Naturen som refugium

I dette afsnit af Med hjertet på arbejde, har jeg besøg af Thuri Kledal, som er naturmenneske, mor til fire, oprindelig biolog, PhD, natureterapeut og siden 2016 selvstændig, stifter og ejer af NaturRefugium, hvor hun bl.a. udbyder Nordisk Skovbad og uddanner Nordisk Skovbadsguider. 

Siden Thuri var 8 år lyttede hun til Hvalsang og vidste, at hun ville være biolog. Derfra blev hun forsker i Sundhedsvidenskab og begav sid ud i erhvervslivet og forstod, at det handlede mere om mennesker, strategi og udvikling end biologi. At have et ønske om at hjælpe andre og samtidig vide, at der er begrænsninger, og vi ikke kan hjælpe alle. Undervejs at få øje på, at vi har lavet rod i maskineriet, tilføjet nogle ting, fjernet noget uden helt at forstå konsekvenserne. 

Vi taler om den indre ild, som bliver kvalt undervejs i regler og rammer, og hvordan vi finder tilbage til den. Hvordan det at blive mor gav en indre og ydre kamp for at få skabt en arbejdssituation, hvor hun også kunne være tro overfor sit moderskab. Det førte til spekulationer om, hvad hun ville bruge resten af sit liv på. Et forsøg på at drosle ned for ambitionerne, som viste sig at være en farlig vej at gå ud af, og det blev tydeligt, at hun skulle en anden vej. 

Vi taler om det at være varmblodet og være passioneret omkring det, vi gør, og at det ikke er muligt bare at skrue ned. At være i et system, der er så stort, at der ikke er plads til at være menneske og til vores værdier. At forstå vores ild og værdier, og at det er drivkraften for, at vi kan blive ved. At vælge og finde en vej videre frem, som udspringer af den indre ild. Få skabt præmisserne omkring arbejdet, så vi også har tid til restitution og refleksion for, at ilden ikke brænder ud. At erkende, hvad der skaber lykkefølelse, og at skoven er et safe space, hvor alting falder på plads. At tale med sig selv i naturen for at finde sit sande svar fremfor larmen i tankerne. 

Slutteligt taler vi om ledelse. Som leder har vi en forpligtelse til at have systemer, som følger med tiden. Turde tage et skridt tilbage og se tingene fra oven - og en invitation til at tage sin egen biologi og ansvar seriøst. At stoppe op for at skabe restitution og mulighed for refleksion fra et roligt sted. Udvikle empati for sig selv og hele systemet, som vi er en del af allesammen. 

Du kan læse mere her: