Hvad giver vi videre?

I dette afsnit af Med hjertet på arbejde er jeg på besøg hos Steffen Poppelkvist i Poppelhaven, Odsherred. En start som kok og tjener på Michelin niveau giver ham mulighed for at drage ud at opleve verden med sit erhverv og være kok i Frankrig og på Bali. Et fokus på glade gæster, glade chefer og et hårdt arbejdsmiljø på bekostning af sig selv fører til stress som 25-årig.

Det bliver starten på at arbejde med yoga og åndedræt. Han genoptager den gamle drengedrøm om at blive havbiolog og går tilbage på skolebænken i HF-regi samtidig med, at han begynder at undervandsdykke og senere fridykning. Han træner med de bedste i Danmark og deltager i DM fridykning og har job som handicaphjælper ved siden af sit studie.

Da han påbegynder sit drømmestudie, må han erkende, at det er for bogligt, og han slipper sin drøm, men vælger i stedet at tage en psykoterapeut uddannelse. Ved siden af studiet starter han en opdagelsesrejse ind i sig selv via åndedrætsterapi for derigennem lære sin egen krop at kende, og senere tilføjer han også en Naturterapeut uddannelse.

Sammen med sin hustru udlever han drømmen om at bo på landet og finder et gammelt bondehus langt væk fra byen, som de gør til deres sted; et gammelt poppeltræ i haven inspirerer til et nyt efternavn samt et firmanavn. Han får job som underviser på en erhvervsskole samtidig med, at han er i gang med en gennemgribende renovering af huset og anlæggelse af en stor køkkenhave. Da han så også bliver far for 2. gang fører det til den 3. stress sygemelding samt noget tid efter en skilsmisse.

Efter at have brugt al sin tid på at udleve og skabe sin drøm for sine børn, indser han, at de ”bare” har brug for tid med ham, og rammerne er lige meget. Han vælger at slippe sit hjertebarn for at minimere, downsize og blive gældfri, så han ikke er bundet op på at skulle tjene penge, men har tid til at være nærværende og have overskud til at være den far, som han ønsker at være for sine børn.

Han har afsøgt mange yderpoler og måske har det været en måde for ham at finde balance i livet. Nu står han midt i mellemrummet: mellem det, der har været og det, der vil komme. Det vækker en følelse af stagnation og usikkerhed og kræver tålmodighed. Vi taler om at lære at være menneske, at leve med udsving, op- og nedture, lære at kunne regulere sig selv for at kunne respondere hensigtsmæssigt. At man ikke kan gøre noget, man ikke har lært, og at det kræver tålmodighed med sig selv. At slutte fred med sin bagage, opvækst og tage ansvaret hjem. At turde at fejle – også i forældreskabet, for uanset hvad, så skaber vi børn, som får noget med sig på godt og ondt. Og at være et sted, hvor man kan være tilfreds med det, man har givet videre. Slutteligt minder Steffen os om at trække vejret …