Bloom
Algoritmiske principper baseret på store krabbeflokkes bevægelser. En kakerlak, der uden at vide hvordan, ”styrer” en robot. Eksperimentelle væskecomputere, der kan modellere et lands økonomi ud fra bevægelserne af vand i en spand. Og det svampelignende slimdyr ‘troldsmør’, der er blevet brugt til at genskabe Tokyos metrosystem i en petriskål. Det er nogle af de tankevækkende eksempler på biologisk inspirerede computersystemer, som den britiske forfatter og teknoøkolog James Bridle undersøger i sin bog ‘Ways of Being – Animals, Plants, Machines: The Search for a...
info_outlineBloom
Hvad er natur egentlig? Er det den uberørte vildmark? Den anlagte skov eller den dyrkede mark? Hvad med bytræet og stueplanten? Og er mennesket noget andet end naturen – eller indgår vi som pattedyr blot som endnu en levende del af den store sammenhæng? Naturbegrebet er til evig forhandling, og særligt modsætningen mellem natur og kultur er blevet diskuteret gennem generationer. Siden 2017 har Blooms husfilosof Hans Fink taget os med på en rejse gennem naturbegrebets mangfoldighed og lært os at skelne mellem naturens syv betydninger: det uberørte, det vilde, det landlige, det...
info_outlineBloom
Hvad nu hvis verdenshistorien ikke kun er en fortælling om mennesket – men én om hele planeten? For mennesket er blot et mikroskopisk blip i en milliarder år gammel planets historie. Og på denne korte tid har vi forandret kloden mere end nogen anden art. Vi befinder os midt i Antropocæn. En geologisk epoke, hvor én art har sat det definerende aftryk, men som samtidig har givet anledning til et hav af nye forbindelser – fra udbredelsen af invasive arter som vandhyacinten og ribbegoplen til nye antibiotikaresistente bakterier og uforudsigelige svampesygdomme. For mens vi har skrevet...
info_outlineBloom
Det første, der voksede frem af jorden, efter bomberne faldt over Hiroshima og Nagasaki i 1945, var en svamp ved navn matsutake. Matsutake gror nemlig bedst, der hvor mennesket i forvejen har været forbi med enten bomber eller motorsave: i radioaktive miljøer og afskovede landområder. For den kinesisk-amerikanske antropolog Anna Tsing er den lille aromatiske svamp et perfekt billede på, hvordan livet kan finde vej i selv de mest ødelagte og giftige miljøer. “Det er på tide at lægge mærke til svampeplukning. Ikke fordi det vil redde os. Men fordi det kan åbne for vores...
info_outlineBloom
Hvornår har du sidst følt dyb forundring ved synet af et landskab, en stjernehimmel – eller blot det at eksistere? Måske følte du det den 12. august 2026, da en sjælden solformørkelse indhyllede store dele af Europa i kortvarigt mørke og samlede millioner af mennesker om en fælles kosmisk begivenhed. Den amerikanske psykolog Dacher Keltner er forskningsverdenens fremmeste fortaler for, at vi skal genfinde vores oprindelige evne til at lade os forbløffe af tilværelsen. Keltner har dedikeret sin karriere til at forstå følelsernes psykologi, og efter mere end 20 års forskning står...
info_outlineBloom
I Theis Ørntofts seneste roman, ’Habitat’, støder Theis i sin research til et essay om grøn industri på et sigende tal fra Our World in Data: ”I 1995 gravede vi 9.000 tons litium op af jorden. I 2021 var tallet steget til 100.000 tons. I 2030 forventes det at være steget til 500.000 tons.” Det er ”nådesløst deprimerende” læsning, konstaterer han. I stadig større skala graver vi kul og metaller op af jorden, affisker havet, overgøder landbrugsjorden og producerer oksekød, svinekød, kyllingekød og plastic. Det er mere acceleration end...
info_outlineBloom
Bryder AMOC-havstrømmen sammen i år 2057, eller er klimaforandringerne ved at skabe et Hothouse Earth-scenarie med umenneskelig varme? Er vores demokratiske, retsbaserede samfundsorden gået i opløsning, og er Vesten en saga blot i år 2132? Har mennesket anno 2521 udviklet ny medicin og nye teknologier, som giver os længere liv og hidtil uforudsete evner? Og er der plads mellem vores marker og byer til en fri og mangeartet natur i år 3036? Tankeeksperimentet sætter forskningens forudsigelseskraft på prøve. På rejsen gennem de næste 1.000 og 10 års historie slår otte af landets...
info_outlineBloom
Engang blev naturforskningen til i parker og baghaver. Feltarbejde var en del af familieudflugter, og interimistiske eksperimenter blev udført hjemme ved køkkenbordet. Charles Darwin testede sin evolutionsteori i drivhuset ved sit landsted, og munken Gregor Mendel knækkede koden til den moderne genetik ved at avle ærteplanter i sit klosters køkkenhave. Sidenhen blev videnskaben professionaliseret. Naturinteresserede amatører havde ikke længere en plads i det videnskabelige system af avanceret teknisk udstyr, laboratorier fulde af studerende og laboranter og tunge databaser...
info_outlineBloom
“Byen er en samling af menneskelige individer, der drømmer om at være en skov.” Ordene er den italienske plantefilosof Emanuele Coccias. Arkitektur er ifølge italieneren aldrig et anliggende mellem mennesket og dets omverden alene: Det er et anliggende mellem arter lige fra mennesker, dyr og bakterier til de alger og planter, hvis fotosyntese i første omgang gjorde og gør vores verden åndbar. ”Den levende verden er en verden af arkitekter,” som han skriver. På Bloom 2025 gik Coccia i dialog med naturdesigner og arkitekt Stig L. Andersson. Fra hver deres side af skellet mellem...
info_outlineBloom
Hvile er en del af naturens gang. Dyr går i hi, og planter som anemonen ligger i vækstdvale i jorden og venter på, at foråret kommer og lokker den op for at blomstre. Men for mennesker er hvile på én gang et biologisk behov og et komplekst socialt og eksistentielt fænomen udspændt mellem kultur og natur, mellem kulturelle vaner og dyriske behov. I kunstprojektet ’Laboratorium for hvile’ på årets festival undersøger performancekunstner Nana Francisca Schottländer og Kritisk Masse hvile som kreativ praksis, modstandshandling og som kilde til en dybere...
info_outlineMennesket skylder planterne sin eksistens.
Den italienske filosof Emanuele Coccia har mere end nogen anden tænker i nyere tid taget konsekvensen af vores dybe forbundethed til planter. I sin poetiske plantefilosofi har han flyttet mennesket væk fra centrum af det hele og på en original måde vist, hvordan planter skaber grundlaget for vores verden.
”Hver eneste dag suger vi næring af gasser udledt af planter: Vi kan ganske enkelt kun leve i kraft af de andres liv.”
Uden planternes fotosyntese ville livsformer som vores ganske enkelt ikke findes. Planterne er naturens eget, store aircondition-system, som vi er udviklet til at bo i, og man glemmer let, at Jorden oprindeligt slet ikke var til at ånde på, før cyanobakterier og planter begyndte at omdanne CO2 og ilte atmosfæren for milliarder af år siden.
Åndedrættet kan minde os om vores afhængighed af planterne, men for Coccia er det også en anledning til at gentænke hele vores verden og eksistens.
I sit ambitiøse og nyklassiske essay ’Planternes liv – blandingens metafysik’ – der af blandt andre den danske sociolog Nikolaj Schultz er blevet kaldt en ny, mere grøn og fællesskabsorienteret eksistentialisme – foreslår han at se på verden som flydende frem for opdelt. Vi er vant til at tænke på os selv som organismer adskilt fra vores miljø, men når vi trækker vejret, ophæver vi konstant grænsen mellem organisme og omgivelser, indre og ydre.
Sådan er det også for planterne, der lever i en grænseløs og flydende virkelighed, hvor der ikke er skarpe skel mellem dem selv og verden. Vi kan lære meget ved at lade tænkningen udspringe fra planteriget.
Planten er for Coccia det perfekte billede på et væsen, der er helt og aldeles forbundet med naturen og kosmos – fra rødderne i jorden til blomsterne, der strækker sig mod himlen.
Med sine filosofisk nytænkende studier af planternes betydning for livet på Jorden giver Coccia nyt perspektiv på de aktuelle klima- og biodiversitetskriser, vi står over for.
Oplev en af vor tids store økologiske tænkere, når Emanuele Coccia for første gang slår vejen forbi Bloom til maj.