The Age of Living Machines – Susan Hockfield
Bloom
Batterier lavet af virus. Bioniske proteser styret ved hjernens kraft. Og proteiner, der kan rense vand. Biologiens verden rummer muligvis nøglen til at løse nogle af de største udfordringer i vores tid. I det 20. århundrede affødte nye gennembrud i fysikken udviklingen af alt fra luftfart til radio, tv og internet. Nu er det biologiens dybe videnskabelige erkendelser, der er ved at trænge igennem i ingeniørkunsten og stiller os på tærsklen til en lovende bioteknologisk revolution. Derfor ser professor i neurovidenskab Susan Hockfield med optimisme på fremtiden. For mens...
info_outline
Space Oddities – Albert Sneppen, Sarah Pearson & Tina Ibsen
Bloom
Usynlige magnetiske eksplosioner, der bombarderer Jorden på daglig basis. Sorte huller, der forvandler alt, hvad der kommer i nærheden af dem, til ”spaghetti”. Neutronstjerner, der roterer over 700 gange i sekundet, og støder sammen i perfekte eksplosioner. Universet er mærkeligt. Astrofysikkens historie er fyldt med idéer og observationer, som engang har været opfattet som alt for mærkelige og absurde til at kunne være sande. Fænomener som magnetisme, tyngdekraft, exo-planeter og sorte huller har ikke altid været så bredt accepteret i den videnskabelige verden, som...
info_outline
Living Robots – Philip Ball, Agnete Kirkeby, Johanna Seibt & Peter Stanners
Bloom
De klumper sig sammen i små sværme af celler. De svømmer rundt i vilde spiral-bevægelser. De kan hele sig selv, sanse deres omgivelser og skifte farve, når man lyser på dem. De levende robotter er her. Når de sender calcium-ioner rundt i petriskålen, er det en form for kommunikation så primitiv, at vi ikke aner, hvad den betyder eller gør. Og når de skubber nyt organisk materiale magen til det, de selv er skabt af, samler de det til nye celleklumper – som en helt ny, aseksuel måde at reproducere sig på. I 2020 skrev et amerikansk forskerhold historie, da de skabte de første...
info_outline
Blod – Det Unge Akademi: Troels Pank Arbøll, Patrick Munk, Rasmus Munksgaard & Sabina Pultz
Bloom
Det strømmer rundt inde i os alle. Blodet, det rødflydende væv, der dagligt transporterer ilt og næringsstoffer rundt i vores kroppe og hjælper med at bekæmpe uvelkomne gæster. Men blod er ikke kun et biologisk fænomen. Det har også et hav af sociale, symbolske, religiøse og endda juridiske betydninger. Det Unge Akademi kaster i denne samtale lys over blodet fra tre forskellige videnskabelige perspektiver. Assyriolog Troels Pank Arbøll fører blodets kulturhistorie tilbage til oldtidens Mesopotamien, hvor man mente, at blod havde en iboende livskraft. Han...
info_outline
De største løsninger: Koloniseringen af Mars – John Leif Jørgensen
Bloom
Er Mars en god Planet B, hvis klimaet på Jorden løber løbsk? Rumforsker John Leif Jørgensen kaster et kritisk blik på menneskets sejlivede drøm om at kolonisere og terraforme Mars. En pendlertid på 6 måneder. Dødelig kosmisk stråling. Tvivlsom vandforsyning. Nattetemperaturer på -125 grader. Enhver ejendomsmægler ville få sved på panden over at skulle sælge en bolig på vores naboplanet Mars. Alligevel er et nyt rumkapløb i gang, og både præsidenter, tech-milliardærer og eventyrere kigger nysgerrigt ud i universet. Nogen er drevet af et håb om at finde...
info_outline
De største løsninger: Waste-to-Energy – Marie Münster
Bloom
Vi mennesker producerer affald som aldrig før. Men vi er også blevet bedre til at forvandle skrald til varme og elektricitet. Energisystemanalytiker Marie Münster guider til en af klimakampens store løsninger. Lossepladser, migrerende skraldeøer i havene, ubæredygtig afbrænding af affald, rumskrald, plastikforurening. Listen over menneskets mindre flatterende aftryk på planeten er lang. Men hvad hvis vi en dag i fremtiden ser på affald som en energiressource i stedet for et miljøproblem? Med Waste-to-Energy forsøger forskere og ingeniører at slå to fluer med et smæk...
info_outline
De største løsninger: Fusionsenergi – Søren Bang Korsholm
Bloom
Kan vi få ren energi fra vores egen lille sol her på Jorden? En fusionsfysiker forklarer, hvordan fusionsenergi måske kan hjælpe os på vejen mod en grønnere fremtid. Seniorforsker i plasmafysik Søren Bang Korsholm forsker i fusionsenergi, som nogle betragter som den ultimative, grønne energikilde. Fusionsenergi opstår ved at genskabe stjerners (inklusive Solens) processer i særlige fusionsreaktorer, der kan forvandle gas til plasma og få lette atomkerner til at smelte sammen. Fusionen af atomkernerne frigiver enorme mængder energi uden CO2-udledning og med kun en brøkdel af den...
info_outline
The Nutmeg’s Curse – Amitav Ghosh
Bloom
I 1621 voksede muskatnødtræet stadig kun på de indonesiske Banda-øer, som i kolonitidens Europa var blevet kendt som en del af de såkaldte Krydderiøer. For at få monopol på handel med muskatnød besluttede de hollandske handelsrejsende i Nederlandsk Ostindien Kompagni at fordrive og massakrere den lokale befolkning – og udpinte derefter øernes økosystemer i håbet om at øge produktionen. Det er denne dystre voldshistorie, den indiske klimaforfatter Amitav Ghosh i sin blændende nonfiktionsbog ‘The Nutmeg’s Curse’ trævler op i en større kulegravning af sammenhængen...
info_outline
Lever vi i multiverset? – Jakob Stoustrup, Klaus Mølmer & Tina Ibsen
Bloom
Er vores univers kun ét blandt mange parallelle universer? I moderne populærkultur støder man på forestillingen overalt – fra Marvel-film og animationsserier som ‘Rick and Morty’ til Oscar-vindende film som ‘Everything Everywhere All at Once’. I videnskabens verden er idéen kendt som multivers-teorien, og i årtier har diskussionen om, om vi lever i et multivers, splittet de videnskabelige vande. Nogle mener, at vi helt bør afvise idéen om et multivers ganske enkelt, fordi vi ikke kan hoppe fra vores univers til et andet og tjekke efter. Men flere forskere...
info_outline
How to Be Animal – Melanie Challenger
Bloom
“Det er blændende indlysende, at vi er dyr, og alligevel er der en del af os, der ikke tror på det.” Livet som isbjørn, havørred eller lus er ensbetydende med at leve i konstant fare for at sulte – eller blive spist af andre dyr. Og gennem historien har mennesket gjort alt for at benægte, at vi skulle være en del af dyrenes barske og usikre verden. Den britiske videnskabsforfatter Melanie Challenger daterer vores hukommelsestab til, da de første filosoffer, videnskabsfolk og religiøse tænkere placerede mennesket øverst i livets hierarki og gravede en kløft mellem...
info_outline“Det siges, at alt i universet forfalder. Det siges, at mennesket er et destruktivt væsen. Men mennesket er også et ordnende, organiserende fænomen i universet.”
Sådan lyder det i forfatter Theis Ørntofts seneste storroman ‘Jordisk’.
I et årti har han undersøgt planetens store kriser og taget livtag med de eksistentielle spørgsmål, der følger med.
I hans litteratur lurer enden altid lige om hjørnet. Naturen, mennesket og civilisationen befinder sig i en tilstand af kaos og forfald – det, naturvidenskaben har døbt entropi.
Men Ørntoft er nået til en skillevej. Han er begyndt at spørge til, om de planetære krisers altoverskyggende nærvær har skabt en brist i vores kollektive forestillingskraft. Har vi – måske mere end nogensinde før – nemmere ved at forestille os undergang end overgang?
For at slippe ud af dommedagssaksen må vi skabe nye forestillinger om vores fremtid på kloden. Ifølge Ørntoft har vi behov for nye genfødselsmyter og overgangsritualer, der kan give os troen tilbage på menneskets evne til at genopbygge og reparere.
For hvad kommer efter kaostilstanden? Skal svarene findes i litteraturen, videnskaben eller i naturen selv? Eller måske hinsides det globale nord – for eksempel i Den Tibetanske Dødebog?