#7 af 7: Fiktive favoritfynboer
FYNtastisk
Smadremanden fra Otterup er en populær figur, og Lars Søndergaard er superfan. Ubemærket sniger Smadremanden sig ind i dagligdagen og gør den lysere for bl.a. Lars.
info_outline
#6 af 7: Det kollektive liv på Fyn
FYNtastisk
Før ungdomsoprøret officielt begyndte flyttede Carsten Ringsmose og andre unge aktivister ind i en patriciervilla på Hunderupvej 78 i Odense i 1963. I det mørkeste kælderværelse boede Mogens Amdi Petersen.
info_outline
Appel-bonus: Maoist, terrorist og tøffelhelt?
FYNtastisk
Gotfred Appel var maoist og stifter af KAK, Kommunistisk Arbejds Kreds, hvor Blekingegadebanden blev skolet. I KAK var han bandens mentor og ideologiske bagmand, og i lederkredsen var også Appels kone, Ulla Hauton.
info_outline
#5 af 7: Sådan formede Fyn mit liv
FYNtastisk
Rebellen fra Langeland aka Ole Sørensen var fem måneder på Kogtved Søfartsskole ved Svendborg. Hvordan kan bare fem måneder præge hele hans liv, og gøre at han stadig bor i området som 64 årig?
info_outline
#4 af 7: Fyn, folkelighed og festival
FYNtastisk
Midtfyns Festival styrkede i sin tid lokalsamfundet i Ringe, når området i fællesskab skabte en festival, der et år var større end den ved Roskilde. Mens festivalen genopstår i maj 2019, fortæller Bendt Sørensen om indtryk dengang med Bowie, EM i fodbold i 1992 og glemte børn.
info_outline
#3 af 7: Fornuft og følelse på fynsk
FYNtastisk
Det handler om den store kærlighed, når tre fynboer bidrager med hver deres blik på parforholdet. Nicolaj Rasmussen er jomfru og drømmer om at møde den eneste ene. Tilbage i tiden fik Finn Frederiksens slægtning et barn med komponisten Carl Nielsen, hvilket fuldbyrdede forholdet, der dog aldrig blev. Endelig fortæller Jesper Wung-Sung om sine oldeforældre, der faktisk blev gift og holdt sammen, selv om det var mod alle odds.
info_outline
Wung-Sung-bonus: Min oldemor var nøglen
FYNtastisk
Forfatter Jesper Wung-Sung fortæller om processen med at skrive den prisbelønnede roman En anden gren. Han deler ud af sine overvejelser for og imod bestemte scener i bogen, hvilke dele der er fiktion, og hvad læserne bagefter gerne vil vide mere om.
info_outline
#2 af 7: Hemmeligheden bag Danmarks bedste brunner
FYNtastisk
DM-vinderen i brunsvigerbagning 2018, Joan Ejegod, bager for åben mikrofon i Otterup. Opskriften har hun arvet fra sin mor, som også bagte med ‘brunner love’. Men er det hele hemmeligheden?
info_outline
#1 af 7: Alle veje fører til Fyn
FYNtastisk
Den første Lillebæltsbro er 84 år, netop renoveret og i fin form. I 2015 blev det muligt at vandre på broen, og det giver vind i mikrofonen. Et af oldebørnene til ingeniøren, der beregnede byggeriet, fortæller om broens betydning i familien.
info_outline
#Intro FYNtastisk
FYNtastisk
Journalist Jørgen Volmer på Fyens Stiftstidende interviewer podcaster Marianne Vestergaard Nielsen på redaktionen i Odense. Formålet er først og fremmest materiale til et søndagsinterview, og samtidig optages mødet som introduktion til podcastserien FYNtastisk.
info_outlineTil den allerførste Midtfyns Festival åbnede Country Band med nummeret ‘Flyet er landet i Kastrup’, der var en protestsang mod bl.a. Francos styre i Spanien. Midtfyns Festival havde oprindeligt mest folk-musik på plakaten, og den seneste gang med musikscener på dyrskuepladsen ved Ringe, var i 2003.
Da Midtfyns Festival genopstår i maj 2019, er det også Country Band, der åbner og endda med selvsamme sang som i 1976. Det er frivillige og stærke kræfter, der har kæmpet og knoklet for at få enderne til at mødes og alting til at klappe med et to-dages program.
Der er to musikscener og et Analogtelt, hvor mobiler er forbudt. Analogteltet ligger lidt væk fra musikscenerne, og der er masser af brætspil, farvekridt og kongespil.
I Nostalgiteltet er der siddepladser, når der fra en meget intim scene bliver spillet akustiske numre. I Nostalgiteltet er der også gamle festivalplakater med topnavne som Johnny Cash og David Bowie, der er montrer med armbånd og et fjernsyn afspiller gamle videoer fra festivalens storhedstid.
Bendt Sørensen, 75 år, var en af de faste medarbejdere på festivalen fra 1980 og frem til 2003. Han fortæller om det år, hvor Tracy Chapman spillede, og hvor der var flere solgte billetter til Midtfyns, end der var til Roskilde. Der var 64.000 betalende gæster plus de 5.000 frivillige, så der var så meget pres på, at gæster med billetter ikke kunne nå over at se Tracy Chapman. Det gav postyr, og folk ville have deres penge tilbage, men det kunne de ikke få.
Dét var en presser!, som Bendt siger.
De første år stod han for informationsboden, og op gennem 1980’erne havde festivalen pædagoger ansat, som tog sig af de børn der blev væk eller glemt. På scenerne mellem de forskellige musikere blev der råbt op, hvor forældrene kunne hente deres børn. Et år var der en dreng, der løb rundt flere dage efter festivalen var slut, hvor forældrene havde glemt at tage ham med hjem.
Festivaler behøver ikke kun at handle om musik. Efterhånden er festivalbegrebet blev udvidet, så der nu i fx Kerteminde er en kirsebærfestival og en tarteletfestival i Odense. De arrangementer kan kun lade sig gøre, fordi der er frivillige kræfter, der gerne vil trække meget af læsset. I region Syddanmark, og dermed Fyn, viser tal fra 2019, at den region har flest frivillige indenfor kultur og idræt.
I Bogense hjælper flere hundrede frivillige også hvert år med at pynte byen op, når der den første weekend i august er Nordfyns Rosenfestival. I år var temaet nordisk mytologi, og Jim Lyngvild fik opkaldt en rose efter sig. Den døbte han i mjød på en central plads i byen. Der er levende musik, udstillinger og mulighed for at komme på en guidet tur i rosenmarkerne udenfor byen. 70-80 pct. af den danske rosenproduktion foregår omkring Bogense.
En af idémagerne til den populære rosenfestival er gartner Finn Jensen fra Grønlykke Planteskole. Han er vild med sit job, og for ham er der ikke noget som at komme ud i rosenmarkerne kl. 4 om morgenen, når det er sommer, og så bare åbne bildøre og snuse ind af rosenduften og se det vilde dyreliv. Han kan godt lide at komme op om morgenen og være med, når dagen starter.
I 2019 var der 40.000 gæster til rosenfestival, og nogle kommer i busser fra Sverige og Norge, hvor der ikke findes rosenmarker. Danmark er det nordligste sted i Europa, hvor der dyrkes roser. Og ligger markerne nordligere end Aarhus, bliver det en usikker forretning.
Finn Jensen fortæller om, hvorfor det er ekstra gunstigt at dyrke roser på Fyn, og det har intet med jorden at gøre.
Medvirkende: Bendt Sørensen, Finn Jensen
Musik: Bent Fabricius-Bjerre, MoonBee
Post-produktion: Lærke Sødring Nielsen
Fortæller: Marianne Vestergaard Nielsen /
Se mere om afsnittet og serien
www.fyntastisk.dk/episode-fire
https://www.facebook.com/levendehistorier/
Øvrige links:
https://www.tv2fyn.dk/artikel/midtfyns-tilbage-med-naesten-udsolgt-festival-trods-lydproblemer
https://fyens.dk/artikel/vilde-med-frivilligt-arbejde-region-syddanmark-ligger-i-front