Det forjættede land
Provinshistorier
En gruppe jødiske børn fra Tyskland kommer i 1939 til Danmark for at komme i sikkerhed. De bliver landbrugsmedhjælpere på gårdene. Men i 1943 bryder samarbejdspolitiken sammen, og besættelsesmagten iværksætter 'Jødeaktionen'. Det betyder ny flugt for alle dem, der undgår Gestapos afhentning.
info_outline
Øksnebjrgstenen
Provinshistorier
info_outline
Præsten i skabet
Provinshistorier
Under Grevens Fejde kommer lejesoldaterne til Svanninge, hvor de hærger præstegården.
info_outline
Disse kvinder med deres blomstermaleri
Provinshistorier
Fortællingen om maleren Anna Syberg
info_outline
Storvildtjægeren del 2 - De store jagtrejser
Provinshistorier
Jagtrejsen til Kenya begynder med skib fra Hamborg til Mombasa, og derfra med tog til Nairobi, hvor der skal købes jagtlicens. Dels 'Visitors full licence', dels 'Special license' - den sidste er for at kunne skyde de fredede dyr. Og så skal der købes våben, og endelig skal Ivar Sporon Fiedler møde sit jagtselskab. Han har hjemmefra kontaktet en white hunter, Downey hedder han, der har hyret riffelbærere, konservator, kok, bærere - og har lejet telte og sørget for biler og kort over området. Jagten på storvildt står på i 2 måneder. Ivar Sporon Fiedler får skudt flodhest og...
info_outline
Storvildtjægeren fra Damsboskoven
Provinshistorier
Ivar Sporon Fiedler var 12 år gammel, da hans far forærede ham en luftbøsse - med strenge ordre om ikke at skyde på hønsene, kattene eller andre af gårdens dyr. Men der var også rigeligt andet at skyde på - småfugle ... og malkepigen! Det tænkte Ivar på, da han stod overfor sit første næsehorn i 1933 på den afrikanske savanne. Et næsehorn ser meget dårligt. Men det har en glimrende lugtesans, og lige nu havde det fået færden af Ivar. Som et damplokomotiv kom det imod ham - men løb forbi! Hurra for dårligt syn! Malkepigen havde ikke været svagtseende. Og da hun var færdig...
info_outline
Poul KInafarer 3: En ærlig købmand
Provinshistorier
Efter tre rejser til Kina vender Poul Jakobsen hjem til Faaborg, hvor han tager borgerskab som købmand - til stor bekymring for byens øvrige handlende. Poul Jakobsen er jo af bondeslægt, og det viser sig hurtigt, at bønderne meget gerne vil handle med ham - og pigerne synes også, at han er sød. Og snart bliver Poul Kinafarer gift med Mette Marie - datter af Storm ude fra Høbbet. Egnens rigeste bonde. Svigerfar putter lidt penge i sønnens forretning, og hurtigt vokser Poul Kinafarers købmandsforretning, så han får egen købmandsgård med stuehus ud til torvet - og kanap og det hele....
info_outline
Poul Kinafarer 2 Kinarejsen
Provinshistorier
Den tidligere fæstebonde Poul Jakobsen har nu fået så meget sømandserfaring, at han har erfaring nok til at søge stilling på en Kinafarer - et skib, som Asiatisk Kompagni sender til Kina for at købe te, silke, porcelæn, rattan og 'kineserier'. Poul Jakobsen foretager i alt 3 kinarejser. På den første rejse stifter han bekendskab med vintersejlads på Nordatlanten. Han oplever at blive udiset fra Københavns havn, at gennemleve vinterstorme på turen rundt om Skotland, at nå til Tenerife og fylde munden med frugter, han ikke kender navnet på, men som smager sødt og syrligt, og han...
info_outline
Poul Kinafarer 1. Fripas
Provinshistorier
Fortællingen om Poul Jakobsen 'Kinafarer' er fortællingen om social mobilitet, om en bonde, der tager til søs - helt til Kina - udvikler et handelstalent ud over det sædvanlige, vender hjem til provinsbyen og gifter sig med byens bedste hug - og bliver byens største og mest pengestærke købmand. Og så i 1700-tallet, hvor den slags slet ikke burde kunne lade sig gøre. Dengang hvor skomager skulle blive ved sin læst, og bønder ikke havde forstand på agurkesalat. I den første del fortæller Esther Rützou om tiden før rejserne. Om hvad det er i tiden, der gør det muligt for...
info_outline
Fortællingen om Poul Jakobsen 'Kinafarer' er fortællingen om social mobilitet, om en bonde, der tager til søs - helt til Kina - udvikler et handelstalent ud over det sædvanlige, vender hjem til provinsbyen og gifter sig med byens bedste hug - og bliver byens største og mest pengestærke købmand. Og så i 1700-tallet, hvor den slags slet ikke burde kunne lade sig gøre. Dengang hvor skomager skulle blive ved sin læst, og bønder ikke havde forstand på agurkesalat.
I den første del fortæller Esther Rützou om tiden før rejserne. Om hvad det er i tiden, der gør det muligt for 17-årige Poul at få fripas. Stavnsbåndet er lige blevet indført, og derfor er det nødvendigt at få sin herremands tilladelse, hvis man vil forlade godset. Det får Poul - dels fordi hans herremand selv er self made og måske har kunnet genkende noget af sin egen energi i den unge bonde og dels fordi der meget belejligt er krise i landbruget. Englænderne er begyndt at blande sig i kornhandlen. Det har betydning for priserne. Herremanden kan faktisk godt undvære en bonde lige i disse år.
Gården, som Poul Jakobsen voksede op på, findes i øvrigt endnu i Svanninge ved Faaborg. Dengang hvor Poul levede hed gården 'Dalkildgård'. Nu hedder den 'Gammelstrand' og er en smuk, stor firlænget bindingsværksgård. Pouls far har ikke hørt til de fattigste fæstebønder.