loader from loading.io

Hvorfor er der brug for frivillighed?

Ældre Sagens Hjertesager

Release Date: 12/21/2022

Regionalvalget er vigtigt denne gang show art Regionalvalget er vigtigt denne gang

Ældre Sagens Hjertesager

Med  sundhedsreformen skal regionerne arbejde på mange nye måder i forhold til sundhed og ældrepleje.  Regionerne får mere at se til, og mere ansvar, i forhold til den enkelte ældre og den enkelte patient, og derfor er det vigtigt, at man interesserer sig for regionalvalget i år, og får sat et velgennemtænkt kryds. Det mener Ældre Sagen, og det uddyber Mirjana Saabye, chefkonsulent i Ældre Sagen. 

info_outline
Et kommunalvalgskryds med konsekvenser show art Et kommunalvalgskryds med konsekvenser

Ældre Sagens Hjertesager

Når vi går i stemmeboksene den 18. november, skal vi vælge nogle politikere, der får markant indflydelse på vores kommuners ældrepleje. For den nye Ældrelov giver kommunerne mere frihed til at tilrettelægge ældreplejen lokalt. Det vil sige, at det er op til den enkelte kommunalbestyrelse, hvordan de vil leve op til lovens krav. Michael Teit Nielsen, vicedirektør i Ældre Sagen, fortæller hvilke overvejelser man kan gøre sig,  inden man sætter sit kommunalvalgskryds.

info_outline
Ældreloven træder i kraft show art Ældreloven træder i kraft

Ældre Sagens Hjertesager

Livsglæde, tryghed og selvbestemmelse - det er tre af de ingredienser, der har været talt om i flere år, mens arbejdet med Ældreloven er skredet frem.  Nu træder loven så endelig i kraft, ikke mindst til glæde for Ældre Sagen, der har været med til at fylde loven med gode ting.  Det er dog ikke lige ud af landevejen for kommunerne at gøre Ældrelovens tiltag til virkelighed. Medvirkende: Pia Kürstein Kjellberg, projektchef i VIVE og ph.d. i organisation, Per Tostenæs, chefkonsulent i Ældre Sagen. 

info_outline
En værdig digitalisering show art En værdig digitalisering

Ældre Sagens Hjertesager

Frygt, håbløshed og skam. Det var jo egentlig ikke det, der var meningen med at digitalisere alting, men det er de følelser, som mange får, når de går i lag med borger.dk, e-boks og andre ting der skal ordnes på en skærm. Det kan nemlig være besværligt, og tit kan man skyde en hvid pind efter at få fat på et menneske, man kan spørge. Det er der kommet en ny undersøgelse om, med bevilling fra Ældre Sagen. Til at udbrede og kommentere undersøgelsens resultater medvirker: Lis Witte, ekstern lektor på IT-Universitetet og Louise Kambjerre Scheel, Ældre Sagens ekspert i...

info_outline
Ældretelefonen show art Ældretelefonen

Ældre Sagens Hjertesager

Hvis man mangler et medmenneske, man kan have en god samtale med, eller hvis man har brug for at vende en problemstilling med nogen, man ikke kender, så kan man ringe til Ældretelefonen.  Hvad  bliver der talt om, og hvordan det er at være personen i den anden ende? Og hvorfor er der brug for en ældretelefon? Medvirkende: Birgit Anna Larsen, frivillig på Ældretelefonen Vibeke Bruun-Toft. projektleder i Ældre Sagen

info_outline
Mandefællesskaber show art Mandefællesskaber

Ældre Sagens Hjertesager

Mænd har mere tendens til at blive mere ensomme end kvinder, og det kan værre skadeligt for helbreddet, hvis man mangler relationer til andre mennesker. Hvordan man som mand kan komme i gang med at få nogle venner, er emnet i denne udgave af Hjertesager. Medvirkende er to, der på hver sin måde samler mænd i fællesskaber, hvor man kan lave alt muligt - og frem for alt møde andre mænd: Svend Aage Madsen, forskningsleder på Rigshospitalet og formand for Forum for Mænds Sundhed, Lars Berg Schovsbo, konsulent for mandefællesskaber i Ældre Sagen.  

info_outline
Recept mod ensomhed show art Recept mod ensomhed

Ældre Sagens Hjertesager

Nu kan læger udskrive recepter på samvær med andre mennesker til patienter, der føler sig ensomme. Dog foreløbig kun i et lille område i Sydhavnen og på Vesterbro i København. Det er lægerne i området og Ældre Sagen, der startede projektet sammen sidste år Til at fortælle hvordan det foregår medvirker: Janni Amstrup Hansen, der er brobygger i projektet og  David Vincent Nielsen, social-humanitær konsulent i Ældre Sagen.

info_outline
Seniorer skubbes på pension show art Seniorer skubbes på pension

Ældre Sagens Hjertesager

Denne udgave af Hjertesager handler om, hvordan forandringer på arbejdspladsen kan skubbe folk på tidlig pension Hvis man arbejder i en hvirvelvind af nye chefer, flytninger og forandringer, så kan det føre til, at man tager sit gode tøj og går på pension, selvom man ellers havde tænkt sig at arbejde videre i flere år. Næsten en femtedel af alle 50-89-årige, der er gået på pension, siger, at det er ændringer påarbejdspladsen, der vejede tungest i deres valg om at trække sig. Vi ser nærmere på hvorfor, hvordan - og om - det er et problem. Medvirkende: Aske Juul Lassen, PhD og...

info_outline
I kløerne på en svindler show art I kløerne på en svindler

Ældre Sagens Hjertesager

Flere og flere bliver udsat for udspekulerede kriminelle, der udgiver sig for at være fra banken, kun med det formål at narre penge fra folk. Kommunikationsrådgiver Anna Thygesen fortæller, hvad der skete, da hun fik et opkald fra en svindler, der udgav sig som bankmand. Du kan bl.a. høre, hvordan det lykkedes svindleren at kontrollere hendes bankkonti over flere dage. I udsendelsen medvirker også Ældre Sagens ekspert på området, seniorkonsulent Louise Kambjerre Scheel, der bidrager med konkrete handlingsforslag.    

info_outline
Hver fjerde vil blive på arbejdsmarkedet show art Hver fjerde vil blive på arbejdsmarkedet

Ældre Sagens Hjertesager

Hver fjerde dansker vil gerne blive på arbejdsmarkedet så længe som muligt, og flere fortsætter også efter pensionsalderen. For mange seniorer må arbejdet gerne være fleksibelt, og det skal helst være mindre end 37 timer om ugen. Hvordan folk kan skrue sådan et arbejdsliv sammen - og hvordan det kan lade sig gøre - det handler denne udgave af Hjertesager om. Medvirkende: Peter Hagedorn-Rasmussen, arbejdslivsforsker og konsulent i Team Arbejdsliv. Thomas Holberg, seniorkonsulent i Ældre Sagen.

info_outline
 
More Episodes

Frivillighed kan være alt fra at organisere frikadellestegning og vandreture til at skabe fællesskaber, som hjælper andre og er med til at forbedre ting – som fx hjemmepleje eller sundhedstilbud i regionen.

Og det ER altså ikke bare for sjov - frivillighed er nødvendigt, og det er vigtigt for hele samfundet. Det mener begge gæsterne i denne udgave af Hjertesager, og vi skal høre dem forklare hvorfor, ligesom de også vil fortælle om de problemer, der skal løses for at der bliver med at være frivillige nok til alle mulige formål.

Medvirkende:

Anna Bjerre, formand i Frivilligrådet
Lars Linderholm, underdirektør i Ældre Sagen med ansvar for det frivillige arbejde.