FYNtastisk
Smadremanden fra Otterup er en populær figur, og Lars Søndergaard er superfan. Ubemærket sniger Smadremanden sig ind i dagligdagen og gør den lysere for bl.a. Lars.
info_outlineFYNtastisk
Før ungdomsoprøret officielt begyndte flyttede Carsten Ringsmose og andre unge aktivister ind i en patriciervilla på Hunderupvej 78 i Odense i 1963. I det mørkeste kælderværelse boede Mogens Amdi Petersen.
info_outlineFYNtastisk
Gotfred Appel var maoist og stifter af KAK, Kommunistisk Arbejds Kreds, hvor Blekingegadebanden blev skolet. I KAK var han bandens mentor og ideologiske bagmand, og i lederkredsen var også Appels kone, Ulla Hauton.
info_outlineFYNtastisk
Rebellen fra Langeland aka Ole Sørensen var fem måneder på Kogtved Søfartsskole ved Svendborg. Hvordan kan bare fem måneder præge hele hans liv, og gøre at han stadig bor i området som 64 årig?
info_outlineFYNtastisk
Midtfyns Festival styrkede i sin tid lokalsamfundet i Ringe, når området i fællesskab skabte en festival, der et år var større end den ved Roskilde. Mens festivalen genopstår i maj 2019, fortæller Bendt Sørensen om indtryk dengang med Bowie, EM i fodbold i 1992 og glemte børn.
info_outlineFYNtastisk
Det handler om den store kærlighed, når tre fynboer bidrager med hver deres blik på parforholdet. Nicolaj Rasmussen er jomfru og drømmer om at møde den eneste ene. Tilbage i tiden fik Finn Frederiksens slægtning et barn med komponisten Carl Nielsen, hvilket fuldbyrdede forholdet, der dog aldrig blev. Endelig fortæller Jesper Wung-Sung om sine oldeforældre, der faktisk blev gift og holdt sammen, selv om det var mod alle odds.
info_outlineFYNtastisk
Forfatter Jesper Wung-Sung fortæller om processen med at skrive den prisbelønnede roman En anden gren. Han deler ud af sine overvejelser for og imod bestemte scener i bogen, hvilke dele der er fiktion, og hvad læserne bagefter gerne vil vide mere om.
info_outlineFYNtastisk
DM-vinderen i brunsvigerbagning 2018, Joan Ejegod, bager for åben mikrofon i Otterup. Opskriften har hun arvet fra sin mor, som også bagte med ‘brunner love’. Men er det hele hemmeligheden?
info_outlineFYNtastisk
Den første Lillebæltsbro er 84 år, netop renoveret og i fin form. I 2015 blev det muligt at vandre på broen, og det giver vind i mikrofonen. Et af oldebørnene til ingeniøren, der beregnede byggeriet, fortæller om broens betydning i familien.
info_outlineFYNtastisk
Journalist Jørgen Volmer på Fyens Stiftstidende interviewer podcaster Marianne Vestergaard Nielsen på redaktionen i Odense. Formålet er først og fremmest materiale til et søndagsinterview, og samtidig optages mødet som introduktion til podcastserien FYNtastisk.
info_outlineDet handler om den store kærlighed, når tre fynboer bidrager med hver deres blik på parforholdet. Først drømmen om at få en kæreste, og så forholdet der blev fuldbyrdet, men som ikke varede ved. Til sidst historien om en kærlighed og ægteskab, der overlevede på trods.
For Nicolaj Rasmussen er kærlighedsforhold indtil videre blevet ved drømmen. Han er 22 år, og han var med i DR3-serien Jomfruernes Klub, hvor han kaldte sig selv full-blown-virgin. Han har end ikke kysset en kvinde på munden - endnu. Han er fra Kerteminde, og han har efter programmerne tabt sig 15 kg, og han er begyndt at gøre mere ud af sit udseende. Han drømmer om det gode liv, og det vil sige familieliv med villa, volvo og vovse. Hunden har han allerede, og det er Rex. Nicolaj arbejder hårdt på at få en date, og han er typen, der skriver ikke skriver med flere ad gangen. Han forventer også troskab frem for alt, når han en dag finder sin kone. Hans drømmekvinde er glad og smilende, og der skal ikke være hemmeligheder og løgne mellem dem. Hun skal være glad for sit eget udseende, så botox og plastik falder Nicolaj ikke for.
Hans egne forældre var 19 år, da de fik ham, og hans bedsteforældre var også unge, da de fik børn. Han ønsker selv at blive far i en ung alder, så hans børn kan få glæde af hans forældre og bedsteforældre. Han er meget sammen sin morfar og mormor, og den måde deres ægteskab fungerer på efter 45 år, er faktisk sådan et forhold, Nicolaj selv drømmer om at få.
I Otterup har Finn Frederiksen slægtsforsket, og han har fundet rødder tilbage til 1500-tallet. Han vidste godt, at der var en forbindelse til komponisten Carl Nielsen, for en søster til hans oldefar, Karen, fik et barn med Carl Nielsen. Hun var i huset hos en familie i København, og her løb hun på en anden fynbo. Hun blev forelsket i Carl Nielsen, men han var videre i livet, da hun fødte deres søn. Carl Nielsen var ikke meget for at vedkende sig det fadderskab, men han hjalp senere sønnen ind på musikkonservatoriet og betaler for en del af undervisningen. På et tidspunkt emigrerer Karen med sønnen, der hed Carl August efter sin far, til USA. I 2004 dukker en amerikansk kvinde op på Carl Nielsen museet, og hun har en masse breve med, der viser forbindelsen mellem hendes far og den berømte farfar.
Finn Frederiksen har fået sat mange navne og steder på plads via slægtsforskningen. Det har givet ham en form for ro i sindet, og han forstår i dag sin far meget bedre. Han forstår, hvor barsk en opvækst faren har haft, der blev sendt ud at tjene som ni-årig. Finn ærger sig over, at faren døde før Finn fik redt alle slægtens rødder ud.
I Svendborg bor forfatteren Jesper Wung-Sung, der er født og opvokset i Marstal. Efternavnet er fra hans oldefar, der var fra Kina, og han kom til København i 1902 som et led i Tivolis kineserudstilling. Men det er ikke den historie, Jesper Wung-Sung er vokset op med. I hans familie lød fortællingen om den kinesiske oldefar, at han var ud af en rig slægt, der havde sendt ham på dannelsesrejse til Europa. Men via sit forfatterskab kom Jesper Wung-Sung i kontakt med historikere, der pegede på den rigtige version med kineserudstillingen.
I 2017 udkom romanen En anden gren, som Jesper Wung-Sung har skrevet om sine oldeforældres historie. Den blev hædret med de gyldne laurbær, og den beskriver blandt andet, hvordan kinesiske San og danske Ingeborg klarer sig og opbygger et liv sammen. Oldeforældrene bliver gift, og fordi Ingeborg gør det med en kineser, mister hun sit statsborgerskab, hun bliver fyret og hendes familie slår hånden af hende.
Livet er hårdt for familien, og uanset hvor hårdt kærligheden bliver prøvet, behøvede Ingeborg bare kaste et enkelt blik på San for at føle, at deres forhold var det hele værd.
Medvirkende: Nicolaj Rasmussen, Finn Frederiksen, Jesper Wung-Sung
Musik: Carl Nielsen, MoonBee
Post-produktion: Lærke Sødring Nielsen
Fortæller: Marianne Vestergaard Nielsen
Ekstra links:
https://www.dr.dk/mitliv/nicolaj-paa-21-er-full-blown-virgin-jeg-er-ikke-til-hun-skal-bare-duskes-mentaliteten
https://www.berlingske.dk/kultur/carl-nielsen-var-min-farfar
https://bibliotek.dk/da/work/870970-basis%3A25752317
https://fyens.dk/artikel/boghandlere-giver-de-gyldne-laurb%C3%A6r-til-fynske-jesper-wung-sung
Se mere om afsnittet og serien
www.fyntastisk.dk/episode-tre
Mød fortælleren og Familieskatten på Facebook
https://www.facebook.com/levendehistorier/