Hjernechips – Jens Christian Hedemann Sørensen & Jens Christian Bjerring
Bloom
2024 blev året, hvor techmilliardæren Elon Musks firma Neuralink for første gang succesfuldt indopererede en hjernechip i et menneske, som gjorde patienten i stand til at kontrollere sin telefon – kun ved tankens kraft. Det lille, bioteknologiske vidunder har potentiale til at lindre symptomer fra neurodegenerative sygdomme, kurere mennesker med kropslammelser og få blinde til at se. Og det er bare begyndelsen. Målet med chippen er en dag at opnå en komplet symbiose mellem menneske, internet og kunstig intelligens, som kan øge hjernens kognitive funktion og...
info_outline
På havets bund – Ronnie Glud & Dorte Krause-Jensen
Bloom
2023 blev året, hvor de danske farvande oplevede det værste iltsvind i 20 år. Iltsvindet skaber et feedback-loop af voldsomme konsekvenser for havbundsmiljøet – planter forsvinder, fisk søger væk, og den manglende ilt lader giftig svovlbrinte og metan stige op fra undergrunden, som dræber det tilbageværende liv. Verdens havbunde er – med alt fra dybhavets sletter og undersøiske vulkaner til ålegræsskovene og stenrevene i de danske farvande – hjemsted for et væld af liv, som i dag trues af landbrugsudledninger, minedrift og...
info_outline
Jordisk genfødsel – Theis Ørntoft & Mikkel Krause Frantzen
Bloom
“Det siges, at alt i universet forfalder. Det siges, at mennesket er et destruktivt væsen. Men mennesket er også et ordnende, organiserende fænomen i universet.” Sådan lyder det i forfatter Theis Ørntofts seneste storroman ‘Jordisk’. I et årti har han undersøgt planetens store kriser og taget livtag med de eksistentielle spørgsmål, der følger med. I hans litteratur lurer enden altid lige om hjørnet. Naturen, mennesket og civilisationen befinder sig i en tilstand af kaos og forfald – det, naturvidenskaben har døbt entropi. Men Ørntoft er nået til en skillevej. Han er...
info_outline
The Earth After Us – Jan Zalasiewicz
Bloom
En dag vil historien om menneskeheden være skrevet i sten. I sin bog ‘The Earth After Us’ spørger den britiske geolog Jan Zalasiewicz ind til, hvad nysgerrige væsner millioner af år fra nu vil finde, når de begynder at grave i jordlagene efter tegn på hedengangne civilisationer. Men hvordan vil mindet om menneskeheden tage sig ud, når vi ikke længere blot er en geologisk kraft – men faktisk geologi, indlejret i Jordens skorpe? Vil fremtidige forskere være i stand til, som vi har gjort med dinosaurerne, at rekonstruere vores kroppe – og hvad med vores kulturer og sprog? Og vil...
info_outline
How Emotions Are Made – Lisa Feldman Barrett
Bloom
Siden de gamle grækere har det både i videnskab og hverdagsliv været en grundantagelse, at følelser er naturlige reflekser, der udløses af ydre påvirkninger – tænk bare på Pixar-filmen ‘Inside Out’. Vi har bildt os ind, at de er medfødte, hører hjemme bestemte steder i vores hjerner og er færdigformede fra evolutionens side. Og så har vi troet, at følelser kan afkodes helt umiddelbart af vores ansigtsudtryk og stemmeføring. Men det beror ifølge Feldman Barrett på en helt forkert beskrivelse af, hvad der foregår i vores fleksible hjerner. Som hun skriver i bogen ’How...
info_outline
What is Love? – Lisa Feldman Barrett, Cat Bohannon & Felix Thorsen Katzenelson
Bloom
I årtusinder har filosoffer, videnskabspersoner og kunstnere forsøgt at finde frem til kærlighedens væsen. Men hvad er kærlighed egentlig? Hvad sker der i vores hjerner, når vi elsker – og mister? Er det et eksklusivt, menneskeligt fænomen at blive ramt af amors pil? Og hvordan har kærligheden udviklet sig evolutionært fra savannens sletter til nutidens hyperdigitaliserede samfund? Det satte vi til Bloom 2024 to af årets hovedtalere til at forsøge at svare på. Hjerneforskeren Lisa Feldman Barrett, hvis forskning lærer os, at kærlighed udspringer af vores hjerners sociale...
info_outline
Slankeeksperimentet – Thorkild Sørensen, Janne Tolstrup, Adam Bencard & Louise Schou Drivsholm
Bloom
Den medicinske forskning kommer stadig til kort, når den skal forklare, hvorfor svær overvægt i løbet af det seneste halve til hele århundrede er blevet så udbredt, som det er. Fedme er et moderne fænomen, som er svært at forklare, men noget tyder på, at der er et evolutionært mismatch mellem vores levevis og vores biologi. Den gængse fortælling om vægttab er ellers simpel: Spis mindre, og bevæg dig mere. Men kalorieregnskabet går ikke altid op. Måske derfor er vi endt i en situation, hvor overvægt er så stort et problem for mange, at decideret slankemedicin bliver...
info_outline
Oprindelige folks viden – Ida Nicolaisen, Stine Krøijer, Rithma Kreie Engelbreth Larsen & Emma Holten
Bloom
Kan verdens oprindelige folk få os til at genoverveje vores forhold til naturen her i klimakrisens tidsalder? To antropologer og en idéhistoriker udfolder natursyn – eller mangel på samme – fra Amazonas til Borneo. Antropolog Stine Krøijer har i 25 år har hun arbejdet med spørgsmål om jordrettigheder og klima i Amazonlavlandet på grænsen mellem Ecuador, Peru og Colombia. Hun løber tit ind i oversættelsesproblemer, når det kommer til at forstå oprindelige folks forhold til naturen. Det samme gælder en af Danmarks mest hædrede antropologer, Ida Nicolaisen, der i mere end seks...
info_outline
Pangaea Ultima – Jan Zalasiewicz, Rob Dunn & Katie Paterson
Bloom
Om cirka 250 millioner år vil klodens landmasser udgøres af et Pangæa Ultima – et superkontinent, der vil gøre det muligt at rejse fra det sydlige Argentina til det nordøstlige Rusland helt uden at booke færge- eller flybilletter. Hvis altså ikke der var en gigantisk ørken med voldsom vulkanaktivitet og en årlig gennemsnitstemperatur på 40 grader i vejen. Pangæa Ultima ser ikke ud til at være et sted for mennesker. Eller særligt mange andre pattedyr, for den sags skyld. Men hvordan forholder vi os til geologiens ufattelige tidsskalaer og til visheden om, at Jorden en dag bliver...
info_outline
Hvordan man laver dyr – Mathilde Walter Clark & Frida Hastrup
Bloom
Hvor er de? På en gåtur i det midtjyske trænger spørgsmålet sig på hos forfatteren Mathilde Walter Clark. Med en årlig produktion på tohundrede millioner dyr er Danmark det mest dyretætte land i verden – men køer, grise, høns og mink lever en usynlig tilværelse i vindueløse bygninger. Med lige dele anfægtelse og filosofisk nysgerrighed sætter Clark sig for at genskrive fortællingen om landbruget. Hun gennemtrevler med en grundighed som få landbrugsnyheder, forskningsresultater og reklamefremstød i forsøget på at forstå, hvad der sker inde i de effektiviserede...
info_outlinePaneler med lysbrydende film rammes af kunstigt lys og skaber en mosaik af vandrette og lodrette prismer, der forandres og påvirkes alt afhængig af, hvor lyset rammer, og hvem der kigger.
Lysets spil er et fænomen, der er æstetisk og fysisk inciterende, og i århundreder har kunstnere og fysikere reflekteret over lysets natur og eksperimenteret med dets egenskaber.
I Søndermarkens underjordiske udstillingsrum Cisternerne, hvor dagslyset aldrig når ned, har den sydkoreanske kunstner Kimsooja skabt et stedsspecifikt installationsværk, der lader alle regnbuens farver væve sig gennem de mørke og fugtige gange. Her bruger hun lysets penselstrøg til at ‘male’ de mørke flader i Cisternerne og transformerer dermed de mørke gange og flader til dynamiske lærreder.
Lysets natur var emnet, og udstillingen ’Weaving the Light’ afsættet, da Kimsooja til Bloom gik i dialog med partikelfysiker Troels C. Petersen og kunstkritiker Mathias Kryger. Nu kan du høre samtalen her!
**
Kimsooja er en sydkoreansk kunstner, som arbejder på tværs af medier som performance, lys- og lydkunst, film og fotografi. Hun har deltaget i adskillige kunstbiennaler og udstillet på en lang række betydningsfulde kunstinstitutioner som Guggenheim Museum Bilbao, Kunsthalle Wien og MoMa. ‘Weaving the Light’ er skabt specifikt til Cisternerne og kan opleves indtil den 23. november 2023.
Troels C. Petersen er partikelfysiker og lektor ved Niels Bohr Instituttet. Han er en del af den internationale kreds af forskere, som har arbejdet med på at afdække universets hemmeligheder ved hjælp af enorme partikelacceleratorer på CERN.
Moderator er kunstkritiker Mathias Kryger fra Politiken.