loader from loading.io

Episode 32 - Amazon Subscribe & Save - lær hvordan du vækster din forretning på Amazon

Amazon Podcasten - med Jens & Co

Release Date: 01/23/2025

Episode 32 - Amazon Subscribe & Save - lær hvordan du vækster din forretning på Amazon show art Episode 32 - Amazon Subscribe & Save - lær hvordan du vækster din forretning på Amazon

Amazon Podcasten - med Jens & Co

Læs hele episoden her: Amazon podcast | Episode 32 I Subscribe & Save Medvirkende: Jens Vittrup & Nikolaj Bækhøj Jensen Jens: Velkommen til Amazon podcasten med Jens og Co. Med mig i studiet i dag har jeg min kollega Nikolaj. Velkommen til, Nikolaj. Nikolaj: Tusind tak. J: Nikolaj, vi skal snakke om noget sindssygt spændende i dag. Noget, som jeg ved, at du har nørdet rigtig meget ned i. Og det er at prøve at forstå, hvad det betyder for den spanske liga, når Real Madrid ligger foran. N: Haha. Det er først til maj, vi gør regnskabet op. J: Haha. Nej, det, vi skal...

info_outline
Episode 31 - Sådan booster EPOS Amazon-succes med AI show art Episode 31 - Sådan booster EPOS Amazon-succes med AI

Amazon Podcasten - med Jens & Co

Læs hele episoden her:   Jens: Velkommen til Amazon podcasten med Jens og Co. Jeg er glad for at du har valgt at lytte til dagens episode. Den bliver super spændende og mega relevant for alle, som arbejder med Amazon. Jeg er en tur i Ballerup. Jeg har taget mit udstyr med mig og sidder i dag hos EPOS, som er en af vores gode samarbejdspartnere. Og med mig i studiet har jeg dig Søren. Velkommen til. Søren: Tak skal du have, Jens. J: Søren, kan du ikke lige fortælle, hvem er du, hvad laver du, og hvad er din erfaring med Amazon? Og også lige dine titler, så vi kan få en...

info_outline
Episode 30 - Amazon Business - Sådan har EPOS med succes øget omsætningen gennem fokus og strategi show art Episode 30 - Amazon Business - Sådan har EPOS med succes øget omsætningen gennem fokus og strategi

Amazon Podcasten - med Jens & Co

Læs hele episoden her:   Jens: Velkommen til Amazon podcasten med Jens og Co. I dag er jeg taget til Ballerup, hvor jeg er kørt ud til en af vores kunder, EPOS. Og med mig i studiet i dag har jeg Michal Tempczyk, som er E-commerce Director og Marketplace Director. Er det helt rigtigt?   Michal: Yes, er Director for e-commerce og marketplaces her hos EPOS. J: Fedt. Velkommen til. M: Tak for invitationen, Jens. J: Jamen, selv tak. Vi har jo efterhånden arbejdet sammen i tre år, tror jeg. M: Ja, det er nok deromkring. J: Kan du ikke lige prøve at starte med at fortælle...

info_outline
Episode 29 - Rasmus Vittrup - en ægte Amazon Ads rockstar deler ud af sin viden om Amazon Ads show art Episode 29 - Rasmus Vittrup - en ægte Amazon Ads rockstar deler ud af sin viden om Amazon Ads

Amazon Podcasten - med Jens & Co

Læs hele episoden her: Jens: Velkommen til Amazon-podcasten med Jens & Co. Jeg har glædet mig rigtig meget til at introducere dagens gæst i dag. Og som I kan høre, så er vores underlægningsmusik lidt anderledes, fordi vi har intet mindre end en væskeægte verdensstjerne med i dag inden for Amazon Advertising. Og så har han også gammel trommeslager i et band. Så kæmpe velkommen til, Rasmus. Rasmus: Tak skal du have, Jens. J: Nu ved jeg ikke, hvor meget man kunne høre af min intro, men jeg tænker, det går, og jeg synes, at det passer perfekt til anledningen. Rasmus, først og...

info_outline
Episode 28 - Eksklusiv Episode - Bliv Klogere på Alibaba.com – Den Globale B2B-Markedsplads show art Episode 28 - Eksklusiv Episode - Bliv Klogere på Alibaba.com – Den Globale B2B-Markedsplads

Amazon Podcasten - med Jens & Co

Læs hele episoden her: Jens: Velkommen til Amazon-podcasten med Jens og Co. Med mig i studiet i dag har jeg Mikkel og Morten, som er mine gode kolleger i vores Team Marketplace. Velkommen til begge to. Morten & Mikkel: Tak for det, Jens. J: I dag er det jo faktisk sådan lidt en snydeudsendelse, fordi i dag kommer vi ikke til at snakke om Amazon, men vi kommer til at snakke om en anden rigtig, rigtig stor markedsplads, nemlig . Og det skal vi snakke lidt om, da vi jo er blevet den første nordiske partner sammen med Alibaba - og derfor tænkte vi, at det kunne være ret interessant at...

info_outline
Episode 27 - De mest stillede spørgsmål fra nye virksomheder på Amazon – Få svar her! show art Episode 27 - De mest stillede spørgsmål fra nye virksomheder på Amazon – Få svar her!

Amazon Podcasten - med Jens & Co

Læs hele episoden her:   Jens: Velkommen til Amazon-podcasten med Jens & Co. Jeg er rigtig glad for, at du har valgt at lytte til den her meget, meget specielle episode, som vi kommer med i dag. Fordi for første gang aner jeg overhovedet ikke, hvad podcasten kommer til at handle om. Det er nemlig min kollega Mikkel, som kommer til at stille mig spørgsmål i dag. Mikkel, velkommen til. Mikkel: Tak. J: Mikkel sidder til daglig som kommerciel direktør i vores . Og Mikkel, kan du ikke lige prøve at fortælle kort, hvad er det, du laver, og hvad er det egentlig præmissen for...

info_outline
Episode 26 - Hvilke nye ting på Amazon skal du kende til, når du sælger på Amazon? show art Episode 26 - Hvilke nye ting på Amazon skal du kende til, når du sælger på Amazon?

Amazon Podcasten - med Jens & Co

Læs hele episoden her   Jens: Hej, og velkommen til Amazon-podcasten med Jens & Co. Jeg er glad for, at du har tunet ind på dagens episode, hvor du i hvert fald kommer til at blive klogere. Jeg kommer helt sikkert også til at blive klogere, fordi med mig i studiet, har jeg min kollega Nikolaj. Velkommen til, Nikolaj. Nikolaj: Tak, fordi jeg måtte være med. J: Ja, velbekomme. I dag har jeg en overskrift, der hedder ”Amazon: Hvilke nye ting på Amazon skal du kende til, når du sælger på Amazon?” Og Nikolaj, der er du jo den helt rigtige, fordi jeg ved nogle ting, men...

info_outline
Episode 25 - Amazon billeder - Hvorfor er billeder så vigtige på Amazon. Hør vores tips og tricks show art Episode 25 - Amazon billeder - Hvorfor er billeder så vigtige på Amazon. Hør vores tips og tricks

Amazon Podcasten - med Jens & Co

Læs hele episoden her Jens: Hej og velkommen til Amazon-podcasten med Jens & Co. I dagens episode, skal vi tale lidt om content på Amazon, og specielt i forhold til produktbilleder. Det er nemlig noget, der fylder ekstremt meget for os. Det er noget, der fylder ekstremt meget på Amazon, og noget, der fylder ekstremt meget ude i virksomhederne. Så med mig i vores bedste podcast-studie til dato, tør jeg godt sige, da det for en gang skyld er et lokale, som er lydisoleret, der har jeg taget min kollega Nikolaj med. Velkommen til, Nikolaj. Nikolaj: Hej Jens. Glæder mig til...

info_outline
Episode 24 - Amazon - Vores bedste anbefalinger til en succesfuld start med salg på Amazon show art Episode 24 - Amazon - Vores bedste anbefalinger til en succesfuld start med salg på Amazon

Amazon Podcasten - med Jens & Co

Læs hele episoden her Jens: Velkommen til Amazon-podcasten med Jens og Co. Jeg er glad for, at du igen er tunet ind på vores podcast omkring Amazon. I dag, der skal vi snakke om sådan nogle helt grundlæggende ting, som der skal være styr på, inden du går i gang på Amazon. Simpelthen for at kunne drive en sund og god forretning, både på kort og på lang sigt. Og med mig i dag til at snakke om det, der har jeg min kollega Nicolaj. Velkommen til. Nikolaj: Hej Jens, tak for det. Tak fordi jeg måtte være med. J: Ja, selv tak. Det er sådan, at vi sidder i et mødelokale i hjørnet af...

info_outline
Episode 23 - Amazon - Dette skal du bruge for at kunne oprette en konto ved Amazon og sådan opretter du en seller account show art Episode 23 - Amazon - Dette skal du bruge for at kunne oprette en konto ved Amazon og sådan opretter du en seller account

Amazon Podcasten - med Jens & Co

Læs hele episoden her Jens: Velkommen til Amazon-podcasten med Jens og Co. Jeg er glad for, at du har valgt at lytte med i dag. Vi skal nemlig snakke om, hvordan man på den bedste måde får oprettet en Seller-account ved Amazon. Og det er måske ikke det mest interessante afsnit i dag, men det er i hvert fald nok det vigtigste afsnit, vi nogensinde har lavet. Fordi det her med at oprette en konto på , det er faktisk den måde, hvor vi får flest kundehenvendelser på. Fordi det skaber en del problemer for folk. Og med mig i dag til at kunne underholde om det her, der har jeg taget min...

info_outline
 
More Episodes

Læs hele episoden her:

Amazon podcast | Episode 32 I Subscribe & Save

Medvirkende:
Jens Vittrup & Nikolaj Bækhøj Jensen


Jens: Velkommen til Amazon podcasten med Jens og Co. Med mig i studiet i dag har jeg min kollega Nikolaj. Velkommen til, Nikolaj.

Nikolaj: Tusind tak.

J: Nikolaj, vi skal snakke om noget sindssygt spændende i dag. Noget, som jeg ved, at du har nørdet rigtig meget ned i. Og det er at prøve at forstå, hvad det betyder for den spanske liga, når Real Madrid ligger foran.

N: Haha. Det er først til maj, vi gør regnskabet op.

J: Haha. Nej, det, vi skal snakke om i dag, det er “Subscribe & Save”. Og det var måske noget, Barcelona kunne lære lidt af i forhold til at spare lidt penge på budgettet, så de kan registrere spillere og sådan noget. 

N: Jeg håber, at Laporta lytter med.

J: Godt. Vi skal snakke om det, der hedder Subscribe & Save på Amazon i dag. Det er jo Amazons abonnementsmodel, hvis man kan sige det sådan. En måde at få kunder til at blive ved med at købe ens produkter på en tilbagevendende basis. Jeg tror, vi skal prøve at tage med på hele rejsen: Hvad er det, det kan? Hvad betyder det for kunderne? Hvad betyder det for dig som virksomhed? Hvordan gør man tingene?

Men kan du ikke starte med kort at fortælle, hvad det her Subscribe & Save er for kunderne? Og lidt om, hvordan det virker?

N: Jo, altså som du siger, så er Subscribe & Save jo Amazons abonnementsform, som i Tyskland hedder “SparAbo”. Og det er simpelthen nogle bestemte kategorier inden for Amazon. Hvis man sælger sæbe, vitaminpiller eller sådan noget, så kan man sætte det op, og så kan kunder på Amazon gå ind og sige, at det her er faktisk noget, vi skal bruge ret ofte, fordi vi løber tør for det. For eksempel en shampoo, man bruger, som man bare elsker.
Så kan man vælge at få Amazon til at lægge en ordre, når man har brug for produktet igen.

Og det kan man gøre fra - jeg tror det er to uger, der er det tidligste, altså så lægger en ordre hver anden uge - og så helt op til seks måneder. Og det er jo dejligt convenient for slutforbrugerne. De ved, at den her sæbe, den bruger vi oftest en måned på at tømme - og så ved vi bare, at derefter, så er der allerede en ny på vej. Og det er jo superlækkert for dem, der sælger på Amazon at vide, at de fastholder deres kunder.

Og det er ofte sådan, at Amazon selv lægger det på de her produkter, der er egnet til Subscribe & Save. Man får ikke rabat eller noget til at starte med, fordi Amazon bare enroller det i programmet. Og så kører det egentlig sådan rimelig automatisk.

J: Ja, og vi kan faktisk lige prøve at snakke lidt omkring det der med rabat osv. lidt senere, fordi det er jo der, hvor virksomheden kan begynde at arbejde med det på et strategisk niveau.

N: Ja, præcis.

J: Så det er altså produkter, hvor kunderne kan vælge at sige, at de inden for et vis interval vil have leveret produkter automatisk fra Amazon. Er der nogen sådan, hvad kan man sige, jeg ved ikke, om det er et ledende spørgsmål – det er det nok – men så direkte: Hvad er det for nogle produkttyper, hvor man kan sige, jamen der er det relevant at bruge det her (læs: Subscribe & Save), altså for kunderne?

N: Jamen altså, det vil jo typisk være produkter, som man bruger op. Altså det vil være shampoo eller vitaminpiller, proteinpulver, rengøringsmiddel – noget man løber tør for. Tandpasta, toiletpapir. Altså noget, man bruger i dagligdagen, og som alle mennesker har brug for, og som man på et tidspunkt løber tør for. Og så er det bare fedt, at man ved, at når man har brugt det op, så er der forhåbentlig allerede nye produkter på vej, så du ikke løber tør for det.

J: Ja, lige nøjagtigt. Og man kan sige, at man ikke ser det inden for fashion? Der ser du vel ikke, at man kan købe det på, at du får tilsendt en ny t-shirt hver anden måned?

N: Jeg tror ikke, at man kan inden for fashion endnu. Det er i hvert fald ikke noget, jeg har set på Amazon, så det vil typisk være husholdningsprodukter.

J: Ja, husholdning, personlig pleje, grocery – hvad hedder det – proteinpulver, vitaminpiller, alt i den dur.

N: Det er svært inden for fashion. Hvornår slider du lige en t-shirt op? Det afhænger jo også lidt af kvaliteten og sådan noget. Så det vil jo være produkter, hvor man ved, at på et eller andet tidspunkt løber du tør, og det vil jo være inden for en overskuelig fremtid, hvor du så skal bruge et nyt produkt eller den samme produkt igen. Det vil være i den kategori, at Subscribe & Save fungerer.

J: Ja, og som du sagde før, bare lige for at opsummere, så kan Amazon godt finde på bare at begynde at tilbyde det her på vegne af dig? Og ja, og der har man jo kun noget at vinde ved det, fordi for dig er det jo bare perfekt, at Amazon udruller det, fordi så får du automatisk mere salg.

N: Ja, altså de vil automatisk udrulle det – eller det vil de i 90% af tiden – og så skal du selv ind og deaktivere det, hvis du ikke ønsker at være med i programmet. Men jeg kan simpelthen ikke se en idé i ikke at være med i programmet - nu ved jeg ikke, om vi skal snakke om rabatter nu - men du kan jo bare køre til 0% i rabat, hvor kunden bare køber det til den normale pris. Så det giver simpelthen ikke mening ikke at have det på dine produkter.

J: Nej, og man kan sige, at den eneste årsag til, at der kan være en ulempe, det er, hvis man ved, at man inden for det næste halve år får forsyningsproblemer. Altså at man får svært ved at levere produkterne, kan man sige. For det kræver selvfølgelig, at du har varer på lager, og de skal være ved Amazon. Altså det er ikke varer, du selv kan sende ud; det er det her Amazon FBA, du skal være en del af.

N: Ja, men de er faktisk begyndt lige så stille at teste af på merchant. Men der er de virkelig, virkelig strikse. Som du siger, så er der noget i forhold til lagerbeholdning. Hvis du ikke kan leve op til det, skal du holde dig væk fra det, fordi du kan virkelig blive straffet, hvis du ikke kan levere. Så det er jo det allervigtigste ved Subscribe & Save - det er, at du altid har varer på lager ved Amazon. Og det er egentlig uanset om du sælger som merchant eller om du sælger FBA. 

J: Ja, lige præcis. Og man kan jo også sige – jeg tror, at fordelene ved det her Subscribe & Save. Det tror jeg lige, vi tager lige om lidt, fordi jeg kan godt tænke mig, at nu har vi snakket lidt om det her rabat nogle gange og prøvet at komme lidt ind omkring det.

Hvis nu man som virksomhed vil sige: Jeg vil faktisk gerne bruge det her strategisk. For mig kan jeg se, at hvis jeg får en kunde ind, så bestiller de i gennemsnit to eller tre gange. Så det her med værdien af at få en recurring kunde – altså en kunde, der signer sig op til det her – kan være relativt stor.

Hvordan kan man så arbejde med det i forhold til rabatter osv.?

N: For det første vil jeg jo sige, altså jeg plejer at sige til mine kunder, at I skal tage det her som en del af jeres marketing budget, for skal I ind på annoncer, lave noget retargeting og noget, for at ramme kunder, der har købt jeres produkter før, jamen så kan det jo godt være, at kunden tjekker jeres produkter igen, men det er jo ikke sikkert, at de lægger det i kurven eller køber det, og så er der jo brugt markedsføringskroner på det.

J: Ja.

N: Hvorimod, hvis man får dem med på den her abonnementsform, jamen så ved du jo, at du har en kunde, du bare vinder igen og igen og igen. Så det er virkelig strategisk klogt at arbejde med det her.

Og det er sådan med Subscribe & Save, at du som sagt kan give 0%, hvor de bare køber til normalpris. Men så kan du også give 5% og 10%.

Men så er der så en lille finte også, vil jeg sige, hvis det er i Tyskland, vi snakker om. Hvis kunden sætter det her Subscribe & Save op og siger: jamen, vi vil godt have, at der kommer fem af den her shampoo hver måned, jamen så tilbyder Amazon faktisk at lægge 5% oveni på deres regning.

J: Okay?

N: Så det vil sige, at det højeste, du kan give i Subscribe & Save, det er 10%, men Amazon er villige til at lægge 5% oveni.

Og det vil de faktisk også gøre på 0%, så hvis du siger, vi vil egentlig bare gerne sælge det til normalpris, så er der nogen, der gerne vil have vores produkter på Subscribe & Save, så skal de have lov til det.

Ja: Ja.

N: Men bestiller kunden mere end fem units igennem det her, så giver Amazon 5% rabat.

J: Altså 5% ad gangen eller 5% over tid?

N: 5% hver gang. Så 15% er det maksimale, en kunde kan få ud af Subscribe & Save, men du skal kunne finansiere maks 10%, hvis det er det, du har lyst til.

J: Så man kan sige, at det, der vil være smart for en kunde, det er, hvis nu man siger, at jeg har et produkt, der kan bruges i to uger, og så vil jeg normalt købe til fem gange i to uger, det vil sige 10 uger, fordi så køber jeg fem enheder, så får jeg 15% rabat? Og så kan jeg jo bare sætte det op med længere intervaller i stedet for kortere intervaller?

N: Det vil helt klart være den bedste måde for slutforbrugeren at gøre det her på. Så får de 5% ekstra.

J: Fedt, det vidste jeg faktisk ikke, men det er også fordi, at der er mange ting, jeg ikke dykker ned i til daglig. Det synes jeg er super, super interessant det der. At man kan bruge det strategisk på den måde.

N: Jeg tror faktisk, at det er tre units, når det er uden for DE. I Italien, Frankrig og Spanien er det faktisk færre units, du skal skrive det op til. Men i Tyskland, som det ser ud nu, er det fem units. Så giver Amazon 5%.

J: Hvordan i forhold til, at hvis du strategisk går ind og arbejder med det her på alle dine produkter, hvor du har mulighed for det, eller kun nogle af dem osv. Er der noget, hvor man kan sige, har du nogle udgifter ved det, udover at du skal give rabatten, kan man sige?

N: Nej, der er ingen ekstra fees forbundet med Subscribe & Save. Det er den rabat, du giver, som du skal se som markedsføringskroner, hvilket er grunden til, at jeg altid vil anbefale det.
Og når vi taler Amazons algoritme, så tæller et salg som et salg – så du booster også dine placeringer på Amazon. Så der kan du jo også bruge det strategisk i forhold til, at dem, der ikke vil være en del af Subscribe & Save på dine produkter. Jamen, de ser forhåbentlig stadigvæk dine produkter, fordi du ligger øverst på de søgeord, du gerne vil rangere på.

Så der giver det jo også super god mening, rent konverteringsmæssigt at booste din algoritme. Og der er det altså bare klasse at være en del af det her.

J: Men man kan jo også se det her med, som vi var inde på lidt før, det her med, at vi kan jo gå ind og se, hvor mange aktive der er med i Subscribe & Save. Så vi kan jo faktisk gå ind og se, hvad der er købt for den sidste måned. Men der er jo også noget forecasting på, hvor mange units kunderne over tid vil bestille.Både aktuelt i forhold til de kunder, du har. Det gør jo, at du kan styre din produktion markant bedre, så du ikke løber tør for varer. Men der er også noget i forhold til det her med, at der findes jo nogle tools på Amazon, hvor du kan gå ind og sige, hvad er livstidsværdien af en kunde? Hvor mange ordrer køber de i gennemsnit, eller produkter køber de i gennemsnit? Så det her med strategisk at gå og kigge på, hvor vigtig en del skal det være af vores forretning, det her?

N: Ja.

J: Har du nogle kunder, hvor at Subscribe & Save er en del af deres forretning?

N: Ja, altså vi har en kunde, der sælger proteinpulver, som sælger rigtig mange units igennem Subscribe & Save. Og vi har jo den her Subscribe & Save side inde på vores Seller Account, hvor vi kan se de her tal på, hvor mange der bruger det her program, og hvad forecastet er og sådan noget. Men vi har jo også en brand side, hvor vi kan se, hvor mange tilbagevendende kunder, der er generelt.

Og der tager den jo også dem, der bare selv lægger en ordre, med - altså dem, som ikke er en del af Subscribe & Save, og der vil man 100% også se, at hvis man lukker Subscribe & Save ned, så vil de her ordrer på tilbagevendende kunder, der selv lægger et køb, også falde. Det vil den, fordi du i din algoritme vil falde længere ned på siderne og ikke blive set. Så det smitter jo lidt af på hinanden, altså i forhold til, at jo, du vil jo gerne have så mange, der bare lægger en automatisk ordre igen, Subscribe & Save, men det kan jo også gavne dem, der måske gerne vil være lidt mere i kontrol, og sige, vi vil egentlig bare gerne selv have lov til at lægge et køb hver anden måned. 

Og der spiller de lidt hinanden gode. Men altså, vi har en kunde, der sender rigtig mange units af sted. Og jeg mener, det er 5... Ej, jeg tror faktisk, vi er jo oppe og give 10% nu. Og så kan der jo komme de her 5% oveni, alt efter hvordan slutforbrugerne gør det. Så der er jo mange penge at spare ved det for slutforbrugeren. Og vi vil gerne bruge pengene på det, fordi vi ved jo, at kunderne køber igen, så det er jo en billigere løsning for os, end at skulle ud og bruge dyre domme på ad spend, og så faktisk ikke alligevel være sikker på, at kunden køber. 

Så det er jo det, man skal tænke på, at det er jo egentlig noget retargeting, hvor du er 100% sikker på, at kunden køber igen.

J: Jaja, lige nøjagtigt. 

N: Sådan kan man i hvert fald måske stille lidt op.

J: Jeg sidder også tæt på nogle kunder, hvor vi har Subscribe & Save, hvor det er jo 30-35% af deres omsætning, der udgør det her. Så man kan sige, det er jo også noget at gøre med, som du siger, det booster ens placeringer, altså organiske placeringer osv.

Men det er også det her med, at det kan være svært, hvis nu du ligger på en bestsellerliste inde i en given produktkategori, og du ligger nummer 10. Det der med at gå fra 10 til 1 kan være enormt svært, og der kan Subscribe & Save faktisk være en vigtig del af det, fordi hvis du kan få kunder ind og gentage, altså bliver ved med at købe dit produkt, så har du et super godt fundament for at stige i dit samlede salg derefter.

N: Ja, og du kan jo hurtigt rykke op som placering 400 til, som du siger, top 10-15, men det der med lige at komme det sidste skridt op - der begynder du virkelig at være i hård konkurrence mod nogle sælgere, der også gør det godt. Så der kan det lige være det sidste skub.

Og det jeg også vil sige med Subscribe & Save, det er, at jeg synes, at programmet er rigtig convenient, både som sælger, fordi det er nemt at melde sig ud af, hvis man lige pludselig ikke gider det længere, også i forhold til lagerbeholdning. Kan man følge med? Men det er også rigtig nemt for slutforbrugeren at gå ind og melde det fra.

Der er ikke nogen binding eller noget, så Amazon laver det egentlig bare som en ekstra service for slutforbrugeren ved at sige: prøv at hør, I skal bruge det her produkt igen - skal vi ikke bare lægge ordren for jer? I kan altid komme ud af det. Det er ikke noget med, at I binder jer i et halvt år eller noget, så det er bare rigtig nemt at have med at gøre.


J: Og hvordan sådan i forhold til rabatten, 5-10% osv., det er jo selvfølgelig et incitament til, at kunderne siger ja til det her. Men kan man gøre noget ekstra? Er der andre muligheder for at markedsføre det her?

Kan man bruge det på Brand Store? Kan man lave noget content med billeder osv., A+ content eller et eller andet, for at ligesom at motivere folk til at lave det om til Subscribe & Save i stedet for bare et enkelt køb?

N: Altså, der tror jeg egentlig hellere, at jeg vil bruge noget Deals på det, fordi du må godt koble Subscribe & Save og Deals sammen.

J: Prøv lige at forklare, hvad Deals er.

N: Jamen, altså Deals, det kan være vouchers eller coupons eller noget. Det er egentlig den måde, jeg vil vinde kunden på, fordi der kan man sige, at hvis vi har 10% på vores Subscribe & Save og vil give en kupon på 15% for at lokke nogle ind og købe vores produkt.


J: Ja, for at få konverteringen første gang.

N: Ja, så kan vi lægge de 15% oveni de 10%, som et førstegangskøb. Altså det eneste er, at der er nogle Deals, der hedder Lightning Deals på Amazon. De er ikke en del af programmet - men ellers kan du bruge alle Deals strategisk sammen med Subscribe & Save.

J: Ja.

N: Og det er egentlig det, jeg tror, jeg vil gøre for at lokke. Jeg tror, i forhold til at bruge det på billeder og content, jamen, det er lidt en gråzone. Der kan man godt ende med, at det bliver flagged. Men man kan altid prøve det af. Altså, det er jo det, vi siger på Amazon. Altså, man må godt gå lidt til grænsen og prøve det.

J: Ja, man skal jo gå til grænsen. Det skal man. Man skal selvfølgelig efterleve Amazons krav. Men f.eks. det her med, i Europa har man været god til for eksempel med produktbilleder, main-billeder. Der er mange, der ikke har det på hvid baggrund, og det har konverteret helt vildt godt for dem.

Og i USA, der har man været så meget: det skal være på hvid baggrund. Og nu ser man, at de begynder også at gøre det der, fordi Amazon lukker ikke folk ned for det, som de har gjort før i tiden.

Det kan være, de begynder på det igen, I don't know. Men det er det der med, hele tiden at tjekke, hvor langt man kan gå. Og lige i forhold til det, hvis man nu skal tjekke noget af med et billede eller et eller andet - hvornår på dagen er det, man gør det, og hvorfor?

N: Det gør man om morgenen, fordi Amazon flagger det ret hurtigt, hvis de ikke kan lide det. Og så har man mulighed for allerede 20 minutter efter at ændre billedet igen. Fordi det skal jo siges, at når Amazon flagger et billede, altså det er jo for det meste et main-billede, jamen så bliver dine produkter inaktive. Så kan de simpelthen ikke sælges mere.

N: Så det der med lige at gøre det kl. 16, inden man går hjem og holder fyraften, og så komme næste morgen og se: hold da fast, vores produkt har været lukket ned i 12 timer eller 16 timer. Det er no go.

J: Ja, det er træls

N: Så det er derfor, vi også siger,  at man bør gøre det om morgenen, men gå til grænsen. Altså bliver det ikke taget ned af Amazon, jamen så kør. Man skal bare være klar på, at det ændrer tilbage, hvis det bliver flagged.

Altså men Subscribe & Save - det handler om at bruge det strategisk sammen med andre Deals. Se det som markedsføring og sørg for, at der er lager. Altså det er simpelthen alfa og omega.

Det skal siges med Subscribe & Save, at Amazon for det meste ligger ordren to uger før kunden skal bruge det, simpelthen for at være sikker på, at der er lagerbeholdning. Så det vil sige, at en FBA-order, hvor du betaler Amazon for at styre dine leveringer ude til slutforbrugeren, jamen så vil Amazon for det meste lægge ordren to uger før kunden skal bruge det.

Og det er simpelthen for at have en buffer i forhold til, at så låser vi produkter og siger, at vi ikke skal løbe out of stock.

J: Nej. Hvad sker der, hvis kunderne løber out of stock, og vi har… ja lad os sige, at vi har jo kunder, og vi har kunder, hvor der er flere end 1000, der er på en Subscribe & Save model, hvad nu hvis de 1000 ikke kan få leveret deres varer? Hvad sker der egentlig? Så har vi prøvet det?

N: Ja, de vil typisk få en meddelelse om, at produkter er out of stock, så den her omgang ryger ud af ligningen, og de bliver selvfølgelig ikke trukket hos slutforbrugeren.

Hvis man gør det gentagne gange, og det er nok allerede to gange, så vil man højst sandsynligt opleve, at man bliver smidt ud af det her program.

J: Det er jo det her med at få en kunde ind, og de er blevet en recurring kunde. Det er jo fantastisk, for du behøver ikke at lave noget markedsføring ved dem efterfølgende. Det er sådan, at livstidsværdien bliver bare bedre og bedre for kunden. Men det her med, hvis du så ryger ud, fordi du ikke har lager...

Det værste er, at de jo gør det, fordi de skal bruge dit produkt. Så det kan være, de finder en konkurrent i stedet for.

N: Det vil de jo nok højst sandsynligt, ja. Men nu når vi snakker out of stock på Amazon, så er det jo bare no-go, uanset om det er Subscribe & Save eller ej.

J: Enig. 

N: Det næste er jo også, det har jeg så ikke prøvet, men jeg ved, at Amazon kan finde på at flytte Subscribe & Save over på et identisk produkt. Så hvis du har to produkter, der ligner hinanden, men hvor indpakningen kan være lidt forskellig, så kan Amazon, hvis du giver dem lov, så kan de faktisk godt sige, jamen så får I det her produkt i stedet for.

J: Okay.

N: Men det kræver, at produkterne nærmest skal være 99% - hvis ikke 100% identiske. Og det er jo… Hvor tit er det lige, man sidder med to produkter, der er helt identiske? Men det kan Amazon. Det kan Amazon godt gøre på Subscribe & Save.

Men det har jeg ikke prøvet, fordi det har jeg ikke nogen kunder, der har identiske produkter på den måde. Hvor det lige er emballagen, hvor den ene måske er rød, og den anden er blå, men ellers er indholdet det samme.

J: Det kan måske være noget med smag?

N: Det kunne måske være noget med smag, men kunden skal jo selvfølgelig vide noget om, at det vil du have. Men Amazon vil jo selvfølgelig gøre alt for at holde Subscribe & Save i gang. Og derfor skal man også sørge for at overholde reglerne.

J: Jeg synes, det er noget af det, Amazon kan. Altså det er jo det her, der kan være sygt spændende med det her. Hvis man sådan skal trække det lidt op i helikopteren… Altså  en strategisk fordel at sige: hvorfor er det, at jeg skal sælge på Amazon og ikke måske have min egen hjemmeside i Tyskland eller webshop?

Det er, hvis du skulle have sådan et abonnementssystem og skulle håndtere det sådan rent juridisk og sådan noget, er jo et kæmpe bøvl i forhold til, at her tager Amazon sig bare af det, og det kører, og det spiller bare helt uden problemer.

N: Ja, jeg sad lige og tænkte på, inden jeg gik herind - altså er der nogle grunde til ikke at være en del af det? Og jeg kan simpelthen ikke, altså hvis man ikke er på Amazon, fordi man vil sælge… altså så ved jeg næsten ikke, hvad man laver på Amazon, så jeg kan ikke…

Jeg kan kun se, at det kan være, fordi man har svært, som du siger, man har svært ved at følge med, altså i forhold til at have stock. Men ellers så kan jeg simpelthen ikke se, hvorfor man ikke skulle være en del af det her.
Altså, man kan skrive sig op til Subscribe & Save og så bare give slutforbrugeren 0%, at de bare køber til den normale pris. Altså, det vil simpelthen ikke give mening ikke at være en del af det. Så jeg har ikke rigtig nogen grund til, at man ikke skulle.

Hvis ens produkter kan være med i programmet, så er det bare med at… ja.

J: Ja, fordi her til sidst, skulle jeg lige til at spørge dig, hvad er dine anbefalinger? Jeg kan godt høre, at dine anbefalinger er, at hvis du har et produkt, der er egnet til det her, så skal du bare gøre det.

Der er simpelthen ikke nogen grund til ikke at gøre det.

N: Det smitter bare af på din Seller-rating og din produktalgoritme og sådan noget hele vejen rundt. Så det er jo ikke kun de der tilbagevendende kunder, der har skrevet sig op til Subscribe & Save. Det er jo hele det der økosystem omkring at få salg igen.

J: Men det er jo også det der med, at hvis du har kunder - vi ved, hvor svært det er at få gode anmeldelser - så det her med at have kunder, der bliver ved med at købe igen og igen og igen. Det er alt andet lige, hvis du så må række ud til dem en gang, hver gang de har købt en ordre, og spørge, om de vil komme med en anmeldelse. Alt andet lige skulle der jo  være en større sandsynlighed for, at de vil give dig en god anmeldelse på dit produkt. Måske også på dit kontoniveau.

N: Jeg tror da, at den kunde, jeg kører på med proteinpulver, de har da allerede 70-80 anmeldelser på et produkt, vi næsten lige har lanceret.

Og det er jo uden at bruge Wine-programmet, hvor man spørger efter anmeldelser. Så det er jo bare, desto flere salg, du får igen, desto større chance er der også for, at du får anmeldelser ind.

J: Men det er så også en unik case.

N: Det er en unik case, 100%. Men det er jo også en snebold, der har rullet sig stor over mange år, så det er jo igen det der med at få salg, salg, salg. Så bygger det bare ovenpå.

J: Ja, de er jo i virkeligheden det bedste eksempel på at sige, at du bare skal være vedholdende og blive ved.

N: Ja, ja.

J: Fordi det er tiden, der afgør, hvor stor succes du kommer til at få.

N: 100 procent.

J: Fedt, Nikolaj. Jamen tak fordi du kom ind og gjorde os lidt klogere på Subscribe & Save.

N: Det var så lidt.

J: Har du lyst til at få en e-mail næste gang, vi kommer med en episode af vores Amazon podcast med Jens og Co., så gå ind på wemarket.dk under podcast, så kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev, så sender vi dig en fin hilsen, så snart den næste episode udkommer.

Ha' en rigtig god dag.