loader from loading.io

#7 af 7: Fiktive favoritfynboer

FYNtastisk

Release Date: 11/15/2019

#7 af 7: Fiktive favoritfynboer show art #7 af 7: Fiktive favoritfynboer

FYNtastisk

Smadremanden fra Otterup er en populær figur, og Lars Søndergaard er superfan. Ubemærket sniger Smadremanden sig ind i dagligdagen og gør den lysere for bl.a. Lars.

info_outline
#6 af 7: Det kollektive liv på Fyn show art #6 af 7: Det kollektive liv på Fyn

FYNtastisk

Før ungdomsoprøret officielt begyndte flyttede Carsten Ringsmose og andre unge aktivister ind i en patriciervilla på Hunderupvej 78 i Odense i 1963. I det mørkeste kælderværelse boede Mogens Amdi Petersen.

info_outline
Appel-bonus: Maoist, terrorist og tøffelhelt? show art Appel-bonus: Maoist, terrorist og tøffelhelt?

FYNtastisk

Gotfred Appel var maoist og stifter af KAK, Kommunistisk Arbejds Kreds, hvor Blekingegadebanden blev skolet. I KAK var han bandens mentor og ideologiske bagmand, og i lederkredsen var også Appels kone, Ulla Hauton.

info_outline
#5 af 7: Sådan formede Fyn mit liv show art #5 af 7: Sådan formede Fyn mit liv

FYNtastisk

Rebellen fra Langeland aka Ole Sørensen var fem måneder på Kogtved Søfartsskole ved Svendborg. Hvordan kan bare fem måneder præge hele hans liv, og gøre at han stadig bor i området som 64 årig?

info_outline
#4 af 7: Fyn, folkelighed og festival show art #4 af 7: Fyn, folkelighed og festival

FYNtastisk

Midtfyns Festival styrkede i sin tid lokalsamfundet i Ringe, når området i fællesskab skabte en festival, der et år var større end den ved Roskilde. Mens festivalen genopstår i maj 2019, fortæller Bendt Sørensen om indtryk dengang med Bowie, EM i fodbold i 1992 og glemte børn.

info_outline
#3 af 7: Fornuft og følelse på fynsk show art #3 af 7: Fornuft og følelse på fynsk

FYNtastisk

Det handler om den store kærlighed, når tre fynboer bidrager med hver deres blik på parforholdet. Nicolaj Rasmussen er jomfru og drømmer om at møde den eneste ene. Tilbage i tiden fik Finn Frederiksens slægtning et barn med komponisten Carl Nielsen, hvilket fuldbyrdede forholdet, der dog aldrig blev. Endelig fortæller Jesper Wung-Sung om sine oldeforældre, der faktisk blev gift og holdt sammen, selv om det var mod alle odds.

info_outline
Wung-Sung-bonus: Min oldemor var nøglen show art Wung-Sung-bonus: Min oldemor var nøglen

FYNtastisk

Forfatter Jesper Wung-Sung fortæller om processen med at skrive den prisbelønnede roman En anden gren. Han deler ud af sine overvejelser for og imod bestemte scener i bogen, hvilke dele der er fiktion, og hvad læserne bagefter gerne vil vide mere om.

info_outline
#2 af 7: Hemmeligheden bag Danmarks bedste brunner show art #2 af 7: Hemmeligheden bag Danmarks bedste brunner

FYNtastisk

DM-vinderen i brunsvigerbagning 2018, Joan Ejegod, bager for åben mikrofon i Otterup. Opskriften har hun arvet fra sin mor, som også bagte med ‘brunner love’. Men er det hele hemmeligheden?

info_outline
#1 af 7: Alle veje fører til Fyn show art #1 af 7: Alle veje fører til Fyn

FYNtastisk

Den første Lillebæltsbro er 84 år, netop renoveret og i fin form. I 2015 blev det muligt at vandre på broen, og det giver vind i mikrofonen. Et af oldebørnene til ingeniøren, der beregnede byggeriet, fortæller om broens betydning i familien.

info_outline
#Intro FYNtastisk show art #Intro FYNtastisk

FYNtastisk

Journalist Jørgen Volmer på Fyens Stiftstidende interviewer podcaster Marianne Vestergaard Nielsen på redaktionen i Odense. Formålet er først og fremmest materiale til et søndagsinterview, og samtidig optages mødet som introduktion til podcastserien FYNtastisk.

info_outline
 
More Episodes

Når Lars Søndergaard går i Zirkus Nemo for at se Smadremanden, er det naturligvis for at opleve den grovkornede fynbo i fri dressur. Men det er også for at se, hvordan publikum reagerer på at blive svinet til på fynsk.

Lars Søndergaard er superfan, og han har oprettet en gruppe for ligesindede på Facebook, hvor Smadremanden bliver dyrket. I gruppen er intet helligt, og svinerne bliver sendt afsted i den indforståede jargon.

Smadremanden udmærker sig ved at trække i den modsatte retning af perfektion, præstation og politisk korrekthed. I en glatpoleret verden af Instagram-egnede billeder og filtre til forskønnelse af virkeligheden, er Lars Søndergaard glad for, at Smadremanden skaber et andet rum.
Som superfan har han anskaffet sig paryk, tænder og undertrøje, så han kan klæde sig ud som Smadremanden. Han overvejede, om han skulle tage sit kostume på til forestillingen i Zirkus Nemo - hvordan mon det ender?

En anden fiktiv fynbo var skuespilleren Kaj Løvrings figur Eskild fra Svendborg. Han kom til at spille en særdeles central rolle for Svendborgs sommerrevy, Rottefælden, i 1995. Billetsalget var så dårligt, at det var sidste sæson inden konkurs.

Revymanden Flemming Krøll blev hentet til Svendborg, og han havde en klar plan, som Kaj Løvring, Max Hansen og han selv førte ud i livet under overskriften ‘Eskild vender tilbage’. Det blev revyens redning, og Flemming Krøll beskriver figuren Eskild fra Svendborg, og hvad det var, Kaj Løvring kunne på scenen.

Komponisten Bent Fabricius-Bjerre har en anden fynsk favorit i fiktionens verden. I serien Matador er Dr. Hansen i form af Ove Sprogø hans foretrukne figur i Korsbæk. Det hænger dels sammen med det gode forhold han havde til den fynske skuespiller fra Odense. Men det hænger også sammen med, at komponistens farfar var huslæge, og han havde samme gemyt som Sprogø overførte til Dr. Hansen.

Betegnelser som ‘sød’ og ‘omgængelig’ er netop nogle, der bliver forbundet med fynboer, siger Johannes Nørregaard Frandsen. Han er professor i litteratur- og kulturhistorie ved Syddansk Universitet og leder af HC Andersen Centret, og han har eksempler på, hvordan fynskhed er blevet skildret i litteraturens, billedkunstens og musikkens verden.

Medvirkende: Lars Søndergaard, Flemming Krøll, Bent Fabricius-Bjerre, Johannes Nørregaard Frandsen, Erik Bo Nielsen
Musik: MoonBee
Post-produktion: Lærke Sødring Nielsen
Fortæller: Marianne Vestergaard Nielsen

Ekstra links:

https://vafo.dk/artikel/video-smadremanden-giver-vores-journalist-en-sviner

https://www.bt.dk/underholdning/skuespiller-kai-loevring-doed

http://matadoronline.dk/?page_id=759

Se mere om afsnittet og serien
www.fyntastisk.dk/episode-syv

Mød fortælleren og Familieskatten på Facebook
https://www.facebook.com/levendehistorier/