Forældresparring
I denne episode skal du møde Lea Hellmann Midtgaard, der er stifter af Mind Care Collective, der er en platform for mental sundhed. Hun er mor til tre børn, ambitiøs karrierekvinde og "fikser-menneske". Vi taler om hendes karriereskift fra konsulent til selvstændig, perfekthedskultur, kunsten at blive i ubehaget og mental sundhed. Lea Hellmann Midtgaard giver råd til mental sundhed, der også kan bruges i en travl hverdag med små børn i et samfund, der hele tiden stimulerer os. Du kan læse mere om Lea på: Her kan du også finde hendes podcast Vores Mentale Sundhed.
info_outline Episode 64, Tal pænt til dit barn - så bliver det meget nemmereForældresparring
Selvom det kan være rigtig svært at tage sig selv i det, når vreden, frustrationen og tålmodigheden bliver sat på prøve, så er det faktisk nemmere, hvis du kan blive ved med at tale pænt til dit barn. I denne episode giver Rikke Winckler konkrete værktøjer til at bevare roen og sproget, fremfor at eskalere konflikten. Hun kommer blandt andet omkring: Sprogets indvirkning på nervesystemet Hvordan du kan hjælpe dit barn med at oversætte sine følelser Hvordan du kan få ro på dit eget system Benzin- eller brandslukningsord Husk, at du er...
info_outline Episode 63, Fars Dag med Anders KofoedForældresparring
Dengang Anders Kofoed blev far for første gang, var der ikke meget materiale at læne sig op ad for at forberede sig på sin nye tilværelse og titel som far. Derfor har han nu skrevet den bog, han selv manglede. Bogen hedder Den Nødvendige Far og er fuld af informationer og gode råd, der rækker fra graviditet til teenagebørn og går helt op til bedstefarrollen. I anledning af Fars Dag er Anders Kofoed med i studiet til en samtale om fars vigtige rolle og den store omvæltning det er at blive far, både fysisisk og mentalt. Anders Kofoed er udover at være far også biolog, zoolog...
info_outline Episode 62, SkærmsundForældresparring
De tre forfattere bag bogen Skærmsund er på besøg i Rikke Wincklers podcaststudie i denne episode. Imran Rashid, Katja Bamberger Bro og Marie Brixtofte fortæller om skærmafhængighed, og hvordan vi sammen i familien kan skabe en sundere skærmkultur. Imran Rashid er læge og ekspert i digital sundhed, Marie Brixtofte er psykolog og arbejder med afhængighed og børns mistrivsel, og Katja Bamberger Bro udvikler samtalekort, der er designede til at få familier væk fra skærmen. Du bliver klogere på sunde skærmvaner tiktok-hjerner hvordan skærmen påvirker børns udvikling...
info_outline Episode 61, Mors Dag anno 2024Forældresparring
I dag er det mors dag, hvis du lytter med på udgivelsesdagen. Rikke Winckler har i den anledning lavet en undersøgelse om moderskabet anno 2024. Om morskam, succesoplevelser og kloge ord fra vise kvinder. I episoden får du også en lille øvelse, du selv kan sætte dig med på mors dag (eller en hvilken som helst anden dag, hvor du tager en stund til dig selv) og sætter spot på alt det, du bare gør rigtig godt. Kære mor. Nyd din dag. Og kære far - du kan selvfølgelig også lytte med og lave øvelsen.
info_outline Episode 60, At være god nok - Sushi eller frikadeller i opdragelsenForældresparring
Denne episode handler om forskellen på at være god nok og at føle sig god nok. Rikke Winckler sætter spotlight på tre lavpraktiske, konkrete ting, som vi glemmer, når vi bliver overvældede af følelsen af ikke at være god nok som forælder, og som vi kan bruge til at arbejde med følelsen. At være god nok og at føle sig god nok er nemlig to meget forskellige ting. I slutningen af episoden præsenterer Rikke Winckler en nyhed, som du kan læse mere om på forældresparring.dk
info_outline Episode 59, Fri af misbrugForældresparring
Hvad kan man gøre, hvis man selv eller ens partner eller tidligere partner har et misbrug? Hvem ringer man til, og tør man overhovedet trykke ring op? I denne episode er Anne-Camilla Nielskov gæst. Hun er direktør i Fri af Misbrug, som har til formål at forbedre opvækstvilkårene for børn i familier berørt af rusmiddelproblematikker. Hun fortæller om de tilbud og muligheder foreningen giver forældre og omsorgspersoner med et misbrug. Hvad sker der, når du kommer igennem til en rådgiver? Hvem sidder i den anden ende? Og hvad kan de gøre for dig? Foreningen arbejder for at...
info_outline Episode 58, Fra børnehave til SFO og skoleForældresparring
Dagens episode handler om overgangen fra børnehave til SFO og skole. Rikke Winckler har inviteret Tanja Lykke i studiet til en samtale om mini-SFO, før-skole-start, 1. maj-børn, eller hvad man kalder det, hvor dine børn skal starte i foråret. Du får svar på: hvordan du bedst støtter dit barn i overgangen fra børnehave til SFO og skole hvad du kan forvente på hjemmefronten hvilken adfærd du skal være særligt opmærksom på hvordan du kan spotte, om dit barn trives i det nye hvad du kan gøre, hvis du er i tvivl om, hvorvidt dit barn trives ...
info_outline Episode 57, Forældre må godt være vredeForældresparring
Vi lærer vores børn, at der er plads til alle følelser. Men mange forældre har svært ved at være med deres vrede uden at blive ramt at skam og skyld og dårlig samvittighed. Særligt hvis vreden er rettet mod vores børn. Må forældre aldrig blive vrede? Denne episode handler om vrede. Her får du ni punkter som belyser vreden og giver dig pejlemærker for, hvordan du håndterer den, når du møder den. For det gør du. Sandsynligvis. Vi arbejder også med vreden på kurset Opdragelse med hjertet. Næste holde starter 16. april 2024. ...
info_outline Episode 56, Søskendekonflikter - sådan hjælper du dine børnForældresparring
Agerer du mægler eller dommer, når dine børn har søskendekonflikter? Når vores børn har konflikter indbyrdes, kan det være voldsomt, men konflikter mellem søskende er normale, og den største konflikt er oftest, at vi voksne ikke vil have dem. I denne episode stiller Rikke Winckler skarpt på søskendekonflikter, og hvordan du kan hjælpe dine børn med at løse dem. Rikke Winckler uddyber henholdsvis dommerrollen og mæglerrollen og forklarer, hvorfor mæglerrollen kan give bonus på sigt. Du får blandt andet svar på: Hvor meget skal vi blande os i søskendekonflikter? Hvordan kan...
info_outlineDagens episode handler om overgangen fra børnehave til SFO og skole.
Rikke Winckler har inviteret Tanja Lykke i studiet til en samtale om mini-SFO, før-skole-start, 1. maj-børn, eller hvad man kalder det, hvor dine børn skal starte i foråret.
Du får svar på:
- hvordan du bedst støtter dit barn i overgangen fra børnehave til SFO og skole
- hvad du kan forvente på hjemmefronten
- hvilken adfærd du skal være særligt opmærksom på
- hvordan du kan spotte, om dit barn trives i det nye
- hvad du kan gøre, hvis du er i tvivl om, hvorvidt dit barn trives
Tanja Lykke står bag konsulentfirmaet Sammen Om Overgangen, hvor hun hjælper fagprofessionelle og forældre i overgangsarbejdet.
Hun er også forfatter til Pi-bøgerne, som hun skrev til sin egen dreng, da han skulle tage tilløb til SFO og skole.
Tanja Lykke siger blandt andet i episoden:
"De skal være store i SFO'en - så er det okay at være den lille derhjemme.
De skal være de modige i SFO'en, så er det okay at være de pyldrede derhjemme.
De skal kunne en masse nye ting, så er det okay, at man ikke kan noget som helst derhjemme."
Du kan læse mere om Tanja Lykke og Pi-bøgerne på:
https://www.sammenomovergangen.dk/