske stemme. Samtidig har han været instruktør på gigant succeser som Skønheden og Udyret, Aladdin, Løvernes Konge, Shrek-filmene, Klokkeren fra Notre Dame, Tarzan og Toy Story filmene. Han er også skuespiller, musiker og lydbogs-indlæser. Du har med garanti hørt hans stemme i tv, eller måske i dine høretelefoner gennem tiden. Og nu får du chancen igen, for Lars er gæst i denne episode der handler om hans store passion for The Beatles. Siden barndommen i Sønderjylland har de fire fra Liverpool været en del af ikke kun lyd-, men også livstapetet. Fra de helt tidlige singleplader der kom som gaver fra hans mormor og nærlyttet i selskab med venner og barnepiger, til teenage-årene hvor "Red Rose Speedway" gav gode råd til håndtering af det andet køn, til voksenlivet hvor Beatlerne giver inspiration og energi til endnu en opgave i studiet. Interviewet her er lavet i et magisk, farverigt rum på Falster hvor Lars arbejder omgivet af smukke minder og trofæer fra et langt arbejdsliv....og sandelig også The Beatles. Du kan opleve Lars på scenen til efteråret, hvor han turnerer med: "Manden med de 1000 stemmer 2" - og læse mere om ham her: https://www.thiesgaard.com
/episode/index/show/vielskerthebeatles/id/36108410
info_outline
141. Apropos The Beatles: TV-2! Med Morten Rosenberg Panduro
03/29/2025
141. Apropos The Beatles: TV-2! Med Morten Rosenberg Panduro
TV-2 voksede op med The Beatles i ørene. Eksempelvis var Steffen Brandt 14 år da han MÅTTE høre om "Hello Goodbye" var nummer et på hitlisten i radioen. Denne "Apropos The Beatles" stiller skarpt på den inspiration TV-2 har hentet hos The Fab Four. Og vi er i godt selskab til dette herlige stykke undersøgende arbejde. Morten Rosenberg Panduro er den ene halvdel af værtsparret i "Vi Taler Kun Om TV-2". En podcast hvor han og makkeren, Mikael Strøm Eriksen, tager livtag med Aarhus orkestrets samlede produktion. Plade for plade har de gennemlyttet sangene og derudfra lavet en herlig podcast-serie som kun kan anbefales. Musikalsk Danmarks-historie udsat for kyndige og kærlige ører. Da jeg hørte podcasten stod det også klart at Morten er stor fan af The Beatles. Der sneg sig nemlig en masse referencer ind til Beatlernes musik undervejs. Det gjorde naturligvis "Elsker The Beatles" nysgerrig - og da Morten rakte ud, var det helt klart at vi skulle lave nærværende episode. Du kommer med på en rejse gennem Mortens musikalske liv som Beatles-fan (han kan godt lide McCartney solo :-)) som med tiden får supplement af en stor kærlighed til TV-2. Vi taler om sammenfald mellem de to bands historie, og lytter selvfølgelig også på eksempler hvor John, Paul, George og Ringo smelter ind i musikken hos Steffen, Hans Erik, Georg og Sven. Og så er der ovenikøbet en quiz med i pakken! Der er mange afstikkere undevejs, men det fineste formål er at levere inspiration til at lytte mere musik - meget gerne med pladeaktuelle TV-2. Find vi "Vi taler kun om TV-2" her: Vi taler kun om TV-2 er på vej på landevejen med et spændende foredrag om TV-2: Og husk så også lige Morten Panduros gode musik: UGH!
/episode/index/show/vielskerthebeatles/id/35916630
info_outline
140. Toppermost: Mind Games - 2. Med Claus Nielsen
03/15/2025
140. Toppermost: Mind Games - 2. Med Claus Nielsen
Anden del af "Toppermost" om "Mind Games" starter der hvor første del sluttede. Efter at have dvælet ved og dyrket pladens forhistorie, er vi nu godt i gang med sangene. Konkret er vi nået til midten af side 1. Og der er mange interessante ting at tale om; Er Clavinet et dejlig instrument, burde "Out The Blue" være akustisk hele vejen, kan man modtage en vaccine mod "Something Different", er "I Know (I Know)" skrevet til Paul McCartney, er det klogt at få et spark i løgene, og burde der være mere bas på remixet af "Nutopian International Anthem"? "Mind Games" pladen fra 1973 er et ærligt billede af hvor John Lennon var det år. En overgang mellem Yoko Ono og May Pang, New York og Los Angeles samt et farvel til den politiske scene. Claus Nielsen er medvært på dobbelt-episoden. Og det er godt, for Claus har et professorat i John Lennon. Han er livslang fan, samler og så har han nærstuderet Lennons karriere i stribevis af bøger og på kassevis af VHS-bånd. Og hvad vigtigst er: Claus har leveret kendingsmelodien til "Elsker The Beatles" og som musiker begået stribevis af udgivelser af Lennons solokatalog og selvfølgelig sit helt eget materiale. Lige nu er han aktiv med "The John Lennon Tribute Show", der arbejder på udgivelsen af et album med Lennon solo-numre , og som forhåbentlig snart er klare på de danske live-scener. Find Claus her:
/episode/index/show/vielskerthebeatles/id/35705925
info_outline
139. Toppermost: Mind Games. Med Claus Nielsen
03/01/2025
139. Toppermost: Mind Games. Med Claus Nielsen
Så er "Toppermost"- formatet tilbage. Og Elsker The Beatles er tilbage på dansk. Denne gang er der fokus på et album der til tider deler vandende. John Lennons "Mind Games" fra 1973. En plade der kom på bagkant af stort politisk engagement i det pulserende New York. John Lennon var i en brydningstid. I takt med at han vendte de nye politiske "venner" ryggen, var USA på jagt efter en anledning til at udvise ham af landet, samtidig med at forholdet til Yoko Ono var i vanskeligheder. Og John var stoppet med at skrive musik. Det med musikken blev der lavet om på i løbet af 1973, hvor produktionen af et nyt album blev sat igang med indspilnninger i et august-varmt New York. Mind Games blev udsendt i efteråret, men væltede ikke hverken hitlister eller anmeldere. Til gengæld kan man ødelægge ryggen hvis man prøver at bære den store Grammy-vindende Ultimative box der blev udsendt sidste år, med legetøj, spil, landkort, stjernebilleder og meget andet godt. Claus Nielsen er gæst i "Toppermost", hvor vi taler forhistorie, pladens omstændigheder og de første sange på albummet som vi ikke er helt enige om kvaliteten af. Claus er stor Lennon-fan, har skrevet podcastens fine tema, og så er han musikalsk produktiv med masser af cover/triubute projekter, og egne numre. Find Claus musik her: https://open.spotify.com/artist/3l9zYc9aXDwpHzQjkq1ut5?si=6VrgahBCQ9ulgpHsJ3zekQ Og hans Facebook-side her: https://www.facebook.com/groups/1651226651784722 Og husk at smag og behag er individuel. Heldigvis.
/episode/index/show/vielskerthebeatles/id/35492045
info_outline
138. The McCartney Leagacy, vol. 2 - Allan Kozinn and Adrian Sinclair
02/15/2025
138. The McCartney Leagacy, vol. 2 - Allan Kozinn and Adrian Sinclair
The McCartney Legacy volume 2 was released in December of 2024. It made my January a lot more fun... After reading volume 1 I was anticipating this second volume, covering the years from 1974 - 1980, with much excitement. It did not dissapoint. In every way this book contiunues the Paul McCartney story in the same fine way that Volume 1 did. Entertaining, colourful, surprising and full of great music from the start in 1974 to the experience in Japan in 1980. With over 700 pages this book gives so much insight into the life of McCartney in one of his arguably most interesting periods after The Beatles. The Legacy books have delivered another level of appreciation and understanding of Paul after The Beatles.. In this episode, this Danish Podcast "Elsker The Beatles" - "Loving The Beatles", talks to Allan Kozinn and Adrian Sinclair about working on this project for the last 10 years. We cherrypick highlights from the book - and hopefully gives the listener the urge to go into "Full Legacy Mode". The book is a must for every McCartney-fan - hope you enjoy the conversation! Find The McCartney Legacy here: Other interviews in English on "Elsker The Beatles": Luca Perasi: Hamish Stuart: Kenneth Womack:
/episode/index/show/vielskerthebeatles/id/35294065
info_outline
137. What Goes On? Februar ´25. Anmeldelser af nyt fra Beatles-land. Med Søren Mathiesen
02/01/2025
137. What Goes On? Februar ´25. Anmeldelser af nyt fra Beatles-land. Med Søren Mathiesen
2025 af "What Goes On?" - dit forbugermagasin om nyt fra Beatles land ligger klar hos din lydpusher! Medvært er søren Mathiesen der med skrape øjne og grundige ører, guider rundt i de produkter han har stiftet bekendtskab med det seneste år. Og det er ikke småting. Selvom året ikke bragte nyt i den kendte "Beatles-remix af Giles Martin med outtakes"-serie, er der meget at glæde sig over. John Lennons familie har givet varme overtræk på diverse kreditkonti verden over med et ambitiøst "Mind Games" kunstværk, George Harrisons folk har valgt at mange ikke skal bruge for mange penge i "The Material World", Paul McCartney har genudgivet "Band On The Run" igen, igen, igen, igen, mens Ringo Starr topper den britiske country-chart. Og så er der jo lige en box med amerikanske albums at lytte sig igennem. I Mono. Uden bog. Med andre ord - der nok at tage stilling til. God fornøjelse!
/episode/index/show/vielskerthebeatles/id/35107920
info_outline
136. Toppermost: Press To Play - sangene. Med Andreas Smedegaard
01/18/2025
136. Toppermost: Press To Play - sangene. Med Andreas Smedegaard
Anden del af denne "Toppermost" fokuserer på sangene fra "Press To Play" med Paul McCartney. Pladen fra 1986 der stadigvæk deler vandende, men som afgjort fortjener en kærlig lup - og et kærligt øre, for der er noget at hente.. Andreas Smedegaard er fortsat medvært. Andreas er jo Cand. Mag. i Paul McCartney, så der er ikke sparet på detaljerne om sangene. Lige fra Stranglehold på side 1 til ekstra-cd-nummeret "Tough On A Tightrope". Vi kommer helt ned i rillerne på sangene og ind i studiet hos McCartney/Padgham og Stewart på et album som har fået meget kritik gennem årene. Og der er faktisk en del spørgsmål der skal besvares: Hvad betyder "Oklahoma was never like this"? Hvor bor The "Hill Men"? Havde Eric Stewart vinterdæk på? Kan McCartney godt blive gal? Kan man spille bas på taget af en mølle? Og hvorfor blev "Only Love Remains ikke et hit? God fornøjelse med en lang episode. Men man kan jo dele den op, hvis det bliver for meget.
/episode/index/show/vielskerthebeatles/id/34903405
info_outline
135. Toppermost: Press To Play. Med Andreas Smedegaard
01/04/2025
135. Toppermost: Press To Play. Med Andreas Smedegaard
Det er blevet Paul McCartney albummet Press To Play´s tur til at komme igennem Toppermost-maskinen. Først med denne forhistorie om albummet fra 1986, og i næste episode om de enkelte sange på pladen der i den grad deler vandende. Pladens persongalleri er spændende: Superproduceren Hugh Padgham og 10CC sanger, guitarist og komponist, Eric Stewart, var ved McCartneys side som det team der skulle rehabiltere Paul efter "Give My Regards To Broadstreet". Det gik ikke stille af. Der var uklarhed om HVEM der egentlig producerede, og hvilken rolle de enkelte aktører egentlig havde. Lad os bare sige det: Ikke alle kom over målstregen med albummet der havde det svært hos det pladekøbende publikum Og så var der jo voldsomme dramaer omkring produktionen: Hvem turde eksempelvis placere en laks i Linda McCartneys køleskab, og kunne man gemme skinke under osten i en "Cheese and Pickle" sandwich? Medvært i episoderne er Andreas Smedegaard, som guider dig igennem tiden omkring og sangene på et af Paul McCartneys mindre kendte albums. Men stadig et album som igen blev til på et helt afgørende tidspunkt i McCartneys karriere, og hvor en ny retning og frisk kunstnerisk identitet var bydende nødvendig. Om det projekt lykkedes, bliver du klogere på i den kommende tid. Andreas har gravet dybt i Beatles-arven siden sine helt unge år og har medvirket i en god håndfuld Elsker The Beatles-episoder.
/episode/index/show/vielskerthebeatles/id/34718710