loader from loading.io

#120 Email-marketing - sælgerens nye bedste ven? Med Camilla Dudzinski, stifter af Emailpro

Sælg for Helvede

Release Date: 09/02/2025

#120 Email-marketing - sælgerens nye bedste ven? Med Camilla Dudzinski, stifter af Emailpro show art #120 Email-marketing - sælgerens nye bedste ven? Med Camilla Dudzinski, stifter af Emailpro

Sælg for Helvede

Sådan kommer du i gang med e-mail automation – med Camilla Dudzinski De fleste forbinder stadig e-mail marketing med nyhedsbreve. Et nyhedsbrev én gang om måneden, når der er tid. Men sandheden er: det er ikke dér, du flytter kunder, og det er ikke dér, du skaber salg. I denne episode går vi i dybden med e-mail automation – altså de automatiserede flows, der arbejder for dig, mens du sover. Og til at gøre os klogere har jeg besøgt Camilla Dudzinski, stifter af Emailpro i Aarhus, og en af Danmarks mest erfarne specialister inden for e-mail marketing og automation. Hun hjælper...

info_outline
#119 Den Perfekte Sælger II + Linkedin-salg + Målsøger-grafen show art #119 Den Perfekte Sælger II + Linkedin-salg + Målsøger-grafen

Sælg for Helvede

I denne episode dykker vi ned i tre essentielle temaer, som mange B2B-sælgere og -ledere kæmper med – og som ofte bliver pakket alt for pænt ind. Ikke her. Du får det lige ud af posen. 1. Hvorfor når så mange sælgere ikke deres mål? Mange virksomheder sætter mål, men glemmer at bryde dem ned til handling. Sælgeren får måske at vide, at de skal nå 4 mio. kr. i omsætning – men hvordan det skal ske, hvad der konkret forventes uge for uge, det bliver aldrig formuleret. Resultatet? Sælgeren famler rundt uden retning, og når ikke i mål. Du hører om tre virkelige cases fra...

info_outline
#118 Newbiz Toolbox 2025 - sådan gafler du nye kunder. Special guest: Leif Carlsen fra Social Selling Company. show art #118 Newbiz Toolbox 2025 - sådan gafler du nye kunder. Special guest: Leif Carlsen fra Social Selling Company.

Sælg for Helvede

Hvordan tiltrækker du kunder i 2025? Ved at skabe værdi og relationer på Linkedin og via telefon? Det er præcis det, vi tager fat på i podcasten Newbiz Toolbox 2025, som jeg har lavet sammen med Leif Carlsen fra Social Selling Company. Vi gennemgår alle de vigtigt metoder og værktøjer som den moderne B2B sælger der er mødebookende, opsøgende og new-bizzende :-) Så glæd dig til 2 timer og 15 minutter med konkrete tips til at bruge din "Newbiz Toolbox 2025" effektivt. Her er nogle af de områder vi gennemgår i denne episode: ✅ Brug Sales Navigator klogt Sådan finder du de...

info_outline
#117 Sådan bruger du ChatGPT som sælger. Tre trin som du kan bruge fra om en time... show art #117 Sådan bruger du ChatGPT som sælger. Tre trin som du kan bruge fra om en time...

Sælg for Helvede

info_outline
#116 Lær at forstå din kunde bedre med gidselforhandler Michael Sjøberg show art #116 Lær at forstå din kunde bedre med gidselforhandler Michael Sjøberg

Sælg for Helvede

Forstå din kunde bedre – med kropssprog og empati Hvordan aflæser du en kundes reaktion – og hvordan bruger du det til at skabe bedre relationer og mere effektive salgsmøder? I denne episode taler jeg med Michael Sjøberg, gidselforhandler og specialist i krisekommunikation og cybersikkerhed. Vi dykker ned i, hvordan viden om kropssprog, empati og menneskelig adfærd kan styrke din rolle som B2B-sælger. Michael deler konkrete indsigter fra sit arbejde med forhandlinger i livsfarlige situationer – og hvordan de samme principper kan bruges i det daglige salg. Episoden er opdelt i tre...

info_outline
#115 Seks måder at øge indtjeningen på - uden at skaffe nye kunder. show art #115 Seks måder at øge indtjeningen på - uden at skaffe nye kunder.

Sælg for Helvede

Sælg For Helvede er tilbage – denne gang med fokus på seks effektive metoder til at øge omsætningen hos dine eksisterende kunder! For nylig modtog jeg et opkald fra en ung sælger, der netop har taget springet som selvstændig. Vi drøftede, hvordan han bedst kunne optimere sit opsøgende salg og komme godt fra start. Midt i samtalen stillede han et spørgsmål, der ramte mig lige i solar plexus: "Kommer der egentlig flere episoder af Sælg For Helvede?" Det mindede mig om min søn, David Birdis, konstante opfordring: "Far, du bør udkomme en gang om ugen." Og ja, der har været ferier,...

info_outline
#114 Sælger - du skal markedsføre dig selv! show art #114 Sælger - du skal markedsføre dig selv!

Sælg for Helvede

Men det er sgu da min marketingafdeling der skal skaffe leads! Ja, ja. Det kan du da have ret i. Men tillykke med det. Så får du ret og de andre sælgere løber med kunderne. Det jeg mener - og det du kan høre mere om i denne episode - er at det er meget almindeligt, at man som sælger føler at marketing-kollegerne ikke altid forstår situationen i salgsafdelingen. Man kan som sælger opleve, at der kommer for få leads, for dårlige leads og at der er manglende forståelse for sælgernes situation. Det har i visse tilfælde sin rigtighed. Jeg møder ofte sælgere som ikke får leads nok...

info_outline
#113 Ordren er lukket - men du glemte det vigtigste... show art #113 Ordren er lukket - men du glemte det vigtigste...

Sælg for Helvede

I denne episode får du inspiration til at få mere ud af de kunder du lige har lukket. Det er en meget klassisk sælger-fejl at vi bruger meget tid på at opsøge kunder, på at forhandle med dem, på at sende tilbud og på lukke ordren - men vi glemmer ofte, at når vi først har lukket ordren går det vigtig arbejde i gang - nemlig det arbejde der har med at fastholde og udvikle relationen at gøre. Et andet fokus der er supervigtigt når vi lige har lukket en aftale, er jo at sikre at aftalen kommer godt fra start. Så uanset om du sælger biler, IT-løsninger, software, konsulentydelser...

info_outline
#112 Skal du på messe? Få tips før du tager afsted. show art #112 Skal du på messe? Få tips før du tager afsted.

Sælg for Helvede

Sådan får du mest muligt ud af messen. Du er på vej til messe med firmaet. I har samlet de nyeste produkter. Købt skjorter med logo på flippen (!) og har sat et godt hold bestående af produktspecialister, sælgere og mellemledere. I glæder jer til tre hårde dage i Frankfurt eller Herning - men også til tre sjove dage med gang i den. Men I har overset en masse! I har nemlig kun styr på alt det nemme: Transport, hotel, standens indretning, karameller og konkurrencen hvor en eller anden tilfældig tosse kan vinde en iPad som I har købt billigt i Bilka. Men det I ikke har styr på,...

info_outline
#111 - Tre dage i Jylland. Om mødebooking, mersalg og konvertering af leads til ordre. show art #111 - Tre dage i Jylland. Om mødebooking, mersalg og konvertering af leads til ordre.

Sælg for Helvede

Luk salget. Book mødet. Sælg mere. I denne tre-i-en episode fra landevejen, kan du se frem til at få inspiration fra min uge i Jylland. Jeg har nemlig gennemført tre dages salgstræning hos tre kunder - og du er inviteret med. Her får du således inspiration direkte fra landevejen, hvor jeg deler mine overvejelser og erfaringer fra de tre dage. Hør bla. om 1. Leasing - at lukke salget ved forespørgsler - uden at tale pris. At del-lukke salget. At sikre enighed om mere end at prisen skal være lav. 2. Mersalg - sådan inspirerer vi kunderne til at købe mere og samtidig blive mere...

info_outline
 
More Episodes

Sådan kommer du i gang med e-mail automation – med Camilla Dudzinski

De fleste forbinder stadig e-mail marketing med nyhedsbreve.
Et nyhedsbrev én gang om måneden, når der er tid.
Men sandheden er: det er ikke dér, du flytter kunder, og det er ikke dér, du skaber salg.

I denne episode går vi i dybden med e-mail automation – altså de automatiserede flows, der arbejder for dig, mens du sover.


Og til at gøre os klogere har jeg besøgt Camilla Dudzinski, stifter af Emailpro i Aarhus, og en af Danmarks mest erfarne specialister inden for e-mail marketing og automation.


Hun hjælper både B2B- og B2C-virksomheder med at få styr på deres kunderejser, bygge automations og skabe målbare resultater.


Det får du viden om

Vi taler om hele spektret – fra det helt basale til de mere avancerede muligheder:

  • Hvorfor nyhedsbreve ikke er nok. Camilla forklarer forskellen på at “sende noget ud, når man selv har noget på hjertet” – og at lade kundens adfærd styre kommunikationen.

  • Velkomstflowet – den mest oversete guldgrube. Hvorfor åbningsraten på velkomstmails ofte ligger over 70 %, og hvordan du med 2-3 enkle mails kan gøre nye leads varme ret hurtigt.

  • Eksempler fra praksis:

    • En industrivirksomhed, der nu beder om e-mail adresser for at hente produktdata, og på den måde får en strøm af nye leads ind.

    • En servicevirksomhed, hvor 18 % af gensalget i dag kommer direkte fra automatiserede mails.

    • Et babybrand, der har sat et flow op med mails hver dag i tre år – fuldstændig automatiseret.

  • Hvordan du bygger dine første flows. Vi gennemgår de vigtigste automations: Velkomst, onboarding, nurturing, genkøb og win-back.

  • Lead scoring og timing. Hvordan du kan give point til leads baseret på deres handlinger – og hvorfor sælgere får markant bedre samtaler, når de ringer, mens kunden er varm.

  • Fordele og faldgruber:

    • Hvorfor det er bedre med en lille, engageret liste end en stor, død én.

    • Hvorfor du bør skille dig af med kontakter, der aldrig åbner dine mails.

    • Hvorfor lokkemidler som iPad-konkurrencer tiltrækker de forkerte kunder (med mindre, selvfølgelig at du sælger iPads...)


Hvem er Camilla Dudzinski?

Camilla stiftede Emailpro i 2018 og har siden hjulpet et bredt felt af virksomheder med at professionalisere deres e-mail marketing.
Hun kombinerer solid teoretisk baggrund med mange års praktisk erfaring – og har opbygget et ry som en af landets stærkeste kapaciteter inden for automation.


Hvorfor lytte?

Hvis du leder efter en genvej til flere kunder og bedre fastholdelse – så er e-mail automation en oplagt vej at gå - især hvis du allerede har en salgafdeling, der kan samarbejde med marketing...

Det kræver lidt opsætning i starten, men derefter arbejder systemet for dig:

Leads bliver varmet op automatisk.
Sælgerne får besked, når det er det rigtige tidspunkt at ringe.
Kunderne bliver husket, når en aftale eller et abonnement udløber.

Kort sagt: Du skaber et salgssystem, der aldrig holder fri :-)