Episode 5: Når fejl bliver til udvikling

Mit navn er Rebekka Bøgelund. I dette afsnit taler jeg med Christian Have. Han er blevet kaldt alt, fra fantast til modig til iværksætter eller en der intuitivt ved, hvad der skal ske om 10 år. Men han er stadig manden uden fast titel. Den eneste titel han vil være stolt af, er ’aktivt deltagende menneske i livet’. Ikke desto mindre er han indehaver af et af Skandinaviens største kommunikationsbureauer, Have Kommunikation. Og så er begrebet nulfejlskultur, i følge ham, et af de værste ord, der findes. Det er meget værre end Janteloven. For det betyder, at vi ikke TØR at leve. Vi kan nemlig ikke leve uden fejl. Nulfejlskultur er en menneskeskabt kultur, der lammer samfundet og organisationer, offentlige såvel som private.

Derfor adresserer Have Kommunikation begrebet nulfejlskultur ved at fortælle alle nyansatte, at de faktisk i ledelsen forlanger, at de nye laver fejl. Og hvis de ikke har lavet fejl inden for den første måned af deres ansættelse, så har de ikke kastet sig nok ud i udfordringerne. Ledelsen bakker op omkring fejl og forbereder sågar kunderne på de fejl, der måtte komme. Ifølge Christian skal vi have svesken på disken. ’Det er ikke forskning, det her, det er opbygning af relationer og tillid.

De virksomheder der ikke gør op med nulfejlskulturen – de har ingen fremtid. I det offentlige vil du se områder, der er så dysfunktionelle, at man må lukke dem. Hvis der ikke er en fejlkultur, så får vi ikke kreativitet og innovation. Så fejl er en forudsætning. Hvis du ikke kommer ud af komfortzonen, så overlever du ikke.

Fejl bliver begået, uanset om direktionen og bestyrelsen vil have det. Og fejl er ikke bare fejl, det er vigtige erfaringer, der gør os klogere. Men fejl er ifølge Christian blevet et tabu. Vi vil hellere tale om pædofili end fejl, og ingen begår fejl, ellers siger vi bare undskyld. Vi skal hellere debattere, hvordan vi kan bruge vores fejl bedre.

Derfor er det centralt, at lederen viser sin sårbarhed og fortæller om sine egne fejl. Fejl skal konverteres til udvikling, så vi vokser med det. Der skal være et stort rum i organisationen, hvor vi har tillid til, at vi gør vores bedste. I den stræben vil vi alle sammen lave fejl. Men det skal gennemsyre kulturen, at ledelsen giver rum for, at hver enkelt kan fejle.

Den digitale revolution har givet en kraft og megafon til hver enkelt, som kan være sin egen mediestation og nå ud til hele verden på ganske kort tid. Udviklingen går så stærkt, og vi bliver stresset af vores egen selfie kultur. Og så bliver vi bange, og når vi er bange, så fejler vi endnu mere. Du kan kun præstere i tillid, hvor du giver slip.

Her diskuterede vi også professor Lene Tanggaards nye bog om læringsglemsel. Et begreb som vi begge syntes rigtig godt om. Vi er blevet så målstyrede, at vi ikke dykker ned i noget, uden vi præcis ved, hvad læringen skal bruges til. Vores læring skal have et konkret formål, så vi mister oplevelsen af at være nysgerrig og bruge læringen i en anden sammenhæng, end vi først havde tiltænkt den.

I Have Kommunikation er der ikke nogen stor målstyring. Hver enkelt har ansvaret for at løse sine opgaver – og så kører de derfra. Får du lov at få medejerskab, er en del af noget større, og kan se, at dit bidrag har betydning, så sker det mest vidunderlige. Medarbejderen kan nogle ting, som han slet ikke var klar over. Vi skal tro på den enkeltes potentiale og ikke Big Data. Det er ikke teknologien der er herre i huset men mennesket. Ifølge Christian bliver det et kæmpe stort emne efter klima og miljø. Skal vi gå en kunstig vej eller skal vi hjælpe mennesket til menneskelig vækst?

Her taler Christian ikke til politikere eller erhvervsledere – han taler til det enkelte menneske. Vi skal lære at sige fra. Det her kan ikke lade sig gøre, hvis der ikke er modpres nedefra. Vi skal have nogle store snakke med os selv – hvad er det, vi ønsker af morgendagens samfund. Tror du på mennesket og naturen? Så må vi stille krav til de virksomheder, vi er en del af. Vi vil ikke nøjes med ledere, der ikke viser tillid og hvor man ikke må begå fejl. Nulfejlskulturen lammer os – du og jeg får heller ikke den bedste behandling, hvis der ikke må begås fejl i sundhedssystemet. Hvis tingene ikke bliver opdaget, så får vi heller ikke udviklingen. Det er både fra toppen og fra bunden, at vi skal arbejde på det.

Men der er brug for at hjælpe virksomhederne med at skabe det nye paradigme af fejlkultur – få uddannet nogle ’fejlkonsulenter’, der sammen med ledelsen kan køre en sund proces og kigge på kvaliteten i vores arbejdsliv. Forudsætningen for en sund fejlkultur er en tillidsbaseret organisation og sunde medarbejdere, der tør stille krav og sige fra. Det handler om at øve sig i at fejle med ansvarlighed og lære fra sig.

Derfor anbefalede Christian til slut også bogen af hans gamle, desværre afdøde, ven Peter Bastian ’Mesterlære’.

Citat: Christian Have: ’Hvis man gør sit bedste og fejler, så er alt godt’

Hvis du synes godt om indholdet i min podcast, så vurdér det med nogle stjerner eller giv mig en anmeldelse. Det vil jeg blive rigtig glad for.

BØGER

Peter Bastian: Mesterlære

Lene Tanggard: Læringsglemsel

@lenetanggaard

#læringsglemsel

#psykologisktryghed

#nulfejlskultur

#tillid

#ledergårforrest

#udvikling

#læring

#medejerskab

#mening