Bloom

På Bloom gør vor tids skarpeste forskere, filosoffer og kunstnere os klogere på universet, verden og os selv. Få nye perspektiver på naturen og videnskaberne. Læs mere på www.bloom.ooo.

Isens skæbne – Sebastian Mernild & Victor Boy Lindholm 04/16/2024

Livet er elektrisk – Jakob Balslev Sørensen & Lars Peter Nielsen 04/12/2024

Rewilding Europe – Andreas Vermehren Holm, Kolbrún í Haraldsstovu & Jens-Christian Svenning 03/26/2024

The Last of Us – Michael Poulsen, Henrik de Fine Licht & Lasse Foghsgaard 02/21/2024

The Mystery of Consciousness – Anil Seth 02/07/2024

The Mind of an Octopus – Peter Godfrey-Smith 01/31/2024

Den perfekte eksplosion – Albert Sneppen 01/17/2024

Jorden – en brugsanvisning – Minik Rosing 01/03/2024

Ekstremstress i dyreriget – Nadja Møbjerg og Hans Ramløv 12/06/2023

Bakteriernes ekstreme verden – Kai Finster og Peter Stougaard 11/22/2023

Being a Beast – Charles Foster 11/01/2023

The Food System – David Zilber, Michael Broberg Palmgren & Emma Holten 10/25/2023

Missing Half the Universe – Jeffrey S. Hangst 10/18/2023

Missing Half the Universe – Jeffrey S. Hangst Vi mangler halvdelen af universet. Ingen ved, hvor det blev af efter Big Bang. Så meget indrømmer selv den amerikanske fysiker Jeffrey Hangst, der er en af verdens førende eksperter i antistof. Der skulle nemlig i teorien være opstået lige meget stof og antistof ved universets undfangelse. Så hvor blev antistoffet af? Og hvad er det overhovedet?  I mere end 25 år har Jeffrey Hangst sat nye standarder for, hvordan man kan undersøge det flygtige materiale, der udslettes og bliver til ren energi i mødet med almindeligt stof. Antistofs eksistens blev forudsagt i 1928 og påvist eksperimentelt første gang i 1932. For Hangst, der er professor i fysik på Aarhus Universitet, var en uddannelse i fysik oprindeligt en udvej fra hjembyen i Pennsylvania, hvor alle var beskæftiget på stålfabrikkerne, men i dag er han alligevel endt i sikkerhedshjelm og -sko, blot på antistoffabrikken på CERN.  Det er her, man gennem eksperimenter med at lave stof ud af ren energi har formået at skabe hydrogen-atomets dobbeltgænger, antihydrogen – det første hele og hidtil eneste antistof-atom i det antiperiodiske system. Og det er Hangst, der i spidsen for ALPHA-eksperimentet har kortlagt antihydrogenets struktur – og måske snart finder svar på, om partikelfysikkens standardmodel skal revideres, og om antistof falder opad.    Hangsts forskning er eksperimentel fysik dér, hvor det brænder allermest på: nemlig hvor problemerne endnu ikke er løst, hvor de grundlæggende teorier modsiger hinanden, og hvor det i hvert fald er teoretisk muligt, at der findes et helt anti-univers.  For vi aner stadig ikke, hvorfor vi og alt omkring os er lavet af stof frem for antistof. Eller hvorfor antistof ikke bare udslettede universet, som fysikernes standardmodel forudsiger.   ** Jeffrey Hangst er professor i fysik på Aarhus Universitet. Han er hovedansvarlig for ALPHA-antihydrogen-eksperimentet, der har til huse på CERN i Geneve og er et samarbejde mellem 16 institutter i 7 lande. Hangst er en af Carlsbergfondets Semper Ardens-forskere. Hangst taler på engelsk.  /episode/index/show/bloom/id/27710658

The Nature of Light – Kimsooja, Troels C. Petersen & Mathias Kryger 10/11/2023

Jorden om 1000 år – Eline Lorenzen, Minik Rosing & Kaspar Colling Nielsen 09/28/2023

The Nature of Nature – Lorraine Daston 09/20/2023

The Nature of Nature – Lorraine Daston Det er en videnskab at få øje på naturens orden i planternes blade, snefnuggenes forskellighed og vanddråbernes plasken. For snefnuggenes krystalstrukturer er aldrig bare ens, træernes blade er ikke de samme, og væsker plasker i et mønster, der er svært at se med det blotte øje. Alle er de unikke naturfænomener, som det gennem historien har krævet både nye observationsstrategier og eksperimenter at studere. Den amerikanske videnskabshistoriker Lorraine Daston mestrer som få at skabe det store, forkromede overblik over videnskabernes mange forgreninger og måder at se naturens verden på. Hun har gennem en nærmest altomfavnende karriere forsket i alt fra naturhistoriens monstre og vidundere til middelalderens naturfilosoffer, biologernes naturtro illustrationsteknikker og fysikernes naturlove. Det er videnskabshistorie, så det får arkiverne til at synge – om så det, hun kaster sit videnskabshistoriske falkeblik på, er geologernes fossiler, klimaforskernes vejrdagbøger, genetikernes databanker eller astrofysikernes stjernekort og spektroskopier. Gennem det hele løber en dyb nysgerrighed på, hvad der på den lange bane gør videnskaben om naturen mulig. For hvordan er det, at vi i det hele taget har kunnet skabe viden om stjernernes opståen, Jordens dannelse, klimaet, evolutionen og menneskets dybe forhistorie – fænomener, som rækker langt ud over vores egen individuelle og også civilisationernes levetid? Og hvis vores videnskaber en dag skulle gå til grunde, ville vi så give os i kast med at undersøge naturens natur på ny? ** Lorraine Daston er en af verdens førende videnskabshistorikere. I skoledannende bøger og artikler som ’Wonders and the Order of Nature’, ’Objectivity’ og ’Against Nature’ har hun skrevet om naturbegrebets og objektivitetens historie og ændret vores forståelse af både videnskabernes rødder og deres virkemåde i dag. Daston er professor emeritus ved Max Planck Instituttet for Videnskabshistorie i Berlin, hvor hun var direktør fra 1995 til 2019, og gæsteprofessor ved Chicago University. /episode/index/show/bloom/id/27710613

The Science of Fermentation – David Zilber 09/07/2023

The Science of Fermentation – David Zilber Midt mellem deep tech-virksomhederne i DTU Science Park har fermenteringskokken David Zilber sit laboratoriekøkken. Hylderne er fyldt med fermenteringskrukker og scoby’er, og de fire store, summende industrikøleskabe rummer et skatkammer af glas med syltet rabarber, asparges og alverdens andre grøntsager. Fremme på det centrale køkkenbord står redskaberne og råvarerne til Zilbers næste eksperimenter med at udvikle fremtidens smage og ingredienser. Zilber er sprunget ud som fødevareforsker, men hans praksis og tænkning har længe været de dygtigste forskere værdig: Som chef for Nomas fermenteringslaboratorium stod han i spidsen for en skelsættende undersøgelse af madens mikrobielle grundlag, og som et sidestykke til sin eksperimenterende kokkegerning har han researchet sig til en dyb viden om den mikrobiologi, som både fermentering specifikt og smag generelt beror på. Videnskaben er Zilber vokset op med. Hans far var fly-ingeniør for NASA og podede ham fra en tidlig alder med bøger om solsystemet, Carl Sagans ’Cosmos’-tv-serie og besøg på videnskabsmuseer, og siden da har hans videnskabsinteresse medført lidt af en sneboldeffekt. I dag er videnskaben blevet hans store passion og hverdag, og som selvstændig laver han forskning for fødevaregiganten Chr. Hansen, skriver populærvidenskabelige artikler og bøger og holder talks om mad og mikrobiologi på forskningsinstitutioner som Stanford School of Medicine. Kernen i alle eksperimenterne er et dybt engagement i de biologiske videnskaber. For dybest set er hans historie en fortælling om sammenhængen mellem mad, mikrober og videnskab. Og om en otte-årig canadisk dreng, der engang lod sin skål med cheerios og mælk stå fremme på bordet og kom hjem til en skål med yoghurt – første skridt i en vild karriere mod at vise, at fermentering kan være videnskab. ** Canadiske David Zilber er tidligere kok på Noma, fermenteringsekspert og arbejder nu for den biovidenskabelige virksomhed Chr. Hansen, hvor han i samspil med mikroberne i sit gastronomiske laboratorium skaber fremtidens smage og klimavenlige fødevarer. Zilber står bag ’The Noma Guide to Fermentation’ fra 2019, der er en dybdegående indføring i opskrifter og teknikker fra michelin-restaurantens fermenteringslaboratorium. Han arbejder aktuelt på en bog om videnskab og fermentering. /episode/index/show/bloom/id/27701256

Hamskiftet – Bengt Holst & Liv Eidsmo 08/24/2023

Landsyge – Nikolaj Schultz & Lotte Folke Kaarsholm 08/09/2023

Årstidernes fortid – Emmy Laura Pérez Fjalland & Hans Henrik Bruun 07/20/2023

Earth Oddity – Anil Seth, Peter Godfrey-Smith & Charles Foster 07/06/2023

Kosmisk stråling – Christian Skjødt Hasselstrøm & Jørgen Beck Hansen 03/15/2023

Kosmisk stråling – Christian Skjødt Hasselstrøm & Jørgen Beck Hansen Den kosmiske stråling fra universet har til alle tider været et vilkår for livet på Jorden. Vi er måske ikke vant til at tænke på det, men Jordens magnetfelt og atmosfære er med til at beskytte os mod de energirige partikler, der konstant bombarderer kloden. Hvis vi i fremtiden rejser mellem stjernerne eller endda bosætter os på fjerne planeter med en svagere atmosfære, vil vi være udsat for langt større doser af disse partikler, som vores kroppe næppe ville kunne holde til. Men selvom vi er mere beskyttede på Jorden, er der stadig stråling, der slipper igennem atmosfæren og henfalder ned mod jorden – og den er også med til at forme vores liv på forskellige måder. Den kosmiske stråling skaber nemlig den radioaktive kulstofisotop C14, som alt liv indoptager fra atmosfæren, og hvis henfald gør det muligt at datere arkæologiske fund. Men det er ikke kun vores billede af fortiden, der kan ændre sig ved hjælp af den kosmiske stråling – det er måske også vores egne kroppe. For kunne den kosmiske stråling, som det er blevet foreslået, tænkes at være en væsentlig faktor til, at vores arvemateriale muterer? Til Bloom 2022 udviklede Christian Skjødt Hasselstrøm kunstværket ’µ’, der indfanger den kosmiske stråling. I podcasten går han, i dialog med partikelfysiker Jørgen Beck Hansen, i dybden med værkets tilblivelse og den kosmiske strålings vilde perspektiver. Christian Skjødt Hasselstrøm er en kunstner og komponist, der arbejder i spændingsfeltet mellem lyd, installation og videnskab. I sine stedspecifikke og videnskabeligt inspirerede værker undersøger han, hvordan vi sanser vores omgivelser – ofte med afsæt i glemte teknologier. µ var en totalinstallation skabt specifikt til Bloom af kunstneren Christian Skjødt Hasselstrøm. Jørgen Beck Hansen er lektor i eksperimental subatomar fysik ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet og en af landets førende eksperter i kosmisk stråling. /episode/index/show/bloom/id/25524132

Mit magiske træ – Rane Willerslev 03/01/2023

Drik klimakrisen – Miriam Arcerito, Mathias Skovmand-Larsen, Anders Ørnberg & Sofie Isager Ahl 02/15/2023

Arternes mangfoldighed – Hans Henrik Bruun 02/01/2023

Den poetiske feltnote – Morten Chemnitz 01/18/2023

Myter om fortidsmennesket – Rasmus Myrup & Trine Kellberg Nielsen 01/04/2023

The Future of Astrophysics – Jocelyn Bell Burnell & Anja C. Andersen 12/28/2022

Østrogen mod testosteron – Vibe Gedsø Frøkjær & Adam Bencard 12/21/2022

Den kunstige krop – Anne Ladegaard Skov, Agnete Kirkeby & Jonathan Brewer 12/07/2022

Den kunstige krop – Anne Ladegaard Skov, Agnete Kirkeby & Jonathan Brewer Kan du forestille dig, hvordan det ville være at få et nyt hjerte? Eller en helt ny hjerne? Det lyder måske som en fjern og science fiction-agtig tanke, men i disse år er forskere inden for bioteknologi, neurovidenskab og sundhedsforskning blevet meget dygtigere til at efterligne kroppens forskellige dele og organer – og det fører nogle vilde fremtidsscenarier med sig. Det betyder blandt andet, at det med forskellige teknikker er blevet muligt at lave kunstige muskler eller at 3D-printe hud, ligesom stamcelleforskning gør det muligt at fremstille såkaldte minihjerner – kunstige hjerner, der gror i en petriskål, og som neurovidenskaben kan bruge til at undersøge, hvad der sker i hjernen, når den bliver syg. Det er forskning, der åbner for nye horisonter for vores viden om hjernesygdomme, og hvordan vi på sigt kan lave mere effektive proteser. I bedste fald betyder de nye teknologier, at vi alle kan komme til at leve længere og bedre. Der er imidlertid også en række spørgsmål, der hober sig op i takt med, at disse nye teknologier vinder indpas. For er det blot livsforlængende behandling, eller er der også tale om en slags cyborgteknologi, der skubber til vores grundlæggende forestillinger om sundhed? Lyt med, når vi i denne podcast går i dybden med den kunstige krop og undersøger, hvor mennesket starter, og hvor teknologien tager over – og ikke mindst spørger ind til, hvilke faldgruber der er forbundet med at designe kroppen. Anne Ladegaard Skov er professor i kemiteknik ved DTU og leder af Dansk Polymer Center. Hun er en af verdens førende inden for udvikling af kunstige muskler og har netop modtaget Eliteforsk-prisen 2022. Agnete Kirkeby er stamcelleforsker og neurobiolog med fokus på udvikling af hjerneorganoider – de såkaldte minihjerner. Hun er lektor og gruppeleder ved Københavns Universitet og Lunds Universitet. Jonathan Brewer er lektor i biokemi og molekylær biologi og gruppeleder ved Danish Molecular Biomedical Imaging Center (DaBMIC) og arbejder med udviklingen af 3d-printet hud til mennesker. Moderator er tech-journalist og podcaster Marie Høst. /episode/index/show/bloom/id/24851208

Bloom

TOPICS